Storgodsejer af højadelig slægt

Eske Brock levede som storgodsejer i en tid, hvor adelen sammen med kongen sad på magten i det danske rige, mens kirken efter reformationen i 1536 havde mistet magt. Adelen havde gennem middelalderen konsolideret sig som adskilt befolkningsgruppe, og den efterfølgende periode fra reformationen og til enevældens indførelse i 1660 blev adelens storhedstid. På Eske Brocks tid var adelstanden en lukket stand, og som en del af en højadelig slægt tilhørte han toppen af datidens samfund. Hans adelige aner gik tilbage til middelalderens ridderadel og talte blandt andre bedstefaren Niels Brock, der mistede livet i forbindelse med slaget ved Svenstrup i 1534 under Grevens Fejde.  

Barndom og ungdomsår

Eske Brocks barndom foregik på Vemmetofte gods på Sjælland, der var en af Brock-slægtens adskillige godsbesiddelser, med hjemmeundervisning indtil hans 14. år. Herefter foretog den unge adelsmand den for standen obligatoriske dannelsesrejse sammen med broderen Niels (død 1578), som blandt andet gik til Strasbourg. En god uddannelse var en forudsætning for en ung adelsmands fremtidige karrieremæssige succes som herremand og storgodsejer. Latin, jura, statskundskab, geografi, italiensk, spansk og fransk har formentlig været en del af uddannelsens indhold.  

Gammel Estrup som hovedsæde

Som tyveårig vendte Eske Brock efter sin mors ønske hjem fra sin dannelsesrejse og bosatte sig på Gammel Estrup, som blev hans hovedsæde den næste årrække. Eske Brock var en driftig storgodsejer, der brugte meget tid på at opkøbe gods. Han ombyggede og moderniserede i løbet af sin levetid Gammel Estrup i tråd med den i samtiden herskende renæssancemode. En vigtig del af Eske Brocks godsdrift og en stor kilde til hans rigdom såvel som de generelle danske opgangstider var handel med stude, der blev fedet op og solgt til det voksende europæiske marked.  

Ægteskab med Christence Viffert

I 1589 giftede Eske Brock sig med Christence Viffert (1561-1624), og festen foregik på Køge Rådhus. Christence var selv af højadelig slægt, og hun havde været kammerjomfru hos enkedronning Sophie i 10 år. Christence bragte det skånske gods Alnarp med sig ind i ægteskabet. Parret fik i alt otte børn, men deres eneste søn, Lave Brock døde i 1619 som 23-årig under sin dannelsesrejse.

Eske Brock (1560-1625) til Gammel Estrup og Christence Viffert (1561-1624). Portrætterne af ægteparret er malet af Lauritz Andersen Riber omkring 1616. Eske Brock bærer sværd på maleriet og understreger dermed adelens militære status og forpligtelse. Dog er det ikke adelen som krigerelite, der er i fokus på portrættet, og Eske Brock fremstår således som en moderne adelsmand. Christence Viffert bærer monogrammer med stærk kristen symbolik. Den perlebesatte hue viser, at hun både er gift og en del af adelen. De gyldne kæder måtte kun bæres af kongelige og adelige. Foto: Ann Malmgren, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. 

Eske Brock som rigsråd

Som nykronet konge udnævnte Christian 4. i 1596 otte nye rigsråder, hvor Eske Brock var en af dem. Rigsrådet rådgav kongen og havde efter reformationen i 1536 kun repræsentanter fra adelen. Udnævnelsen af Eske Brock fandt sted, efter at den 36-årige herremand havde levet 16 år som privatmand på Gammel Estrup, og han fulgte dermed ikke den traditionelle vej til lensmandsposten via en karrierevej som hofjunker eller ved kancellitjeneste. Med udnævnelsen som rigsråd fik Eske Brock endnu større myndighed og prestige med en betydelig politisk indflydelse på landets politik. Posterne som rigsråd og lensmand var ikke ubekendt for Eske Brocks slægt, da både hans farfar, morfar, svigerfar og morbror havde været rigsråder og lensmænd på givtige len.

Som rigsråd havde Eske Brock blandt andet til opgave at være en del af landets øverste domstol, Kongens Retterting, og Eske Brock var ved flere lejligheder med kongen i Norge for at pådømme rettertingssager.  

Lensmand på Dronningborg 1597-1625

Traditionen bød, at kongen tildelte sine rigsråder nogle af landets mest indtægtsgivende len, og Eske Brock fik det fordelagtige Dronningborg Len. Som lensmand administrerede han kongens faste ejendom og skulle opkræve skatter inden for lenet, samt som statsmagtens repræsentant og områdets øverste militære myndighed. Dronningborg Len var et såkaldt regnskabslen, hvor aflønningen fra 1608 bestod af et på forhånd fastsat beløb, hvilket var mere økonomisk favorabelt end de øvrige typer af len. Eske Brock fik en lang embedsperiode på Dronningborg Len på godt 29 år frem til sin død i 1625, og selvom hans dagbøger vidner om megen aktivitet på hans øvrige godser, så var Dronningborg og Randers centrum for en stor del af Brock-familiens tilværelse. Dronningborg Slot blev nedrevet i begyndelsen af 1700-tallet.

Krigskommissær i Kalmarkrigen 1611-1613

I 1611 støttede rigsråden Eske Brock Christian 4. i at gå i krig mod Sverige, og han deltog i Kalmarkrigene 1611-1613 som krigskommissær. Som skattefri adelsmand var det hans pligt at drage i krig og forsvare landet, og han bekostede blandt andet udrustning af sig selv og 16 fuldt udrustede ryttere ved krigens begyndelse. Under opholdet i Sverige blev Eske Brock syg og lå i sengen en hel måned i Halmstad. På sit sygeleje fik han besøg af sin hustru og døtrene Jytte og Margrethe. Eske Brock kom sig og deltog senere ved indtagelsen af Elfsborg såvel som i de senere fredsforhandlinger i Knærød i Halland.  

Eske Brocks dagbøger

Eske Brock er særlig kendt af eftertiden på grund af en række af hans dagbøger fra 1600-tallet, som er bevaret til i dag. Dagbøgerne giver et detaljeret indblik i herremandens mange aktiviteter og gøremål. Mange kongelige og adelsmænd førte i renæssancen en dagbog- kaldet almanak til at holde styr på daglige gøremål, handler og aftaler. Eske Brocks almanakker er særlig kendt for at indeholde en række kors med tværstreger, der illustrerede graden af beruselse hos den selskabelige herremand på den pågældende dag. Dagbøgerne er blandt meget andet kilde til informationer om Eske Brocks gode og mangeårige forhold til kongen samt om rollen som bindeled mellem konge og det øvrige rigsråd.  

Her ses Eske Brocks ni dagbøger fra årene 1604-1622. De udgør en enestående kilde til det daglige adelsliv i 1600-tallet. De originale dagbøger befinder sig på Rigsarkivet, men teksten derfra er udgivet i 2005 af Christian Larsen med titlen 'Eske Brock -medt egen handt. Eske Brocks dagbøger 1604-1622'. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.    

Danmarks rigeste godsejer

På Eske Brocks tid foregik der en række strukturelle ændringer i adelstandens identitet og selvforståelse. De danske adelsmænd gik i løbet af 1500-tallet fra en identifikation som krigerelite til i højere grad at indgå i den voksende statsadministration. Eske Brock forstod at balancere mellem sværdet og skrivebordet, og ved sin død i 1625 var Eske Brock således Danmarks rigeste godsejer. Den ældste datter Jytte Brock (1595-1640) og svigersønnen rigsmarsk Jørgen Skeel (1578-1631) arvede hovedsædet Gammel Estrup. Som den sidste af mandslinjen Brock fik han slægtens våben med sig i graven i Sct. Mortens Kirke i Randers, og tiden var dermed udrundet for adelsslægten Brock.

Jagten på Fortiden

Artiklen er udarbejdet i forbindelse med Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseums nationale formidlings- og undervisningsprojekt Jagten på Fortiden. I projektet er der produceret film og materiale til brug i undervisningen i historie på ungdomsuddannelserne. Find materialet her.