Lydklip
Kildeintroduktion:
I denne lydoptagelse understreger venstrepolitikeren politikeren J.C. Christensen (1856-1930) fordelende ved parlamentarismen, som i praksis blev indført ved systemskiftet i 1901. Han understreger dog, at det parlamentariske demokrati ikke er perfekt som styreform. Klippet er indtalt på grammofon den 20. september 1913.
Transskription af talen:
Talt i grammofon den 20. september 1913.
Det parlementariske Styresæt er godkendt i saa godt som alle Kulturstater; det kræver, at Ministeriet skal have Flertal i det folkevalgte Ting. Et Ministerium maa have baade Kongens og Folkets Tillid, hedder det, og at dette virkelig er Tilfældet, er det parlamentariske Styre sikkert ogsaa til Gavn for Folket, thi der føres Lovene ud i Livet i den Aand, hvori de er givne, og der bliver Administrationen fast og sikker.
Men det er desværre ikke altid, at det parlamentariske Styresæt giver sig heldige Udslag. Folket kan splittes i Partier, saa det bliver vanskeligt at faa noget Flertal i det folkevalgte Kammer, og da kan det ske, at et Ministerium kommer til Roret, som hverken har Kongens eller Folkets Tillid, hvilket altid vil medføre Usikkerhed baade i Lovgivning og Administration.
Misbrug og Skyggesider findes ogsaa ved det parlamentariske Styresæt som ved enhver anden Regeringsform. Ærgerrige Personer kan lige saa let bane sig Vej ved Smiger for Folket som tidligere ved Smiger for fyrsten. Begærlighed og Lyst til Vinding kan lige saa let gøre sig gældende under det parlamentariske Styre som under Absolutismen.
Men trods aalt dette er det Parlamentariske Styre nødvendigt for Nutiden, hvor det gælder i højere Grad end tidligere om at udvikle en Samfundsfølelse hos Borgerne, saa at de føler en Lyst til at tage sig af de Svage, en Trang til at indrette Fædrelandet som et Hjem for dets Børn. Denne Samfundsfølelse hos Folket vil styrke det baade indadtil og udadtil og hjælpe det til at staa paa sin Ret overfor andre Folk.
Men en saadan Samfundsfølelse vækkes og udvikles kun, hvor Folket faar Ansvar for Landets Styrelse gennem almindelig Valgret, og hvor Ministeriet retter sig efter Valgets Udfald.
Samfundsfølelsen bør være Drivfjederen baade for Vælgerne og for Rigsdagsmændene. Naar dette er Tilfældet, naar Fædrelandskærlighed er en drivende Kraft i Regering og Rigsdag, da er det parlamentariske Styresæt en Lykke for et Land.
Men er Fædrelandskærligheden borte, da er det parlamentariske Styresæt ikke i Stand til at hjælpe et Folk, lige saa lidt som nogen anden Regeringsform kan det, thi da er folket paa Vejen til sin Undergang, og denne kan ikke standses af Parlamentarismen, maaske kan den endog snarere fremskyndes af denne.
Det er i Nutiden som i Fortiden altid folkets egen Livskraft og Kærlighed til Fædrelandet, det kommer an paa. Formerne kan ikke gøre det.
Politikeren Jens Christian Christensen (1856-1930). Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket.