Temaer
Thorvald Stauning står som et af fyrtårnene i dansk politisk historie. Som formand for Socialdemokratiet (1910-1939) og som den længst siddende statsminister (1924-26 og 1929-42) fik han afgørende betydning for den politiske og sociale udvikling i det 20. århundredes første årtier.
I dette tema kan du læse om Staunings liv og betydning. Den biografiske artikel giver et overblik over hans opvækst, karriere og eftermæle. I tiden omkring 1. verdenskrig var Stauning med til at reformere Socialdemokratiet i retning mod at søge parlamentarisk indflydelse og regeringsdeltagelse, og hans argumenter for dette skifte kan du læse om i talen fra partikongressen i 1915. I 1924 blev Stauning statsminister for første gang. I sin programtale for den nye regering fremhævede han især økonomisk ansvarlighed og samarbejde.
1930’erne blev om noget Staunings og Socialdemokratiets årti. Den økonomiske krise indebar, at Stauning, efter at være blevet statsminister igen i 1929, kom til at stå i spidsen for omfattende sociale og økonomiske reformer. Mest kendt er Kanslergadeforliget fra 1933, der står som en milepæl i udviklingen af den danske velfærdsstat, statslig intervention i økonomien og det samarbejdende folkestyre. Folketingsvalget i 1935 blev en hidtil uset og aldrig siden overgået sejr for Socialdemokratiet. Under parolen "Stauning eller Kaos" opnåede partiet over 46 % af de afgivne stemmer. Valgkampagnen var intens og nyskabende. Stauning rejste landet rundt til folkemøder, og et fast indslag var afsyngelse af den til lejligheden skrevne slagsang "Stauning igen!".
Den ikoniske Stauning-valgplakat fra folketingsvalget i 1935 med det kendte slogan "Stauning - eller Kaos". Foto: © Kehlet, Danmarks Fotomuseum, Det Kgl. Bibliotek
Internationalt set var 1930'erne en tid med stor uro. Nazisterne kom i 1933 til magten i Tyskland, og økonomisk krise og politisk ustabilitet prægede Europa. Det indebar udenrigspolitiske udfordringer for Stauning, og det kom til udtryk i hans Norden-tale (1933) om det tysk-danske grænseforhold og i den såkaldte Lænkehundstale (1937) om forsvaret af Danmark og Norden i tilfælde af krigsangreb.
Efter udbruddet af 2. verdenskrig i 1939 blev situationen mere tilspidset. Stauning gav udtryk for bekymring i sin nytårstale ved årsskiftet til 1940. Den 9. april besatte Tyskland så Danmark. Besættelsen fik altafgørende betydning for Staunings virke som statsminister indtil hans død den 3. maj 1942. Forhandlings- og samarbejdspolitikken var overlevelsesstrategien, som Stauning forklarede i en udtalelse i juli 1940 og uddybede i en tale i Folketinget i november samme år.
Cigarreklame med Stauning fra 1936. Teksten lyder: "En god Cigar styrker Tanken". Fra: Det Kgl. Biblioteks Billedsamling
Staunings eftermæle er ikke entydigt. Det fremgik i samtiden af de nekrologer, der blev skrevet efter hans død den 3. maj 1942, og som du kan se og sammenligne via kildelisten til højre for teksten. De fleste er enige om, at han var en dygtig politiker, men ikke nogen stor taler – det kan du selv vurdere ved at høre vores lydkilder, hvor han taler om bl.a. kongehuset, ændring af Grundloven, luftfart og udbruddet af 2. verdenskrig.
Du kan læse meget mere om Staunings samtid og den politiske udvikling i vores temaer om arbejderbevægelsen, Kanslergadeforliget, velfærdsstaten, besættelsen 9. april 1940 og samarbejdspolitikken under besættelsen.
Se en samling af optagelser og taler af Thorvald Stauning. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.