Kilder
Kildeintroduktion:
Da Christian 2. (født 1481-1559, regent 1513-1523) blev afsat som konge i 1523, drog han i landflygtighed. Blandt de betroede folk, der tog med ham, var Hans Herold. Som efternavnet antyder, var han herold – en betegnelse for en embedsmand. Nedenstående tekst er en opgørelse over det gods, Hans Herold efterlod til sin kone Bodil Roes, da han flygtede med Christian 2. Af teksten kunne man få det indtryk, at opgørelsen var led i en beslaglæggelse, men det fremgår andetsteds, at Bodil Roes fik lov at beholde det hele.
Opgørelsen af godset giver et indblik i, hvordan en kongelig embedsmand boede i begyndelsen af 1500-tallet. Det fremgår især, hvilke møbler og redskaber de havde, og hvad for noget tøj de gik i. At Hans Herold og hans familie hørte til den bedrestillede del af befolkningen fremgår af tilstedeværelsen af en del luksusvarer såsom forgyldte smykker og tøj af kostbare stoffer.
Herunder foreligger inventarlisten først som den er gengivet i Kjøbenhavns Diplomatarium, og dernæst i en udgave, hvor sproget og stavningen er moderniseret af redaktionen på danmarkshistorien.dk.
Fortegnelsen som gengivet i Kjøbenhavns Diplomatarium:
17 Feb. 1524. Registrering over Hans Herolds og Hustrus Gods.
Aar effther Guds byrd mdxxiiij temper onsdag vttj faste neruerendis mester Clawes Giørtze, prouest vttj Ripe, Niels Jepsen, slotzfoget paa Købennhaffnn slott, Anders Hallager, byfoget vttj Købennhaffnn, Henrick Mytter och Lasse Jenssen, radmennd ther sammesteds, bleff thette efftherskrefne Hans Herolds oc hans husfrues Botild Roffues godz beschreffuet vttj Købennhaffnn mett hennes børne godtz, som her nw effther følger:
Først hwes och gardt, som hwnn nu vtj boer, hører begge thennum selff til. Vttj thenn stwfue nest gaardhenn: Ett skapp mett røde lose och hengsle.Item noger smaa treschaale vttj ett kar. Item iiij tyske bøger. Item fem mulede dretter. Item iiij bencke dyner. Item iiij hiwnder och ij schiiffuer. Item xiij stycker teen kanner och potter, ij tenfade. Item en foldebenck och ther vttj en diønne, ett par lagen och en hoffued dyne.
Item vttj thenn stwffue som skorstenen staar vtj: Først fem mulede bonede, store och smaa. Item en treswndher. En teen flaske. Item ett smørfaed aff theen medt et logh. Ett liidet malet skryn. Item stoed ther nogher berger fysk vtj en tønne. Item en dyne, et par laghenn, two hoffwet dynner, j sengeklede, ett skinteckenn, ett skarlaghen om senghenn. Item vttj ett stort skrin, som stoed vttj samme herberre: Item først xij guldringe. Item xj sølffbielder forgylthe. Item xxj forgylthe knappe. Item ij sølff stobe mett logh. En gwld hwge. Item en suortt rosenkrantz meth røde koralls stenne. Item iiij sylcke sparlaghen. Item fyre spranunger. Ett forgylt belthe och in pwnghe beslaghenn met sølff. Item haffuer Botild laant Nils Lycke jc lodt sølff. Item en sølff skoell. Ett korrelband mett viij ringe. Item en perle binniche och ett halssklede ladt, besett mett perler. Item en sølff salther mett fem forgylthe stene. Item ij skolepund sølff forgylt, et lodt mynne. Item en lidhen sølf stop forwdhenn logh. Item en gulborde beslaghenn mett sølff. Item en kyste mett len kledher, som er sercke, halskledher, hoffuedkledher, byndhe ermer vttj, som Botild selff tilhører. Item en forgylt bynniche och ett vndher perle ladt, en krans, ett forgylt hiertthe mett en føge forgylt lencke.
