Der var også jagter. Hvad så med alt det kød, det kunne jo ikke opbevares?

- Nej, det måtte de jo sælge, det må de have gjort. Skulle der være et stort gilde hos en eller anden, så skulle de jo ud at skyde et dyr og sende. Når de kom fra jagt, så skulle alle dyrene lægges på rad og række ude i vaskehuset.

Syltede man?

- Ja din mor syltede meget. Vi havde jo både en gartner og en gartnerelev, så de kom jo med det, hun skulle sylte. Der var en kælder i tårnet med en hel masse hylder, og der stod det.

- I komtessefløjen, der hvor man går ind, når man skal se slottet, går en vindeltrappe op, men først findes et stort rum med murstensgulv, det var der, der var strygestue og rullen stod, og derfra kunne man gå ind i kirken, der også har murstensgulv. Fra strygestuen var der to døre ind til to rum, altså første gang, jeg var der, og der boede linnedjomfruen. Hun turde ikke selv gå over borggården om aftenen, så skulle tjeneren følge hende over. Den anden dør, der boede skorstensfejeren, for når han var der og gjorde skorstenen i stand – de var fire mand – og de var der en tre-fire dage, det var skorstensfejerens rum, og der var mursten over det hele, munkesten.

Da jeg var der første gang, havde vi ikke andet end stearinlys: Petroleumslamper, brugte man ikke det?

- Joh, vi havde, men ikke på pigekammeret, vi havde stearinlys, og der i borgerstuen, hvor vi spiste dengang, hvor vi var så mange, der var tjenerne delt i to hold, der havde de heller ikke andet end stearinlys, men det var jo også under krigen. Vi havde en krukke, og satte lyset op på krukken, men så var det, vi begyndte at få elektrisk lys, men det blev de jo ikke færdige med, fordi den gamle grevinde døde. Jeg rejste til maj, og da jeg kom igen, var der elektrisk lys over det hele. Det var jo sådan, at vi skulle slukke lyset på et bestemt tidspunkt.

- Første gang jeg var der, da var vi to stuepiger på det værelse og så er der en dør mere, hvor der boede to kokke, som hjalp til i køkkenet.

Hvem skulle rede senge, skulle du det?

-  Ja.

Skulle der fejes og skures?

- Vi fejede, der var renskurede gulve, men de skulle ikke skures ret tit, det var kun, når der skulle gøres hovedrent. Så pudsede jeg kakkelovne, det var det værste jeg vidste, det blev heller ikke gjort ret tit, en gang eller to om året.

Hvad var der inde i Riddersalen dengang?

- Den var fint møbleret, fine gamle antikke møbler, gobeliner på væggene og en stor, muret kamin og mange småborde, de stod sådan langs væggene, og midt på gulvet var der et mægtigt stort egetræsbord med nogle tykkeste ben med kugler på, og stole, meget store med læder. Vi brugte ikke sådan Riddersalen, men når de skulle ind i sovekammeret, skulle de ind gennem Riddersalen, og når vi havde større selskaber, jagtselskaber, så fik de kaffe i riddersalen, så sad de sådan rundt på de her stole, eller stod og kyssede hinanden. Det var ligegyldigt, hvem gæster vi havde til spisning, så sagde de velbekom og kyssede hinanden, når de gik fra bordet alle sammen.

Havde I nogen fritid?

- Ja, men ikke ret meget, vi havde nok en søndag måske en gang om måneden, men vi skulle jo op om morgenen, og vi havde ikke, som de har nu, en fridag en gang om ugen. Vi var også sent færdige om aftenen, for greven skulle jo have te kl. 9, og det skulle vi jo servere, og hun skulle jo lave det, din mor, også bagte hun for resten. De brugte nu meget at få småkager og kiks i færdige dåser, men hun, din mor bagte også snegle, dejlige snegle. De var jo længe om at drikke teen, også skulle jeg jo rydde ud af dagligstuen, derfor kunne dem i køkkenet godt være gået i seng, eller gået ud, når jeg så kom, for de skulle jo ikke vaske op, det skulle jeg.

Nede i haven var de her orangerier?

- Ja, de der to huse, der er der ingenting nu, det ser sølle ud dernede, ja men selve bygningerne ser da pæne ud.

Hvad var der dernede?

- Ja, der var vindruer og forskellige frugter, også var der også blomster, så når der var selskaber, så bare de de grønne planter op og pyntede med.

Blev der også pyntet med friske blomster?

- Ja, det var der så godt som hver dag til middagen. Vi havde sådan nogle sølvopsatser, dem pyntede gartneren, han var så dygtig til at pynte, sådan om efteråret med vinblade, sådan helt deroppefra og hen ad bordet også vindruer og frugter indimellem, som svarede til forskellige årstider.

Anna Hoppe foran et af drivhusene i haven på Gammel Estrup omkring 1920. Foto: Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum.

Jagten på Fortiden

Materialet er udarbejdet i forbindelse med Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseums nationale formidlings- og undervisningsprojekt "Jagten på Fortiden". I projektet er der produceret film og materiale til brug i undervisningen i historie på ungdomsuddannelserne. Find materialet her.