Kilder
Kildeintroduktion:
Den 12. april 1933 vedtog Rigsdagen et tidsbegrænset uniformsforbud, der forbød personer at bære ensartet beklædning eller beklædningsdele, der tilkendegav et politisk tilhørsforhold. Regeringspartierne - Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre - stod bag loven, som blev støttet af Venstre, hvorimod Det Konservative Folkeparti og Danmarks Kommunistiske Parti stemte imod lovforslaget. I Socialdemokratiets retrospektive redegørelse for uniformsforbuddet blev der fremhævet to grunde til loven. For det første den stigende uniformering blandt politiske bevægelser, hvor det er bemærkelsesværdigt, at socialdemokraterne erkendte, at den socialdemokratiske ungdom havde ført an med ensfarvede blå bluser. For det andet den urolige situation i Sønderjylland, der blev forstærket af tyske nazistiske propagandaaktioner. Desuden nævnte redegørelsen udenlandske erfaringer som argument - dog uden at præcisere den kendsgerning, at de tyske nazistiske korps SS og SA havde medvirket til at destabilisere den tyske Weimarrepublik forud for Hitlers magtovertagelse i januar 1933. Nedenfor kan du læse redegørelsen fra den socialdemokratiske rigsdagsgruppe, der skulle retfærdiggøre uniformsforbuddet.
Uniformsforbudsloven
[…]
Baggrunden for Lovens Gennemførelse var i Korthed følgende: Gennem de senere Aar var det blevet Mode indenfor de politiske Ungdomsforbund at benytte en ensartet Dragt. De unge Socialdemokrater begyndte, som det vil erindres, for Aar tilbage at anvende en blaa Bluse. Denne Klædedragt var ikke nogen Uniform og har aldrig været obligatorisk for Organisationens Medlemmer, men indførtes af rent praktiske Grunde paa det Tidspunkt, hvor den soc. Ungdomsbevægelse[1] optog et omfattende Friluftsarbejde (Lejrliv, Vandre- og Cykelture m.m.) som fast Led i D.s.U.s Arbejde. Paa et senere Tidspunkt paabegyndte også andre politiske Ungdomsorganisationer at anlægge ensartet Klædedragt. Den kommunistiske Ungdom[2] fik saaledes en brun Bluse, og desuden har i de senere Aar Kommunisterne søgt at skabe en særlig Organisation - ”Kamporganisationen Arbejderværnet”[3] - som i mere udpræget Grad uniformeredes og fik et militært Tilsnit.
”Arbejderværnet”s Medlemmer oplærtes saaledes i ”Selvforsvar” (Ju Jitzu[4]), afholdt Øvelser o.s.v., og det betonedes, at det var en ”Forsvarsorganisation overfor Politiet”. Ved forskellige Sammenstød med Politiet i København spillede de, som bekendt, en lidet flatterende Rolle.
Ogsaa den konservative Ungdom[5] kom efterhaanden ind på Uniformeringen, i Begyndelsen med Armbind, men i Aar (1933) med fuld Uniform (grøn Skjorte, Ridebenklæder og lange Støvler) og med Betegnelsen: Den konservative Ungdoms Stormtropper[6].
Derudover fandtes der som bekendt Grupper af Nationalsocialister, som ogsaa var uniformerede, og hertil kom Spejdere, F.D.F. Organisationer[7] o.s.v.
Den politiske Uniformering var saaledes godt i Gang, og der var allerede forefaldet enkelte Tilfælde af Sammenstød mellem Bærere af Uniformer af forskellige politiske Retninger.
Under Valgkampagnen 1932[8] blev, som bekendt, en ung socialdemokratisk Arbejder dræbt under et Sammenstød med kommunistiske Plakatopklæbere.
I Udlandet havde man haft endnu mere skæbnesvangre Erfaringer om, hvad denne Udvikling kunde føre til.
Til dette kom de særlige Forhold i SØNDERJYLLAND.
Efter 5. Marts Valget i Tyskland[9], i Begyndelsen af April Maaned 1933, sporedes et stærkt Røre i visse sønderjyske Kredse. Talere Nord og Syd for Grænsen talte udæskende[10] om Grænseflytning. Saaledes udtalte den nationalsocialistiske Leder i Sydslesvig Pastor Peperkorn[11], at man agtede at oprette indtil 80 nationalsocialistiske Organisationer i Nordslesvig og paa denne Maade tvinge Danmark til Afstaaelse af Landsdelen, og det tyske Medlem af den danske Rigsdag, Pastor Schmidt[12] skal i Følge Avisreferater have udtalt, at Maalet maatte være Nordslesvigs Genforening med Slesvig-Holsten. Der demonstreredes rundt omkring i Landsdelen paa forskellig Vis, og i disse Demonstrationer deltog ogsaa uniformerede Nationalsocialister Syd fra. Disse Folk gik over Grænsen iført Kapper, der dækkede Uniformen, hvorpaa de tog Kappen af og færdedes i Nordslesvig i deres tyske Nazi-Uniform og adskillige Steder opførte sig paa ret udfordrende Maade.