Item vttj en annen kyste: Item xj laghen och two arrast sparlaghen. Item vij skiiffue duge, onde og gode. Item en bog mett woffnn wttj, som herolldher plege att haffue. Item ett foldebor oc ett bedher laghen. Item ett skrynn, som hwen haffde syn breff och regenskapp vttj. Item ett annet skrynn, som vor vttj viij pudewor och en sylcke syd dug. Item en stoer arck. Item en szortt settheniss trøge. En brwn settenys vamppe. Item ett par gro hoszer. Item en guld dammerchs palsroch. En rød gyldenstycke kiorttell. Item iij røde borregth, ij smaa kanner.
Item vttj Stegerss: Item vij smaa beckenn och et handbeckenn, ij hand panner, xiij grydher, smaa oc store, xvij tenfadt, smaa och store. Item sex tentallerckenn. Item sex smaa ten kolfadt, iiij saltzerckenn. Item ij morthere, en liidhenn och en stoer. Item ij liwsze stager, et madscap. Item en liidhenn brødkiiste och en teen kanne.
Item paa thet lille herbere paa loffthett: Først en stoer kiiste, ther wor vttj xvj teenfadt och xj teentallerckenn, ix salszerckenn. En mersinge liusze kronne. Et stencke kar. En koberlampe och en handpande, ij bordt kransze, xxiij tenkander och en mersinge kanne, iiij løff kar. Item en rygge kiste, iiij dyenner, iij sengekledher och en hoffuit dyenne. En kober kedell paa ij tønder. Item en lang kiiste mett fysk.
Item paa thet lofft, szom geste sengene staa: Item ix blodycklins dyner, iij graa valmes dyner, vj hofuit dyner.
Item pa Stenhuszet: Item iiij store handbeckenn, iij grydher och ett løffue kar. Item en tom arck och iij dretther. En senge dyne och en hoffuit dyne, ett sparlaghen. Item en kiiste och ett sparlaghenn, i samme kiste iiij par laghenn och iiij vndher dughe. Item en dynne och en hoffuit dyne vor paa thet lofft, som Niels Lyckes herbere vor hoess. En swrrt klipper.
Item bleff ther screffuit alle stede huess som findis kunde vndhenntaghenn husfruene gongekledher och noget føget madt, malt oc øll. Sammeledis kunde thet icke vtspørges, at forskrefne Hans Harold haffuer noget ydermere godts vdhen byenn, mere end abbaten aff Rydhe closter er forskrefne Hans xl gyllene skyllig, szom husfruen sagde, och wed hwn icke til skels heller thet er mere eller myndher. Och beklaget husfruen seg, at hun er i stor swor geldt. Och er alt børne godzet saa møget szom ther fants vttj gordhenn beschreffuet mett vttj thette forscrefne godtz.
Fortegnelsen i en sprogligt moderniseret udgave udarbejdet af redaktionen på danmarkshistorien.dk:
17. februar 1524. Registrering over Hans Herolds og Hustrus Gods.
År efter Guds byrd[1] 1524 tamper onsdag i fasten[2] under nærværelse af mester Claus Giørtze, provst i Ribe, Niels Jepsen, slotsfoged på København Slot, Anders Hallager, byfoged i København, Henrik Mytter og Lasse Jenssen, rådmænd der sammesteds, blev dette efterskrevne Hans Herolds og hans hustru Bodil Roes’ gods beskrevet i København med hendes børnegods[3], som her nu efter følger:
Først: hus og gård, som hun nu bor i, hører dem begge selv til. I den stue nærmest gården: et skab med røde låse og hængsler. Endvidere nogle små træskåle i et kar. Endvidere 4 tyske bøger. Endvidere 5 mulne[4] drætter[5]. Endvidere 4 bænkehynder. Endvidere 4 hynder og 2 borde. Endvidere 13 styks tinkander og potter, 2 tinfade. Endvidere en foldebænk[6] og der i en dyne, et par lagner og en hovedpude.
Endvidere i den stue som skorstenen står i: først fem mulne bonede[7], store og små. Endvidere en tresur[8]. En tinflaske. Endvidere et smørfad af tin med et låg. Et lille malet skrin. Endvidere stod der nogle bergfisk[9] i en tønde. Endvidere en dyne, et par lagner, to hovedpuder, 1 sengeklæde, et skindtække[10], et skarlagen[11] om sengen. Endvidere i et stort skrin, som stod i samme herberg[12]: Endvidere først 12 guldringe. Endvidere 11 forgyldte sølvbilleder[13]. Endvidere 21 forgyldte knapper. Endvidere 2 sølvstobe[14] med låg. En guldhue[15]. Endvidere en sort rosenkrans[16] med røde koralsten. Endvidere 4 silkesparlagner[17]. Endvidere fire spranunger[18]. Et forgyldt bælte og en pung beslået med sølv. Endvidere har Bodil lånt Nils Lykke[19] 100 lod[20] sølv. Endvidere en sølvskål. Et koralbånd med 8 ringe. Endvidere en perlebindike[21] og et halsklæde lad[22] besat med perler. Endvidere en sølvpsalter[23] med fem forgyldte sten. Endvidere 2 skålpund[24] forgyldt sølv, et lod mønje[25]. Envidere en lille sølvstob foruden låg. Endvidere en guldbort[26] beslået med sølv. Endvidere en kiste med linnedklæder, som er særke, halsklæder, hovedklæder, bindeærmer i som Bodil selv tilhører. Endvidere en forgyldt bindike og et under perle lad[27], en krans, et forgyldt hjerte med en lille forgyldt lænke.
Endvidere en anden kiste: Endvidere 11 lagner og to uldne sparlagner. Endvidere 7 bordduge, onde og gode. Endvidere en bog med våben i, som herolder[28] plejer at have. Endvidere et foldebord[29] og et bedre lagen. Endvidere et skrin, som hun havde sit breve og regnskaber i. Endvidere et andet skrin, som hvor i 8 pudebetræk og en silke syet dug[30]. End videre en stor ark[31]. Envidere en sort satin[32] trøje. En brun satin vampe[33]. Endvidere et par grå hoser. Endvidere en damask[34] pelsrok[35]. En rød gyldenstykkekjortel[36]. Endvidere 3 røde barat[37], 2 små kander.
Endvidere i køkkenet: Endvidere 7 små bækkener[38] og et håndbækken[39], 2 håndpander, 13 gryder, små og store, 17 tinfade, små og store. Endvidere seks tallerkner. Endvidere seks små tinkulfade, 4 saltsirker[40]. Endvidere 2 mortere, en lille og en stor. Endvidere 2 lysestager, et madskab. Endvidere en lille brødkiste[41] og en tinkande.
Endvidere på det lille rum på loftet: først en stor kiste, hvor i 16 tinfade og 11 tintallerkner, 9 saltsirker. En messinglysekrone. Et stænkekar[42]. En kobberlampe og en håndpande, 2 bordkranse[43], 23 tinkander og en messingkande, 4 løvekar[44]. Endvidere en rygkiste[45], 4 dyner, 3 sengeklæder og en hovedpude. En kobberkedel på 2 tønder. Endvidere en lang kiste med fisk.
Endvidere på det loft, som gæstesengene står: Endvidere 9 blådigtensdyner[46], 3 grå vadmelsdyner [47], 6 hovedpuder.
Endvidere på stenhuset: Endvidere 4 store håndbækkener, 3 gryder og et løvekar. Endvidere en tom ark og 3 drætter. En sengedyne og en hovedpude, et sparlagen. Endvidere en kiste og et sparlagen, i samme kiste 4 par lagen og 4 underduge. Endvidere en dyne og et hovedpudebetræk på det loft, som Niels Lykkes herberg var hos. En sort klipper.[48]
Endvidere blev alt, hvad der kunne findes, nedskrevet undtagen husfruens gangklæder[49] og noget føje[50]mad, malt og øl. Ligeledes kunne det ikke udspørges, at foreskrevne Hans Harold har noget ydermere gods udenbys, mere end abbeden af Ry Kloster er foreskrevne Hans 11 gylden skyldig, som husfruen sagde, og hun kunne heller ikke skelne, om der er mere eller mindre. Desuden beklagede husfruen sig, at hun er i stor, svær gæld. Og alt børnegodset, så meget som der fandtes på gården, er beskrevet med i dette foreskrevne gods.
Ordforklaringer m.m.
[1] Guds byrd: guds fødsel. Dvs. efter kristi fødsel.
