Kilder
Kildeintroduktion:
Den 12. april 1933 vedtog Rigsdagen med Lov om Forbud mod at bære Uniform et tidsbegrænset uniformsforbud, der gjorde det ulovligt for personer at bære ensartet beklædning eller beklædningsdele, der tilkendegav et politisk tilhørsforhold. Uniformsforbuddet blev motiveret med et argument om at skabe ro og orden og at imødegå en stigende tendens til uniformerede politiske bevægelser i landet. Loven kan ses som udtryk for regeringens vilje til at bruge statens magtmidler for at hindre, at antidemokratiske bevægelser fik fodfæste i Danmark. Samtidig afspejler loven det paradoks, at politikerne for at beskytte demokratiet begrænsede nogle af demokratiets forfatningsbestemte frihedsrettigheder. Loven var et af flere restriktive lovindgreb, der skulle dæmme op for en militant betonet politisk praksis i form af private korpsdannelser, voldelige sammenstød mellem politiske retninger og tiltagende brug af politiske uniformer på både højre- og venstrefløjen. Uniformsforbuddet rettede sig mod landets indre forhold, men det blev vedtaget under indtryk af den politiske uro i udlandet og navnlig nazismens brutale fremfærd i Tyskland efter 1. verdenskrig og Hitlers magtovertagelse den 30. januar 1933. Nedenfor kan du læse lovteksten til uniformsforbuddet af 1933.
Lov om Forbud mod at bære Uniform m.v. som den er trykt i Lovtidende 1933.
Lov om Forbud mod at bære Uniform m.v.[i]
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og lsland, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen[1] har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Det er forbudt at bære Uniform eller Beklædningsgenstande, der kan sidestilles hermed. Ligeledes er det forbudt at bære Uniformsdele, Armbind eller andre lignende iøjnefaldende Tegn, der viser, at Bæreren hører til en politisk Organisation.
Forbudet i 1. Stk. gælder ikke for de til Hæren og Flaaden hørende Personer og Statens, Kommunernes og koncessionerede Virksomheders[2] Tjenestemænd med Hensyn til de for dem normerede Uniformer, eller for Personer, ansatte i det private Erhverv, med Hensyn til Uniform, der er udleveret dem til Brug under deres Arbejde, eller for Elever paa Kostskoler, Opdragelsesanstalter eller lignende med Hensyn til den for dem foreskrevne Uniform.
Medlemmer af frivillige Korps[3], der har Overenskomst med Krigsministeren i Henhold til § 91. i Lov Nr. 93 af 23. Marts 1932 om Hærens Ordning, kan bære den for vedkommende Korps normerede Uniform under Øvelser efter nærmere Anordning af Forsvarsministeren.
Børn under 14 Aar, der er Medlemmer af Idrætsforeninger og lignende Sammenslutninger, kan bære den for den paagældende Sammenslutning fastsatte Beklædning; denne kan tillige bæres af Lederen i Sammenslutningen.
Tvivlsspørgsmaal med Hensyn til, hvad Forbudet i 1. Stk. og Undtagelserne fra Forbudet i 2.-4. Stk. omfatter, afgøres af Justitsministeren. Justitsministeren kan meddele Dispensation fra Forbudet.
§ 2.
Overtrædelse af denne Lov straffes med Bøde. I Tilfælde af gentagen Overtrædelse, eller naar den er begaaet af flere i Forening, kan straffen stige til Hæfte[4]. Samme Straf ifalder Medlemmerne af Bestyrelsen for den Organisation, hvis Medlemmer overtræder denne Lov, hvis det ikke kan bevises, at det er sket mod deres Villie.
§ 3.
Denne Lov træder straks i Kraft og udløber med Udgangen af 1934.[5]
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Skagen, den 12. April 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.[6]
(L. S.)[7]
_______
Zahle[8].
Ordforklaringer m.m.
[1] Fra 1849-grundloven frem til 1953 havde Danmark et tokammersystem i form af Landstinget og Folketinget, der samlet udgjorde Rigsdagen.
[2] Koncessioneret virksomhed: offentligt-privat partnerskab mellem offentlig myndighed og virksomhed, fx indenfor togdrift, havnedrift og postvæsen.
[3] I 1800-tallet og starten af 1900-tallet blev der oprettet flere frivillige militærkorps i Danmark, der under aftale med myndighederne kunne stille med styrker i tilfælde af krig. De fleste opløstes efter 1. verdenskrig, og de resterende med Hærloven af 1937. Efter 2. verdenskrig opstod frivillige korps igen med hjemmeværnsforeningerne og fra 1949 Hjemmeværnet.
[4] Hæfte: fængselsstraf, den mildeste form for frihedsberøvelse (fra syv dage til seks måneder).
[5] Loven om uniformsforbud var tidsbegrænset, men blev forlænget gentagne gange og udløb således først i 1952.
[6] R. (rex, latin): konge.
[7] L.S. (Loco Sigilli, latin): sættes på seglets plads på kopier af dokumenter.
[8] C.Th. Zahle (1866-1946) besad embedet som justitsminister 1929-1935. Zahle var medlem af Folketinget 1895-1928 for først Venstrereformpartiet og siden Det Radikale Venstre, som han var med til at stifte i 1905, og af Landstinget (1928-1939) ligeledes for Det Radikale Venstre. Zahle var desuden konseilspræsident 1909-1910 og 1913-1920.
Lovtekstens egne noter
[i] Udfærdiget gennem Justitsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1932-33: Folket. Tid. Sp. 5136, 5145; Till. A. Sp. 4939