Folketingsvalget 1903

Artikler

Den 15. maj 1903 blev der udskrevet folketingsvalg til afholdelse den 16. juni samme år. Systemskiftet havde i 1901 indført folketingsparlamentarismen, hvilket havde ført til dannelsen af landets første Venstre-ministerium med J.H. Deuntzer (1845-1918) som konseilspræsident og regeringsleder. Hans ministerium var dog reelt ledet af Venstrereformpartiets leder J.C. Christensen (1856-1930), der selv besad posten som kultusminister. Efter råd fra justitsminister P.A. Alberti (1851-1932) havde J.C. Christensen tilgodeset alle fløjene i det meget brede Venstreparti ved at udnævne den radikale fløjs ubestridte symbolskikkelse, Viggo Hørup (1841-1902), som minister for offentlige arbejder. Udskrivelsen af valget var taktisk. J.C. Christensen håbede at kunne forhindre en socialdemokratisk fremgang på baggrund af udsigten til det tyske socialdemokratis fremgang ved det tyske rigsdagsvalg, der også skulle afholdes den 16. juni 1903. Det nye ministerium lancerede derfor op til valget en stor mængde ny lovgivning, blandt andet en skattereform og en ny skolelov.

Valgets temaer

Venstre-ministeriets reformarbejde havde medført en demokratisering af skole og kirkevæsen, og dette blev selvsagt et tema for valgkampen. Den nye skattereform var også et stridspunkt. Reformen havde som noget nyt indført indkomst- og formueskat og afskaffet flere former for beskatning, blandt andet hartkornsbeskatningen. Reformen medførte, at bybefolkningen skulle betale mere i skat, mens landbruget, som Venstrereformpartiets jyske fløj i høj grad repræsenterede, slap noget billigere.

Derudover gav forsvarspolitikken anledning til intern uro i regeringen, hvor man ikke var enige om spørgsmålet om Københavns befæstning, der både under og efter provisorietiden (1877-1894) havde været et politisk stridspunkt. Venstrereformpartiet havde i sin tid som opposition været imod forhøjelse af militærudgifterne, mens Det moderate Venstre havde accepteret en vis udvidelse ved et forlig i 1894. Med regeringsmagten i hånden blev holdningen hos Venstrereformpartiet dog mere tvetydig. Der blev nedsat en forsvarskommission, som skulle udarbejde et forslag til en ny forsvarspolitik. På den radikale fløj fandtes dog megen modstand mod dette, hvilket to år senere - i 1905 - førte til en sprængning af partiet og dannelsen af Det Radikale Venstre.  

Valgets resultat

Venstrereformpartiet bevarede sit store flertal og fik 72 mandater i Folketinget, omend partiet måtte aflevere et par mandater på trods af en højere stemmeandel. Det skyldtes valgsystemet - flertalsvalg i enkeltmandskredse - idet kun den kandidat, der havde flest stemmer blev valgt, mens resten af stemmerne principielt var tabte. Det var især en fordel for partier med et stort vælgergrundlag i provins- og landdistrikter. Skattereformerne påvirkede formodentlig Venstrereformpartiets resultat, da regeringspartiet især tabte stemmer og mandater i København. Højre fik, måske af samme årsag, en fremgang på 4 mandater til 12.

Netop valgsystemet opførte sig ved dette valg atypisk, da Venstrereformpartiet, der godt nok blev vældigt overrepræsenteret, ved dette valg gik frem i antal stemmer, men måtte aflevere mandater. Det helt modsatte skete for Højre, der dog stadig var kraftigt underrepræsenteret i forhold til dets stemmeandel. Socialdemokratiet fortsatte sin fremgang og vandt 2 mandater, så dets folketingsgruppe nu talte 16 medlemmer. Det betød, at partiet for første gang var det næststørste i Folketinget. Det moderate Venstre fortsatte sin tilbagegang, både hvad angik stemmer og mandater, selvom de igen ved dette valg blev overrepræsenteret på grund af flertalsvalg- og enkeltkredssystemet. Valgets resultat betød, at Ministeriet Deuntzer kunne fortsætte, omend den interne splittelse om forsvarspolitikken skulle vise sig at blive skæbnesvanger for Venstrereformpartiet i den kommende valgperiode.

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1903. Der hersker en vis usikkerhed omkring tallene, idet stemmelisterne blev ført mangelfuldt i nogle valgkredse. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 1903 I forhold til folketingsvalget i 1901
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1901 Pct. af stemmer 1901
Socialdemokratiet

S

Peter Knudsen 48.046 20,47% 16 +2 +3,37%
Højre og Frikonservative H & FK Emil Piper 47.286 20,15% 12 +4 -2,83%

Det moderate Venstre
(Det forhandlende Venstre)

MV

Klaus Berntsen og
Niels Neergaard

17.167 7,32% 12 -4 -3,26%
Venstrereformpartiet VR J.C. Christensen 112.034 47,74% 72 -3 +4,90%
Uden for partierne Uden - 5.459 2,33% 1 +1 -0,49%
Nej-stemmer [1] Nej - 4.670 1,99% -1,69%
I alt 234.662 100,0% 113

[1] I de kredse, hvor kun én kandidat var opstillet, blev denne ifølge den dengang gældende valglov proklameret som kredsens folketingsmand uden valg, medmindre mindst 50 personer i kredsen krævede, at der blev holdt en afstemning for eller imod pågældende kandidat. Hvis en afstemning resulterede i et flertal imod kandidaten, kunne en ny kandidat melde sig frem til klokken 8 den efterfølgende morgen, hvorefter et nyt valg skulle afholdes. Meldte ingen sig, blev den oprindelige kandidat valgt uden yderligere afstemning. Hvor stemmer for en kandidat er talt med i kandidatens partis samlede stemmetal, er stemmer imod angivet i 'Nej-stemmer' rubrikken.

Stemmeberettigede 414.087
Stemmeberettigede i valgkredse uden afstemning 41.497
Afgivne gyldige stemmer 234.662
Valgdeltagelse i kredse, hvor der afholdtes afstemning 62,98%
Valgdeltagelse i samtlige kredse 56,67%

Mandatfordeling 1903


Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 1903. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik 

Procentdeling 1903

Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i 1903. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik    

Mandatfordeling i 1903 og 1901

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1903 og 1901. Resultatet af folketingsvalgene på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik    

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen , Astrid Ølgaard Christensen Schriver
Tidsafgrænsning
1901 -1903
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorsen, Svend: De Danske Ministerier 1901-1929 (1967)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Bang, I.M.: Rigsdagsvalgene 1895-1910 (1911)

Udgiver
danmarkshistorien.dk