Temaer
I dette tema finder du materiale, der giver dig en bred introduktion til en række af de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som reformationen i Danmark i 1536 på kortere og længere sigt var med til at skabe. Temaet består af artikler, kildemateriale, mytedrab og film og fokuserer på udvalgte dele af den såkaldte lutherske kulturarv.
Se hele vores særtema om reformationen 1536
Ved reformationen i Danmark 1536 afløste den lutherske kirke den katolske, og inden for kirken medførte det en række umiddelbare forandringer. Kirken blev underlagt kongemagten og mistede sin økonomiske og politiske selvstændighed. Den nye lutherske fyrstekirkes status, teologiske grundlag og organisering blev fastsat i Kirkeordinansen fra 1537/39. Den nye lutherske tro medførte også forandringer i kirkerummet, som stadig er bevaret i mange ældre danske kirker. Det er dog en sejlivet myte, at reformationens opgør med den katolske kirkes relikvie- og helgendyrkelse medførte, at man i årene omkring reformationen overkalkede de danske kirkers kalkmalerier.
Da kirken blev underlagt kongemagten, overgik ansvaret for mange af de samfundsområder, middelalderkirken havde varetaget, til kongemagten. Bl.a. skulle kongen nu varetage fattighjælpen, som i første omgang blev organiseret således, at værdigt trængende kunne få tilladelse til at tigge. Det organiserede tiggeri var normen frem til Forordning om Betlere i Danmark af 1708, som forbød tiggeri og indførte, at de værdigt trængende fattige i stedet skulle forsørges lokalt, bl.a. ved hjælp af frivillige bidrag indbetalt til den lokale kirke.
Den tyske teolog og reformator Martin Luther (1483-1546). Fra Wikimedia Commons.
Ligesom fattigforsorgen havde videnskab, uddannelse og skolevæsen sorteret under den katolske kirke. Disse områder blev med reformationen nu også de verdslige myndigheders ansvar. Lutherdommens fokus på læsning og forståelse af Bibelen, bl.a. igennem undervisning i Martin Luthers (1483-1546) Lille Katekismus, som udkom i et utal af forskellige udgaver, medførte øgede krav til befolkningens læsefærdigheder. Dette krav havde direkte indflydelse på husstanden og familielivet. Som husstandens overhoved var det en god luthersk husfaders pligt at forestå husandagterne, den daglige bordbøn og ikke mindst at oplære sine børn i den kristne tro. Desuden skulle husfaderen og husmoderen fremstå som rollemodeller for god kristen livsførelse for deres børn og husstandens eventuelle tjenestefolk.
Reformationen fik også konsekvenser for synet på ægteskabet. Ægteskabet gik fra at være et sakramente til at være et verdsligt anliggende, ligesom kriterierne for ægteskabets indgåelse og eventuelle ophør ændrede sig. Disse kriterier var ikke klare fra reformationens begyndelse, men blev først endeligt fastslået i Ægteskabsordinansen af 1582, som med relativt få ændringer blev gentaget i Danske Lov af 1683.
Selvom ægteskabet siden kristendommens fødsel havde været den eneste legitime ramme for menneskets seksualitet, medførte reformationen et forøget lovgivningsmæssigt fokus på bekæmpelse af sex uden for ægteskabet. Bekæmpelsen af seksuel umoral var en del af en omfattende disciplineringsproces, som kongemagten med kirkens hjælp havde iværksat med det formål at bekæmpe synden og gøre befolkningen til gode kristne undersåtter. Synd var siden syndefaldet blevet forbundet med Djævelens fristelser. Djævelen kunne f.eks. friste folk til at blive hekse. Troen på magiske ritualers både positive og negative virkninger var imidlertid dybt indlejret i befolkningen, og selvom teologer som Sjællands biskop Peder Palladius advarede mod det djævelske i magi og trolddom, fortsatte den magiske praksis i befolkningen. Det var først med Forordning om troldfolk og deres medvidere fra 1617, at kongemagten for alvor greb ind overfor befolkningens udøvelse og brug af magi. Med forordningen eksploderede antallet af trolddomsprocesser i Danmark, og hundredvis af mennesker blev brændt på bålet i løbet af få år. Trolddomsprocesserne fortsatte i stærkt aftagende styrke århundredet ud, hvorefter myndighederne holdt op med at dømme de anklagede.