Kilder
Kildeintroduktion:
Den 2. maj 1886 udstedte regeringen en provisorisk lov, som øgede antallet af dommere i kriminalretten i København. Den primære anledning til loven var, at antallet af injurie- og majestætsfornærmelsessager var steget markant i løbet af det første provisorieår. Der var mange venstreaviser, som benyttede enhver given lejlighed til at fremsætte provokerende udtalelser om regeringen, konseilspræsident J.B.S. Estrup og Christian 9. I den politisk spændte situation blev disse udtalelser hurtigt besvaret med en stævning. Det bevirkede, at regeringen så sig nødsaget til at øge dommerantallet ved kriminalretten i København for at sikre en hurtig sagsbehandling.
Provisoreårene begyndte med opløsningen af Rigsdagen og udstedelsen af den provisoriske (foreløbige) finanslov 1. april 1885. Provisorieårene var perioden 1885-1894, hvor Højreregeringen under Estrups ledelse hvert år udstedte enslydende provisoriske finanslove. Regeringen havde én gang tidligere, i 1877, benyttet sig af muligheden for at udstede provisoriske love. De provisoriske finanslove gav regeringen bemyndigelse til at afholde "de til Statsstyrelsens forsvarlige Førelse nødvendige Udgifter". Dermed mente regeringen, at den var bemyndiget til at bevilge midler til Københavns befæstning. Befæstningen var i 1880'erne det store politiske stridspunkt mellem Højre, som dominerede Landstinget, og Venstre, som dominerede Folketinget.
Den politisk spændte situation særligt efter udstedelsen af den provisoriske finanslov fik regeringen til at frygte for demonstrationer og uroligheder. I tillæg til de provisoriske finanslove udstedte Estrups regering derfor flere provisoriske love i 1885 og 1886. Det betød, at Rigsdagen måtte opløses flere gange, da provisoriske love kun kunne udstedes, når Rigsdagen ikke var samlet. 5. maj udstedte regeringen den såkaldte riffellov, som indskrænkede retten til at anskaffe og benytte våben. Efter et mislykket attentat på Estrup 21. oktober 1885 blev der udstedt yderligere tre love, som var inspireret af de relativt vidtrækkende provisoriske love, der var udstedt i Tyskland efter to attentatforsøg mod kejseren. I 1886 blev de sidste to provisorielove udstedt.
Foreløbig Lov Nr.67.
20de Mai
Om en Forøgelse af de Tilforordnedes og Afdelingernes Antal i Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt: At da det maa anses for paatrængende nødvendigt for Retspleien i Hovedstaden at Antallet af Tilforordnede i Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret og Antallet af Rettens Afdelinger forhøies, saa ville Vi, i Medfør af den gjennemsete Grundlovs § 25, have befalet som følger:
§ 1.
Det i § 1 i Lov angaaende Forandringer i Lov om Behandlingen af offentlige Politisager i Kjøbenhavn af 11te Februar 1863 fastsatte Antal af Tilforordnede i Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret forhøies til 13, saa at Retten for Fremtiden skal bestaa af en Iustitiarius og 12 andre Tilforordnede. Ligeledes forøges Rettens Personale med 1 Protokol-fører og 1 edsvorent Retsvidne. Det nuværende Antal af Afdelinger forhøies til 10, hver med sin særskilte Dommer, Protokolfører og edsvorne Retsvidne,
Forsaavidt de nævnte nye Embeder som Assessorer i Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret og som Protokolfører sammesteds foreløbig maatte blive besatte ved Konstitution, vil der dog være at tillægge de Konstituerede den fulde for Embedet fastsatte Lønning.
§ 2.
Vor Justitsminister bemyndiges til af Statskassen at afholde de Udgifter, der maatte medgaa til at tilvejebringe den Udvidelse af Kjøbenhavns Krimmal- og Politirets Lokaler, som den Forøgelse af Rettens Afdelinger, der flyder af nærværende Lovs § 1, nødvendiggjør.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 20de Mai 1886.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L. S.)[1]
J.Nelleman
Ordforklaringer m.m.
[1] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering.