Kilder
Kildeintroduktion:
Nedenfor er gengivet et kort uddrag fra Eske Brocks (1560-1625) dagbøger i årene 1608-1622. Blandt renæssancens herremænd var det almindelig praksis at føre små dagbøger, kaldet almanakker. Almanakkerne havde i lighed med nutidens lommekalendere fortrykte datoer med plads til noter på den enkelte dato. Eske Brock var herremand, lensmand og rigsråd og førte dagbog, hvoraf ni er bevaret til i dag. Det drejer sig om dagbøgerne fra årene 1604, 1608-1609, 1611-1613, 1617, 1619 og 1622. Eske Brocks dagbøger giver et indblik i de opgaver og dispositioner, som både godsejere og lensmænd måtte tage stilling til i deres virke. Eske Brock blandede sig i stort og småt i godsdriften og de øvrighedsbeføjelser, han forvaltede på kongens vegne i sit len og på egne vegne på sine godser.
Af dagbogsnotaterne fremgår det, at bønderne forhandlede om deres bøders størrelse direkte med Eske Brock, når de havde overtrådt landets love. Desuden tog Eske Brock sig tilsyneladende i flere tilfælde også selv af at indsætte nye fæstere og opkræve afgifter, ligesom han tæt overvågede såningen af den jord, der blev dyrket direkte af godset ved hjælp af bøndernes hoveri. Det var opgaver som ellers normalt blev overladt til godsernes funktionærer, fogederne. Den helt store kilde til økonomisk fremgang i sidste halvdel af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet var stude- og oksehandel. Og også her fremgår det af dagbøgerne, at Eske Brock var stærkt personligt engageret.
Som det fremgår af dagbøgerne, skelnede Eske Brock ikke særlig skarpt mellem sine private dispositioner og sine dispositioner som lensmand. Snarere behandlede han sine private besiddelser og den del af krongodset (kongens jord), han forvaltede, som ét stort, samlet godskompleks.
Herunder ses uddraget fra dagbøgerne først i den oprindelige udgave og dernæst i en version, hvor sproget er moderniseret.
Her ses Eske Brocks ni dagbøger fra årene 1604-1622. De udgør en enestående kilde til det daglige adelsliv i 1600-tallet. Især er de blevet kendt for hans angivelse af, hvor stor en rus han havde i forbindelse med drikkelag i form af kors med tværstreger. Antallet af tværstreger angav rusens størrelse. De originale dagbøger befinder sig på Rigsarkivet, men teksten derfra er udgivet i 2005 af Christian Larsen med titlen 'Eske Brock -medt egen handt. Eske Brocks dagbøger 1604-1622'. Foto: Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum
Den oprindelige tekst fra dagbøgerne:
1608: Den 22. [jan.] annammet 15 daller af den karll, der var fød j Nyholm, for 2 øxen, han var til sagefald pligtig for den prestekone, han slog, der han var j Nyholm.
1608: [30. jun.] Feste ieg Jep Bondis søn j Ebbeskoff same gardt, til jndfestning 40 daller, betalis til juel, her Peder j Spellerup forluffuer. Feste ieg dett bolig bordtt i Frøsløff, til jndfestning sex daller, betalis til juell.
1612 Den 22. [aug.] afftingitt Latz Tomessen j Galten for Maren Nielssdatter, hand beloe, och er nu anden gang, hand for horerj afftingit haffuer, for 50 rixdaller, dog pa Kongl. Maytz. Nodigste behaff ½ til juel, den ½ til paske. Mogens Kristofferssen j Verum och Søffren Klaussen j Vissing forloffuer.
1613: Den 10. [maj] lodt ieg soe byg vedt Estrup alt, huis j aar kunde soes, och bleff soedt ope j marcken nest Faxing och Lyudtuadt mark j dett store faldt, som medt den ene ende vender pa veyen, den anden pa Lidtuadt mark pa den ene side pa grøfften, den anden støder pa de Bryskers jordt, vedt 20 tønder byg, och j det faldt jordt jmellom hestehaffuen och lunden, som de faa threr stav vdj och den almin vdj er, vedt 9½ tønde byg. Summa byg 29½ tønder.
1617: Den 27. aprilis pa Estrup leffueritt Niels Søffrenssen j Nielstrupgordtt itt hundrede slette daller til att kiøffue øxen for, och thalde Jesper hanom pengen till. Varre aff mine egene penge. Ebehandt. Derfor kiøfft 11 oxen, som er vedt Høffringholm, och for 3, ieg på Høffringholm kiøfft hanom sielff aff och resten aff pengen leffueritt mig jgen, sa dett er klardtt.
1622: Den 3. [maj] anamit ieg aff Jesper Lauressen 2060 enckede daker, som hand haffde anamit aff Henrich Lyntelo til Hamborg, som var for øxen, hand mig pa Estrup och Estruplundt nu j aar affkiøffte.
Sprogligt moderniseret udgave:
1608: Den 22. [jan.] modtog [jeg] 15 daler af den karl, som var født i Nyholm, [i stedet] for to okser han var forpligtet til at betale i bøde (sagefald) for den præstekone, han havde slået, da han var i Nyholm.
1608: [30. jun.] Fæster jeg Jep Bondes’ søn i Ebbeskov samme gård[1] og skulle i indfæstningsafgift give 40 daler, som betales til jul. Hr. Peder i Spellerup (præst) forlover (kautionere). Fæster jeg den bolig[2] bort i Frøslev. Til indfæstningsafgift gives 6 daler, som betales til jul.
1612: Den 22. [aug.] aftingede[3] Las Thomsen i Galten for at have beligget Maren Nielsdatter. Det er nu anden gang han har aftinget for horeri. [Han skal betale] 50 rigsdaler, dog på kongens nådigste behag den halve del til jul, den anden del til påske.
1613: Den 10. [maj] lod jeg så alt den byg ved Estrup, som i år kunne sås. Og der blev sået oppe i marken nær Fausing og Liltved mark i det fald (lavning), som med den ene ende vender mod vejen, den anden mod Liltved mark, og som på den ene side støder på til grøften og på den anden støder på Bryskernes[4] jord. Her såede jeg 20 tønder byg, og i det fald (lavning) mellem hestehaven og lunden som de få træer står i og op mod almindingen[5] såede jeg 9½ tønder byg. Samlet 29½ tønder.
1617: Den 27. april på Estrup overdrog jeg Niels Sørensen i Nielsstrupgård 100 sletdaler til at købe okser for, og Jesper optalte pengene til ham. Det var af mine egne penge. Eske Brock egen hånd. For pengene købtes 11 okser, som er ved Hevringholm. Desuden 3 okser, som jeg på Hevringholm købte af ham selv. Resten af pengene fik jeg retur, så det er klaret.
1622: Den 3. [maj] modtog jeg 2060 daler af Jesper Laursen, som han havde modtaget af Henrik Lyntelo i Hamborg, som betaling for de okser, som han nu i år købte af mig på Estrup og Estruplund.
Ordforklaringer m.m.
[1] Der er formentlig tale om, at sønnen overtager faderens fæstegård.
[2] Formodentlig et hus uden jord, når der ikke er flere detaljer.
[3] Alle bøder skulle betales helt eller delvis til den skyldiges egen godsejer. Bøderne kunne opkræves uden forudgående, såfremt den skyldige var indstillet på det. Størrelsen på bøden kunne forhandles med godsejeren, således at bonden ikke blev ruineret af bøden og måtte forlade gården. Forhandlingen om bøderne (aftingningen) var en væsentlig mekanisme til opretholdelse og balancering af det herre-tjener-forhold mellem godsejer og fæstebonde, som blev oprettet ved fæsteindgåelsen. Ved at appellere til herskabets nåde (nedsættelse af bøden) underkastede og bekræftede bonden godsejerens autoritet, og ved at vise nåde (nedsætte bøden) sikrede godsejeren sig bondens loyalitet.
[4] Bryske var en anden adelsslægt.
[5] Udyrket areal, som bønderne i fællesskab benyttede, formentlig med skovbevoksning.
Jagten på Fortiden
Materialet er udarbejdet i forbindelse med Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseums nationale formidlings- og undervisningsprojekt Jagten på Fortiden. I projektet er der produceret undervisningsfilm og undervisningsmateriale til brug i undervisningen i historie på ungdomsuddannelserne. Find materialet her