Kilder
Kildeintroduktion:
I begyndelsen af 1930'erne var den danske regering, bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, udfordret af at skulle håndtere en økonomisk krise samtidig med en voksende politisk uro. Uroen var især udtalt i Sønderjylland på grund af danske og tyske nationalsocialisters propagandaaktioner i grænseegnen, som var tiltaget efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i januar 1933. Desuden opstod der flere private korps og uniformerede politiske bevægelser, som blev anset for at fremprovokere voldelige konfrontationer. Regeringen drøftede forholdene og besluttede at fremsætte et lovforslag om uniformsforbud og et lovforslag om udvidelse af politistyrken i Sønderjylland. Begge forslag blev vedtaget i Rigsdagen den 12. april 1933 efter et døgn med ophedet debat. Nedenfor kan du læse de fortrolige mødereferater fra ministermøderne i dagene umiddelbart forud for Rigsdagens debat om lovforslagene. Selvom mødereferaterne er særdeles kortfattede, bærer de vidnesbyrd om, at de foruroligende forhold i Sønderjylland og de uniformerede private korps motiverede lovforslagene.
8. april 1933
Statsministeren[1] nævnte, at de konservative gennem Pürschel[2] har rejst spørgsmålet om kommunisternes stilling i folketinget til grundloven. Spørgsmålet drøftedes, men nogen endelig afgørelse fandt ikke sted.
Socialministeren[3] forelagde lovforslaget om midlertidig krisehjælp til arbejdsløse[4]. Udkastet blev i princippet tiltrådt. Ministeren vil nu gå til kriseudvalget for at få tilslutning.
Udenrigsministeren[5] refererede, at finansministeren[6] ønskede at vide, om han måtte fortsætte i London til påske. Man billigede, at han blev derovre.
Udenrigsministeren refererede desuden forskellige urospørgsmål rejst om Sønderjylland på grund af nazistpropagandaen. Man var fra alle sider enige i, at uroen i Sønderjylland måtte imødegås ved forskellige foranstaltninger, bl.a. ved at drage mere statspoliti derned.
C. N. Hauge[7]
10. april 1933
Statsministeren gav oplysninger om forskellige forhold ved grænsen, og man drøftede uniformsspørgsmålet i forbindelse med forskellige private korps, også sådanne som har været tilsluttet hæren. Det vedtoges, at statsministeren, udenrigsministeren, justits- og forsvarsministeren[8] skal søge en underhåndsforhandling med Venstre og konservative hver for sig.
C. N. Hauge
Ordforklaringer m.m.
[1] Thorvald Stauning (1873-1942): politiker, medlem af Folketinget 1906-1942 for Socialdemokratiet, partiformand 1910-1939, statsminister 1924-1926 og 1929-1942.
[2] Victor Pürschel (1877-1963): jurist og politiker, medlem af Folketinget 1920-1938 for Det Konservative Folkeparti. Pürschel var i 1920'erne en markant skikkelse inden for partiet, men undergik i mellemkrigsårene en radikalisering og brød med partiet i 1938 for herefter at engagere sig på den yderste højrefløj.
[3] K.K. Steincke (1880-1963): politiker, medlem af Landstinget 1918-1952 for Socialdemokratiet, justitsminister 1924-1926, 1935-1939 og i 1950, socialminister 1929-1935.
[4] I 1929 brød en verdensøkonomisk krise ud, der først aftog i midten af 1930'erne. Tirsdag den 29. november 1929, der er blevet kendt som 'Black Tuesday', krakkede børsen på Wall Street i New York, hvorefter verdensmarkedspriserne på råvarer faldt og arbejdsløsheden steg. Krisen nåede for alvor til Danmark i 1931, og i 1932 nåede arbejdsløsheden op på 32 %, herefter faldt den igen. De politiske krisetiltag omfattede især restriktion af import og støtteordninger til fordel for landbruget og arbejdsløse. Som helhed blev Danmark mindre hårdt ramt end mange andre lande - således faldt BNP kun i 1932.
[5] Peter Munch (1870-1948): historiker og politiker, medlem af Folketinget 1909-1945 for Det Radikale Venstre, som han var med til at stifte i 1905; indenrigsminister 1909-1910, forsvarsminister 1913-1920, udenrigsminister 1929-1940.
[6] C.V. Bramsnæs (1879-1965): politiker, medlem af Landstinget 1918-1939 for Socialdemokratiet, finansminister 1924-1926 og 1929-1933.
[7] C.N. Hauge (1870-1940): politiker, medlem af Folketinget 1909 og 1913-1940 for Socialdemokratiet, indenrigsminister 1924-1926, minister for handel og industri 1929-1935 og minister for søfart og fiskeri 1933-1935.
[8] H.P. Hansen (1872-1953): politiker, medlem af Folketinget 1913-1945 for Socialdemokratiet, forsvarsminister 1932-1933 og finansminister 1933-1937.