[2] Tamber onsdag i fasten: er en måde at angive dato. Tamperdag i fasten falder på onsdagen efter første søndag i fasten. I 1524 var det 17. februar.
[3] Børnegods: det er formentlig Bodil Roes’ medgift, der menes.
[4] Mulne: mugne eller beskidte.
[5] Drætter: formentlig vævet stof til beklædning af vægge.
[6] Foldebænk: en bænk der kan omdannes til seng. Slagbænk.
[7] Bonede: formentlig koste eller børster – evt. til skorsten og ovn.
[8] Tresur: et skab. Ofte udsmykket og brugt til at opbevare pyntegenstande.
[9] Bergfisk: tørret fisk (torsk), klipfisk. Associeret med Bergen, hvor fisken ofte blev skibet ud fra.
[10] Skindtække: skindtæppe, skinddække.
[11] Skarlagen: lagen af kostbart stof. Ofte brugt om rødt stof.
[12] Herberg: rum.
[13] Sølvbillede: billede udført som sølvarbejde.
[14] Stob: et bæger, der er lige bredt for oven og for neden.
[15] Guldhue: en hue med guldnakke.
[16] Rosenkrans: en perlekæde.
[17] Sparlagen: et klæde, der udspændtes som forhæng, vægttæppe eller lignende.
[18] Spranunger: formentlig et stykke knyttet eller kniplet stof.
[19] Niels Lykke: rytterhøvedsmand under belejringen af København, der fandt sted 1523-24. Han boede formentlig hos Hans Harold i denne periode.
[20] Lod: vægtenhed. 1 lod = 1/32 pund = 15,6 gram.
[21] Bindike: et pyntebånd. Ofte brugt om en kvindes hovedbånd.
[22] Lad: et udsmykket stykke stof eller en udsmykket bræmme på en beklædningsgenstand.
[23] Psalter: Et armbånd eller halsbånd. Beslægtet med rosenkrans.
[24] Skålpund (i almindelig tale bare pund): 1 pund = ca. 496 gram.
[25] Mønje: orangerødt blyholdigt stof, der blev brugt som farvestof. Ofte til farvning af metal.
[26] Bort: et bånd eller en kant på beklædningsgenstand eller møbelsstof, der skal pynte.
[27] Jf. note 22. Her er der formentlig tale om en beklædningsgenstand til at have under det yderste lag tøj.
[28] Herold: en betegnelse for embedsmænd, der udbragte budskaber, fungerede som diplomater, holdt etiketten ved hoffet o. lign.
[29] Foldebord: en slags klapbord.
[30] Syet dug: silkedug udsmykket med syninger.
[31] Ark: kiste.
[32] Satin: en type silkestof.
[33] Vampe: kort trøje eller et skørt.
[34] Damask: Mønstersyet tætvævet stof.
[35] Pelsrok (eller pelskjortel): overtøj foret med pels.
[36] Gyldenstykke: er stof (ofte silke) med guldbroderi eller med indvævede guld- eller sølvtråde.
[37] Barat: der menes formenligt baratbånd. Dvs. bånd lavet af stoftypen borat.
[38] Bækken: en beholder.
[39] Håndbækken: skål eller beholder til håndvask.
[40] Saltsirke: lille skål. Ofte anvendt til sauce.
[41] Brødkiste: kiste eller beholder til opbevaring af brød.
[42] Stænkekar: formentlig et kar, der indeholder væske, som kan stænkes på noget.
[43] Bordkrans: metalring med fødder, der bruges som bordskåner.
[44] Løvekar: kar til at bade i eller vaske sig i.
[45] Rygkiste: kiste med ryglæn. Kistebænk.
[46] Blådigtensdyner: dyner med blåstribet blårgarnsbetræk. Blårgarn er en grov stoftype, der er lavet af affaldsprodukter fra forarbejdning af hamp eller hør.
[47] Vadmel: en grov stoftype lavet på kradsuld. Kradsuld er uldtrevler, som er samlet af gammelt uld og restprodukter fra spinderier.
[48] Klipper: redskab til at klippe med. Saks.
[49] Gangklæder: tøj.
[50] Føje: en smule.