Kilder
Kildeintroduktion:
De provisoriske (foreløbige) finanslove fra 1877 og 1885 var kulminationerne på besværlige forhandlinger om finanslovene mellem Folketinget og Landstinget. I begge tilfælde opløste regeringen Rigsdagen og udstedte en provisorisk finanslov. Ét af de helt store knudepunkter var i begge tilfælde, hvor store forsvarsbevillingerne skulle være. Netop forsvarsbevillingerne var i de sidste årtier af 1800-tallet genstand for et stort politisk slagsmål. Et flertal i Landstinget, som var domineret af partiet Højre, mente, at forsvarsbevillingerne skulle hæves. Argumentet var, at Københavns befæstning skulle udbygges. Dette var folketingsflertallet imod. Folketinget var domineret af de forskellige venstregrupperinger.
I 1877 var der efter lange forhandlinger blot to stridspunkter tilbage. Efter en debat i Folketinget 31. marts hvor konseilspræsident J.B.S. Estrup ikke fik lov at få ordet, opløste regeringen Rigsdagen, og 12. april udstedte regeringen en provisorisk finanslov. Loven bemyndigede regeringen til at afholde "de nødvendige løbende Udgifter". Det betød, at loven kun omfattede de udgifter, som Folketinget og Landstinget var blevet enige om.
I 1885 var situationen yderligere tilspidset. Regeringens utilfredshed med oppositionens såkaldte visnepolitik kulminerede 1. april, hvor regeringen opløste Rigsdagen og udstedte en ny provisorisk finanslov. Visnepolitikken betød, at Venstre, og dermed flertallet i Folketinget, siden 1881 i stor stil havde blokeret for regeringens lovforslag og således lammet regeringen. Formålet var at få regeringen til at acceptere Venstres krav om folketingsparlamentarisme. 1885-finansloven adskilte sig fra 1877-loven, idet loven gav regeringen bemyndigelse til at afholde "de til Statsstyrelsens forsvarlige Førelse nødvendige Udgifter". Regeringen kunne derfor eksempelvis bevilge 2,5 mio. kr. til ekstraordinære forsvarsudgifter.
Med denne lovs ikrafttræden begyndte provisorieårene, som var den foreløbige kulmination på forfatningskampen, der havde raset siden 1866. Provisorieårene varede indtil 1894 og var kendetegnet ved, at regeringen hvert år udstedte en provisorisk finanslov magen til 1885-finansloven. Derudover udstedte regeringen også i 1885 og 1886 en række andre provisoriske love, som havde til formål at dæmpe oppositionens kritik af regeringen.
Foreløbig Lov om Indtægts og Udgiftsbevilling indtil Finantslov for Finantsaaret fra 1ste April 1877 til 31te Marts 1878 er given.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.
Gjøre vitterligt: At da der i den under 4de denne Maaned sluttede ordentlige Rigsdagssamling ikke er opnaaet Enighed mellem Folkethinget og Landsthinget om Forslaget til Finantsloven for Finantsaaret 1877—78, have Vi fundet det nødvendigt i Henhold til Grundlovens § 25 ved foreløbig Lov at træffe de Foranstaltninger, som det almindelige Vel kræver, for at Statsstyrelsen kan fortsættes uforstyrret.
Thi byde og befale Vi som følger:
§ 1.
Indtil Finantsloven for Finantsaaret fra 1ste April 1877 til 31te Marts 1878 er given, bemyndiges Regjeringen til at afholde de nødvendige løbende Udgifter efter de hidtil gjældende Regler, dog saaledes at de Hovedsummer og særskilte Poster som ere opførte i det Rigsdagen forelagte Forslag til Finantslov for bemeldte Finantsaar ikke overskrides, og til at afholde de Udgifter, som ere vedtagne baade af Folkethinget og Landsthinget ved den den 31te Marts dette Aar stedfundne eneste Behandling af Forslag til Finantslov for Finantsaaret 1877—78, samt til at opkræve de bestaaende Skatter og Afgifter.
§ 2.
Denne Lov træder i Kraft den 16de April 1877. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette
Givet paa Amalienborg, den 12te April 1877.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)[1]
J.B.S. Estrup. W. Haffner. E. Skeel. J. Nellemann. Fischer. Rosenörn-Lehn.
Foreløbig Lov om Indtægts- og Udgiftsbevilling indtil Finantsloven for Finantsaaret fra 1ste April 1885 til 31te Marts 1886 er given.
Vi Christian den Niende af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stornmarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt: At da der ikke inden det nye Finantsaars Begyndelse er tilveiebragt nogen samstemmende Vedtagelse af begge Rigsdagens Afdelinger af et Forslag til Finantslov for Finantsaaret 1885—86, have Vi fundet det nødvendigt i Henhold til Grundlovens § 25 ved foreløbig Lov at træffe de Foranstaltninger, som det almindelige Vel kræver, for at Statsstyrelsen kan fortsættes uforstyrret.
Thi byde og befale Vi, som følger:
§ 1.
Regjeringen bemyndiges til at opkræve de bestaaende Skatter og Afgifter samt til foreløbig at afholde de til Statsstyrelsens forsvarlige Førelse nødvendige Udgifter - deriblandt de Udgifter, som ere vedtagne af begge Rigsdagens Afdelinger ved Finantslovsforslagets sidste Behandling - dog saaledes, at de Hovedsummer og særskilte Poster, der ere opførte paa de af Regjeringen fremsatte Forslag til Finantslov for Finantsaaret fra 1ste April 1885 til 31te Marts 1886, ikke overskrides.
§ 2.
Denne Lov træder i Kraft den 1ste April d. A. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet på Amalienborg, den 1ste April 1885.
Under Vor Kongelige Haand og Segl
Christian R.
(L.S.)
J.B.S. Estrup. J. Nellemann. O.D. Rosenörn-Lehn. N.F. Ravn. J.F. Scavenius. Hilmar Finsen. Bahnson.
Ordforklaringer m.m.
[1] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering.