Kilder
Kildeintroduktion:
I interviewet "Tværpolitisk kvindesag er tidsspilde" i tidsskriftet Kvinden og Samfundet kommenterer et tidligere medlem af Dansk Kvindesamfund sin beslutning om at melde sig ud af organisationen.
Fra slutningen af 1960'erne gjorde forskellige grupper af kvinder i stigende omfang oprør mod den traditionelle kvindeopfattelse, og således blev 1970'erne og 1980'erne en periode præget af debatter om kønsroller og ligestilling. Antallet såvel som arten af kønspolitiske initiativer og bevægelser steg, og Dansk Kvindesamfund, oprettet i 1871, havde svært ved at finde sit ståsted i det nye miljø. Som konsekvens heraf faldt organisationens medlemstal, hvilket indlægget nedenfor da også er udtryk for. Heri argumenterer det tidligere medlem for, at Dansk Kvindesamfunds arbejde på tværs af politiske partier og grupperinger ikke fremmer kvindesagen. Derimod mener hun, at de eksisterende kønsroller er et resultat af det herskende samfund, og at den eneste mulighed for kvindelig ligestilling er et marxistisk opgør hermed. Derfor har hun meldt sig ud af den tværpolitiske organisation for i stedet at koncentrere sit engagement i en klar politisk gruppering. Dette indlæg blev der kommenteret på i septemberudgaven af Kvinden og Samfundet.
Kvinden og Samfundet er siden tidsskriftets oprettelse i 1885 blevet udgivet af Dansk Kvindesamfund for at oplyse og skabe debat om kvinders stilling i Danmark.
Interviewet med det tidligere medlem af Dansk Kvindesamfund blev bragt i juli-august udgaven af Kvinden og Samfundet. I det næste nummer af tidsskriftet kommenterede Estrid Balslev (1936-2011) på L.N.s overvejelser i et læserbrev, som du kan læse her. Fra: Dansk Kvindesamfund
Tværpolitisk kvindesag er tidsspilde
Sådan siger L.N.[1]
Hun udmeldte sig af DK[2].
For at arbejde i en klar politisk sammenhæng. Her er begrundelsen for hendes farvel til DK.
Til Dansk Kvindesamfund
Jeg udmelder mig herved af foreningen. Jeg er efterhånden blevet klar over, at kvindepolitik nok ikke kan adskilles fra klassepolitik, og at reel ligestilling først har mulighed for at blive en realitet i et socialistisk samfund.
Så længe de borgerlige kræfter og dermed kapitalen har så stor magt, så længe vil kvinderne blive en undertrykt gruppe. Jeg vil hellere bruge min interesse og kræfter, samt støtte, på en mere bevidst politisk organisation. Jeg mener ikke, at DK's tværpolitiske holdning kan føre til andet og mere end lidt reformer og revision hist og her, hvor det iøvrigt er ufarligt. Med venlig hilsen
L.N.
Sådan lød et brev og en udmeldelse, som kom til kontoret. De medlemmer, der går deres vej, gør det som regel uden eet ord. De er selvfølgelig i deres gode ret. Alligevel ville det være oplysende for foreningen at få en slags feed-back, en begrundelse fra udvandrende medlemmer. Derfor er det godt, at L.N. skriver. Og at andre gør det.
K & S[3] bad L.N., 33 år og ansat på kontor, uddybe sin holdning:
"Når jeg ikke mere finder mig til rette i foreningen, skyldes det nok først og fremmest at jeg personligt i løbet af de sidste år er blevet politisk radikaliseret. Derfor har det efterhånden slået mig, at DK's såkaldt tværpolitiske linie er både ineffektiv og ret så borgerlig. Rødstrømperne[4] er mere politisk bevidste og dermed også i mine øjne mere effektive".
- Hvad er det for en undladelsessynd DK begår ved sin tværpolitiske linie?
"Først og fremmest dette, at arbejderkvinderne tilsyneladende slet ikke eksisterer i DK's forestillingsverden. Det er ellers her at foreningen burde starte. Med at gøre arbejderkvinderne bevidste om deres egen situation".
- Hvor længe har du været medlem af foreningen?
I fire år. De to første år var jeg med i en thildegruppe[5] og siden har jeg ligget underdrejet[6], været passiv«.
- Hvordan vurderer du thildernes arbejde?
Det er lidt svært at gøre op. Jeg synes at de thilder jeg har mødt, er fantastisk søde, interesserede, energiske og meget ærlige. På den anden side kan jeg ikke frigøre mig fra en fornemmelse af, at det de gør ingen vegne fører hen. At ligestillingskampen er uden særlig betydning, så længe den ikke føres i en klar politisk sammenhæng".
- Tror du, at kvinderne på venstrefløjen opnår ligestilling med mændene uden at organisere sig?
"Jeg ved det ikke. Jeg kan meget godt se faren i at kvinderne splitter sig op i mandsdominerede politiske partier. Og dermed måske taber det kvindesaglige af sigte. Nu er jeg selv tilknyttet MLE[7] (Marxistisk-Lenin[i]stisk Enhedsforbund) og der oplever jeg ingen kvindediskrimination. Formanden er en kvinde og på MLE's sommerlejr var det skønt at se, at det var kvinderne som tog de fleste af initiativerne i studiekredse osv. Der deltog lige mange kvinder og mænd og ligestillingen var der simpelthen bare".
Jacob
Ordforklaringer m.m.
[1] Redaktionen på danmarkshistorien.dk har anonymiseret det tidligere medlem.
[2] Dansk Kvindesamfund: Danmarks ældste kvindeorganisation stiftet i 1871 af Matilde og Fredrik Bajer. Fra 1885 udgiver af tidsskriftet Kvinden og Samfundet.
[3] Forkortelse for Kvinden og Samfundet.
[4] Rødstrømperne: en venstreorienteret og radikal feministisk kvindebevægelse stiftet i 1970. Rødstrømperne arbejdede konkret for lige løn og lige vilkår for mænd og kvinder, mens deres overordnede mål var at omstyrte kapitalismen og patriarkatet, der sås som uløseligt forbundne. Bevægelsen havde sin storhedstid i 1970'erne.
[5] Thilderne: kvindegruppe under Dansk Kvindesamfund, grundlagt i 1970. Opkaldt efter Mathilde Fibiger (1830-1872), den første betydelige fortaler for kvindefrigørelsen i Danmark.
[6] Ligge underdrejet: forholde sig passivt, mens man venter på bedre tider.
[7] Marxistisk Leninistisk Enhedsforbund: politisk gruppering på den yderste venstrefløj, der eksisterede fra 1973 til 1975.