Bibler, billeder og religiøs propaganda i 1500-1600-tallet

Artikler

Ved reformationen i 1536 blev kirken underlagt den danske kongemagt, og kongen var herefter kirkens overhoved. Kongens nye rolle og kirkens nye status som fyrstekirke kan tydeligt aflæses i 15-1600-tallets kongebibler. Biblerne blev prydet med kongens portræt, og gennem illustrationer i biblen hentede kongen autoritet, men gav samtidig også autoritet til biblen. Et andet iøjnefaldende træk ved kongebiblerne var den antikatolske propaganda, som kom til udtryk i illustrationer og randkommentarer rundtomkring i Det Nye og Gamle Testamente.

Artiklen er oversat fra norsk til dansk af redaktionen på danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet.

På reformationstiden var en vigtig del af den visuelle kultur bibelillustrationerne i de efterhånden mange nye trykte bibeludgaver. Biblernes illustrationer var en blanding af nyt og gammelt og havde også nogle klare propagandistiske træk. Det mest iøjnefaldende nye var kongeportrættet, som dominerede både Christian 3.s (født 1503, regent 1534-1559) Bibel fra 1550, selve reformationsbiblen, Frederik 2.s (født 1534, regent 1559-1588) Bibel fra 1589 og Christian 4.s (født 1577, regent 1588-1648) Bibel fra 1633. Alle var store, flotte og overdådige udgivelser.

Kongeportrætter fra Christian 3.s Bibel fra 1550, Frederik 2.s Bibel fra 1589 og Christian 4.s Bibel fra 1633.
Kongeportrætter fra hhv. Christian 3.s Bibel fra 1550, Frederik 2.s Bibel fra 1589 og Christian 4.s Bibel fra 1633. Kilder: Christian 3.s og Frederik 2.s bibler: Det Kongelige Bibliotek/The Royal Danish Library og ProQuest LLC. (Image published with permission of ProQuest LLC. Further reproduction is prohibited without permission). Christian 4.s Bibel: danmarkshistorien.dk

Kongeportrættet understregede kongens nye religiøse position som den, som også nu repræsenterede den religiøse autoritet. Kongen gav både autoritet til teksten, men fik også autoritet fra teksten; han var konge af Guds nåde. Biblerne var også rigt udsmykket med andre billeder, bl.a. helsides billedvignetter, dvs. billedillustrationer til de forskellige bøger og kapitler i både Det Gamle og Det Nye Testamente. Der var i høj grad tale om standardmotiver og velkendt ikonografi. Imidlertid er der et iøjefaldende træk ved de nye danske bibeludgaver, som pga. de nye politiske forhold efter reformationen i 1536 også var de bibler, som skulle bruges i Norge. Det er de polemiske og antikatolske motiver og kommentarer, som i hovedsagen findes i Johannes’ Åbenbaring.

Illustrationer i Christian 3.s Bibel: kongens våbenskjold, Edens have og Johannes’ Åbenbaring
Uddrag fra Christian 3.s Bibel. Fra venstre ses kongens våbenskjold, illustration fra Første Mosebog om Edens have og endelig illustration fra første kapitel af Johannes’ Åbenbaring. Kilde: Det Kongelige Bibliotek/The Royal Danish Library og ProQuest LLC. (Image published with permission of ProQuest LLC. Further reproduction is prohibited without permission).

Illustrationer i Frederik 2.s bibel: kongens våbenskjold, Skabelsen og vignetten til Johannes’ Åbenbaring
Uddrag fra Frederik 2.s Bibel. Fra venstre ses kongens våbenskjold, illustration fra Første Mosebog om Skabelsen og sidst, men ikke mindst vignetten til kapitel 12 af Johannes’ Åbenbaring. Kilde: Det Kongelige Bibliotek/The Royal Danish Library og ProQuest LLC. (Image published with permission of ProQuest LLC. Further reproduction is prohibited without permission).

Illustrationer fra Christian 4.s bibel: kongens våbenskjold, syndefaldet og Lukasevangeliet
Uddrag fra Christian 4.s Bibel. Startende fra venstre ses kongens våbenskjold, øverst til højre ses vignetten til Første Mosebog om Syndefaldet, og nederst til venstre ses vignetten til Lukasevangeliet. Kilde: danmarkshistorien.dk. Vignet til Første Mosebog om Syndefaldet, foto: Henning Laugerud

Den anti-katolske propaganda var en vigtig side af reformationens visuelle retorik. Det var en aktiv billedpropaganda, og man udnyttede til fulde de nye trykke- og reproduktionsteknikker. Teknikker, som også muliggjorde produktion af billigere tryk som løbesedler og etbladstryk og enklere bøger som katekismer og anden fromhedslitteratur. Den genfinder vi også i de nye bibler.

I Frederik 2.s Bibel kan man f.eks. se dette i nogle af de vignetter, som indleder de forskellige kapitler i Johannes’ Åbenbaring. I kapitel 11, hvor der står om de to vidner eller profeter, at når de har fuldbyrdet deres vidnesbyrd, da skal dyret, som stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. Her kan vi også læse en interessant randkommentar eller glosse: ”Dette er det verdslige pavedømme”. Dyret ser vi i illustrationen eller vignetten over: et monster med pavetiara (pavekrone). Paven, som her repræsenterer den katolske kirke, er altså Antikrist.

Antikatolsk propaganda i Frederik 2.s Bibel
Antikatolsk propaganda i Frederik 2.s Bibel. Kilde: Det Kongelige Bibliotek/The Royal Danish Library og ProQuest LLC. (Image published with permission of ProQuest LLC. Further reproduction is prohibited without permission).    

Antikatolsk propaganda
Til venstre ses uddrag af Frederik 2.s Bibel. Kilde: Det Kongelige Bibliotek/The Royal Danish Library og ProQuest LLC. (Image published with permission of ProQuest LLC. Further reproduction is prohibited without permission). Til højre ses uddrag fra Johannes’ Åbenbaring kapitel 12 og 13 i Christian 4.s Bibel. I randkommentarerne ses den antikatolske propaganda. Kilde: danmarkshistorien.dk 

Lignende eksempler finder vi flere andre steder som f.eks. i kapitel 20 (19), hvor det i den tilhørende glosse hedder: ”Guds ord beholder sejer mod pavens hjælpetropper, og det nytter ikke at værge sig mod dette”. Fra Christian 4.s Bibel finder vi en udlægning af dyret med syv hoveder og ti horn, som tilbeder dragen og spotter Gud: Dette er ”det tredje ve, som er pavens vederstyggelighed i det verdslige væsen”.

Denne form for glosse eller randkommentarer fremstår visuelt som en del af teksten og er ikke bare en hvilken som helst udlægning af skriftens ord, men bliver selv en del af skriftens ord. Dette er tekstens autoritative tale, belagt gennem et visuelt bevis i den synlige tekst. Dette var en tung og virkningsfuld propaganda, som ikke bare drejede sig om ’Guds ord og lærdom’. Det er blandt andet tekstens visuelle udtryk, som giver dette indtryk. 

Om artiklen

Forfatter(e)
Henning Laugerud
Tidsafgrænsning
1536 -1633
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. februar 2019
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om artiklen

Forfatter(e)
Henning Laugerud
Tidsafgrænsning
1536 -1633
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. februar 2019
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk