Neutralitetspolitik i Tysklands skygge, 1864-1919

Film

I denne film kan du tage med Claus Møller Jørgensen på en billedbåren fortælling igennem Danmarks udenrigs- og forsvarspolitiske historie efter nederlaget til Preussen og Østrig i krigen i 1864.

Nederlaget betød, at Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Dermed blev Danmark en nationalstat og en af de mindste stater i Europa, og efterfølgende blev det altoverskyggende problem i dansk udenrigs- og forsvarspolitik frem til 1914 at få Nordslesvig og det herboende danske mindretal forenet med Danmark. I første omgang forsøgte danske politikere at opnå dette igennem en aktiv alliancepolitik. En idé, der dog blev opgivet efter 1871, hvor et samlet og militært overlegent Tyskland blev en realitet. Herefter blev dansk neutralitet set som den eneste mulighed for at holde Danmark uden for stormagtskonflikter og sikre landets eksistens, og tidens afgørende forsvarspolitiske spørgsmål blev, hvordan Danmark kunne sikre sin neutralitet militært. Mellem 1879 og 1901 var Højreregeringers politik, at Danmark skulle have militær styrke til at holde angreb tilbage, indtil modstandere af den angribende part kunne komme Danmark til undsætning. Hovedelementet i forsvaret skulle være Københavns befæstning, et omfattende og meget dyrt befæstningsanlæg påbegyndt i 1866. Efter 1901 anlagde og førte Venstreregeringer frem til 1914 en tilpasningsorienteret neutralitetspolitik i forhold til Tyskland i håb om, at Tyskland på et tidspunkt ville afgive Nordslesvig til Danmark. Ved 1. verdenskrigs udbrud erklærede Danmark sig neutralt, og fredsslutningen i 1919 åbnede muligheden for, at det udenrigspolitiske hovedmål siden 1864 kunne realiseres. 

Filmen er en del af Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie.  

Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.