Kilder
Kildeintroduktion:
I begyndelsen af 1930'erne bevægede dele af det danske politiske miljø sig i militant retning med private korpsdannelser, politiske uniformer og sammenstød imellem politiske grupper. For at hindre at en tendens til brug af antidemokratiske metoder i politisk øjemed bredte sig, vedtog Rigsdagen de såkaldte urolove, som blev stadfæstet den 28. april 1934. Urolovene bestod af en skærpet våbenlov og et forbud mod militært organiserede korps og sammenslutninger. Forud for lovforslagenes behandling i Rigsdagen lagde flere socialdemokratiske foreninger pres på regeringen for at gribe ind over for antidemokratiske bevægelser. Blandt andet anmodede en fagforeningsafdeling i Tønder i en resolution regeringen og Rigsdagen om at fremskynde behandlingen af lovforslagene, der især skulle stække nazistiske foreninger/partier og Konservativ Ungdom. Resolutionen indgik efterfølgende i beslutningsgrundlaget for 2. behandlingen af lovforslaget om et korpsforbud den 20. marts 1934, idet den var vedlagt som bilag til udvalgets betænkning. Det er bemærkelsesværdigt, at lokale aktørers trusselsopfattelse nåede et politisk niveau. Nedenfor kan du læse resolutionen fra fagforeningsafdelingen i Tønder.
Resolutionen som gengivet i Rigsdagstidende, Tillæg B 1933-34.
Bilag.
Til Regering og Rigsdag.
Dansk Arbejdsmands-Forbunds Afdeling i Tønder samlet til Generalforsamling den 18. Januar 1934 henstiller til Rigsdagen at fremskynde Behandlingen af de i Pressen nævnte Lovforslag til Imødegaaelse af de saakaldte politiske Kamporganisationer, Nazibevægelsen[1] og K. U.[2]
Samtidig henstilles til Rigsdagen, at alle Personer, der ikke er i Besiddelse af Indfødsret, men beklæder offentlige Stillinger og inden for disse driver nazistisk Propaganda, udvises af Landet uden Undtagelse.
Ligeledes bør Rigsdagen hurtigst muligt fremme Lovforslag mod Dobbeltstillinger[3], idet der ved en saadan Lovs Gennemførelse skaffes Arbejdsmuligheder for flere Tusinde arbejdsledige Hænder.
Særlig bør Rigsdagen hurtigst muligt stoppe den her i Landet saavel tyske som danske arbejderfjendske Nazibevægelse.
Tønder, den 18. Januar 1934.
Jeppe K. Christensen[4],
Formand.
H. C. Andersen, Dirigent
Ordforklaringer m.m.
[1] Nationalsocialismen spredte sig i mellemkrigstiden til dele af den danske befolkning. Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) blev stiftet i 1930 med stærk inspiration fra det tyske nazistiske parti, NSDAP. I 1943 nåede partiet op på at have omkring 20.000 medlemmer. Partiet gik i opløsning i 1945 efter befrielsen, blev gendannet i 1951, men synede igen hen i 1980'erne. I 1991 stiftede Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSAB) sig som DNSAP's arvtager.
[2] Danmarks Konservative Ungdomsforeninger (KU): organisation stiftet i 1904. I mellemkrigstiden bevægede organisationen sig, ligesom andre dele af det danske politiske miljø, i en militant retning, hvilket blandt andet kom til udtryk igennem korpsdannelse og indførsel af officiel uniform med skrårem, langskaftede støvler, armbind og grøn skjorte.
[3] Dobbeltstilling: at både manden og konen i et ægteskab havde udearbejde. Under 1930'ernes økonomiske krise vendte mange sig imod, at gifte kvinder skulle have lov til at tage erhvervsarbejde udenfor huset. Holdningen var, at disse kvinder i stedet skulle lade sig forsøge af deres ægtefæller, så enlige kvinder og arbejdsløse mænd kunne overtage deres arbejde. Der blev aldrig gennemført en lov herom.
[4] Jeppe Knudsen Christensen (1897-1947): formand for Dansk Arbejdsmands-Forbunds Afdeling i Tønder 1926-1937; blev under 2. verdenskrig interneret af den tyske besættelsesmagt for modstandsarbejde og deporteret til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg; Christensen vendte hjem fra Neuengamme, men døde efterfølgende af en tuberkulose, han havde pådraget sig under fangenskabet.