Folketingsvalget september 1920

Artikler

Valget blev afholdt den 21. september 1920 og var det sidste af i alt tre folketingsvalg dette år. Efterdønningerne efter Påskekrisen i april 1920, hvor Christian 10. afskedigede den radikale regering, var senere på året ved at lægge sig. Genforeningen med Sønderjylland i juli 1920 havde resulteret i en form for borgfred, og de politiske partier samarbejdede om stort set alle de forfatningsmæssige konsekvenser af Genforeningen. En folkeafstemning havde den 6. september 1920 godkendt de forfatningsændringer, der igen gjorde Sønderjylland dansk. Selvom der allerede i 1920 havde været afholdt to folketingsvalg, skulle der nu afholdes et tredje, så Sønderjylland også kunne få repræsentanter på Rigsdagen. Venstres statsminister Niels Neergaard (1854-1936) udskrev derfor folketingsvalget for at opfylde Grundlovens krav.    

Valgets temaer

Valgkampens temaer handlede først og fremmest om, at Folketinget skulle være sammensat af hele Danmark og dermed nu også repræsentanter fra Sønderjylland. Begejstringen fra sommerens fejringer af Genforeningen var stadig tydelig, selvom politiske modsætninger også blev udtrykt. Socialdemokratiet havde på visse områder ønsket at stå uden for forfatningsændringerne, da de ønskede større revisioner af Grundloven, herunder indførelse af en republik. Det skal dog nok især ses i lyset af den samtidige politiske udvikling på venstrefløjen i Europa, hvor venstresocialistiske og kommunistiske bevægelser dukkede op i kølvandet på den russiske revolution i 1917.

Et nyt parti, Slesvigsk Parti, stillede ved valget op for at repræsentere det tyske mindretal i Sønderjylland. Partiet ønskede at sikre, at det tyske mindretal ikke blev andenrangs borgere i det homogene kongerige. Sønderjyllands indlemmelse betød, at Folketinget blev udvidet fra 139 til 148 medlemmer (fra 140 til 149 med det færøske medlem). Valgloven kunne i store træk fortsætte i sin eksisterende form, selvom Venstre ønskede at vende tilbage til flertalsvalg i enkeltmandskredse, som førhen havde begunstiget partiet med uforholdsmæssigt mange mandater i forhold til partiets stemmeandel.

Valgets resultat

Venstre fik ved dette valg - modsat de to andre folketingsvalgvalg i 1920 - reel tilbagegang og måtte nøjes med 51 mandater på trods af, at antallet af folketingets medlemmer var blevet udvidet. En af grundene til partiets dårlige resultat var, at det i Sønderjylland ikke var lykkedes partiet at få sønderjydernes klart største politiske skikkelse H.P. Hanssen (1862-1936) til at opstille. Det kostede Venstre en hel del vælgere i regionen. Venstres parlamentariske støtte, Det Konservative Folkeparti, sad efter en fremgang på 1 mandat på i alt 27, og regeringen havde dermed et solidt flertal.

Socialdemokratiet blev valgets helt store vinder og kunne med en fremgang på 6 i alt mønstre 48 mandater. Det nærmede sig dermed Venstre, der havde været landets største parti siden 1870’erne. Det Radikale Venstre vandt 2 mandater og kunne dermed sætte sig på i alt 18 mandater. Erhvervspartiet, der havde opnået 4 mandater ved begge foregående valg, tabte et mandat. Slesvigsk Parti fik et mandat, og dermed blev det tyske mindretal repræsenteret i Folketinget. Hverken Det frie Socialdemokrati eller det rekonstruerede Danmarks Venstresocialistiske Parti havde held til at udfordre Socialdemokratiet på venstrefløjen, og ingen af dem opnåede repræsentation.

Venstres statsminister Niels Neergaard og hans regering kunne uden problemer fortsætte, da det borgerlige flertal i tinget var uændret, omend lidt formindsket. Den økonomiske situation kom i de næste år til at medføre alvorlige problemer, og det skabte mange problemer og knaster i samarbejdet mellem det liberale og frihandelstænkende Venstre og det protektionistiske Konservative Folkeparti. 

Regeringen Neergaard II
Regeringen Neergaard II kunne endnu engang fortsætte efter folketingsvalget. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i september 1920. Der hersker en vis usikkerhed omkring tallene, idet stemmelisterne blev ført mangelfuldt i nogle valgkredse. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik 

Folketingsvalget i september 1920 I forhold til folketingsvalget i juli 1920
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater juli 1920 Pct. af stemmer juli 1920
Socialdemokratiet

S

Thorvald Stauning 389.653 32,16 % 48 +6 +2,25 %
Radikale Venstre RV Carl Theodor Zahle 147.120 12,14 % 18 +2 +0,61 %
Det Konservative Folkeparti K Emil Piper 216.733 17,89 % 27 +1 -1,02 %

Venstre

V

J.C. Christensen

411.661 33,97 % 51 0 -2,14 %
Erhvervspartiet EP Peter Elfelt 27.403 2,26 % 3 -1 -0,43 %
Slesvigske Parti [1] SP Johannes Schmidt-Vodder 7.505 0,62 % 1 - -
Det frie Socialdemokrati FS Emil Marott 6.460 0,53 % 0 0 +0,24 %
Danmarks
Venstresocialistiske Parti 
DVP Ernst Christiansen 5.160 0,43 % 0 0 +0,17 %
I alt 1.211.695 100,0 % 148 [2]

[1] I henhold til den reviderede valglov i forbindelse med genforeningen, behøvede sønderjyske partier ikke 10.000 vælgererklæringer for at være opstillingsberettigede til folketingsvalgene.

[2] Bemærk at antallet af folketingsmandater valgt i juli 1920 var 139 (140 med det færøske medlem), mens antallet valgt i september 1920 var forøget til 148 (149 ditto) som følge af den ændrede valglov.

Stemmeberettigede 1.576.666
Afgivne gyldige stemmer 1.211.695
Valgdeltagelse i pct. 76,85%

Mandatfordelingen i september 1920
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i september 1920.
 Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik 

Procentfordelingen i september 1920
Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i september 1920. 
Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik

Mandatfordelingen i september 1920 og juli 1920
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis september og juli 1920. Bemærk at antallet af folketingsmedlemmer i juli 1920 var 139 (140 med det færøske medlem) mens det i september 1920 var 148 (149 ditto) som følge af en ændring i valgloven. 
Resultatet af folketingsvalgene på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik  


 

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen , Astrid Ølgaard Christensen Schriver
Tidsafgrænsning
1918 -1920
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorsen, Svend: De Danske Ministerier 1901-1929 (1967).

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000).

Udgiver
danmarkshistorien.dk