Dette bevirkede en vis Ophidselse i Sønderjylland og skabte naturligvis ogsaa nogen Uro i det øvrige Danmark. Saaledes forlangte bl.a. de sønderjyske Arbejderes Repræsentanter en haandfast Indskriden fra Regeringens Side.
Disse Forhold var kort fortalt Baggrunden for Beslutningen om Uniformsforbudet.
Loven gennemførtes den 11. April[13]. For Loven stemte alle Rigsdagens Partier paanær det konservative Folkeparti og de to Kommunister.
De Konservative ivrede imod Lovforslaget bl.a. med den Motivering, at det var et Indgreb i Folkets ”demokratiske Rettigheder”! og føjede til, at man troede, at den egentlige Aarsag til Forbudet var, at man lige inden Forbudet kom, havde anskaffet de ovenfor nævnte Uniformer til Hovedstadens konservative Stormtropper! Kommunisterne fandt naturligvis, at Loven udelukkende var rettet imod dem og mente, at ogsaa denne Reform var et Led i Regeringens Bestræbelser for at bane Vejen for Fascismen!!
Intet Menneske vil tage denne ”Argumentation” alvorligt, men pudsig er denne Enhedsfront mellem yderst højre og venstre Fløj unægtelig.
Efter Danmark er der for øvrigt gennemført eller paatænkt gennemført lignende Uniformsforbudslove i Sverrig, Østrig og Schweitz.
Ordforklaringer m.m.
[1] Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU): politisk ungdomsorganisation stiftet i 1920. I mellemkrigstiden begyndte nogle af DSU's medlemmer at markere deres politiske overbevisning ved at bære blå bluse og DSU-emblem - der var dog ikke tale om en egentlig korpsdannelse.
[2] Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU): politisk ungdomsorganisation. I 1906 oprettedes Socialdemokratisk Ungdoms Forbund, organisationen var imidlertid domineret af venstresocialister, hvilket i 1920 resulterede i, at organisationen splittedes, og blev til henholdsvis DSU og Kommunistisk Ungdomsforbund (KUF). KUF tog i 1924 navneforandring til Danmarks Kommunistiske Ungdom.
[3] Arbejderværn: kommunistiske, militaristisk organiserede korps oprettet i større byer i begyndelsen af 1930’erne. Arbejderværnene skulle beskytte kommunistiske arrangementer mod politiet samt angreb fra andre politiske grupper.
[4] Ju Jitzu: oprindeligt en japansk, våbenløs kampkunst, der omkring år 1900 blev introduceret i flere europæiske lande, heriblandt Danmark. I Danmark blev ju jitzu tiden før og under 2. verdenskrig primært betragtet som et selvforsvarssystem og blev bl.a. anvendt i den danske modstandsbevægelse; først i slutningen af og især efter 2. verdenskrig blev ju jitzu etableret som en sportsgren.
[5] Danmarks Konservative Ungdomsforeninger (KU): politisk ungdomsorganisation stiftet i 1904. I mellemkrigstiden bevægede organisationen sig, ligesom andre dele af det danske politiske miljø, i en militant retning, hvilket blandt andet kom til udtryk igennem korpsdannelse og en officiel uniform med skrårem, langskaftede støvler, armbind og grøn skjorte.
[6] I de større byer dannede Konservativ Ungdom i begyndelsen af 1930'erne uniformerede korps, der blev kaldt stormtropper, som skulle beskytte konservative arrangementer mod angreb fra andre politiske grupper. Ordet stormtropper betegner soldater med speciale i stormangreb; ordet gav imidlertid klare konnotationer til det nazistiske Tysklands stormtropper (SA), der førte terrorvirksomhed mod bl.a. kommunister og socialdemokrater.
[7] Frivilligt Drenge Forbund (FDF): folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation med forbundsuniform, oprettet i 1902 som supplement til søndagsskolen. Fra 1994 ’Frivilligt Drenge- og Pige Forbund’.
[8] Under valgkampen til folketingsvalget i 1932 fandt et sammenstød sted mellem DSU'ere og kommunister, hvor en ung socialdemokrat, Werner Nielsen, fik kraniebrud og senere omkom af sine kvæstelser.
[9] Den 5. marts 1933 blev der afholdt valg til den tyske Rigsdag. Allerede i januar 1933 havde Adolf Hitler og det nazistiske parti overtaget magten i Tyskland, men ved valget den 5. marts oplevede partiet yderligere fremgang og blev landets største parti.
[10] Udæskende: provokerende.
[11] Johann L. Peperkorn (1890-1967): tysk præst og politiker i Sydslesvig, blev i 1928 medlem af det tyske nazistparti NSDAP, medlem af den tyske Landdag fra 1932 til dens opløsning i 1933.
[12] Johannes Schmidt (1869-1959): tysk præst og politiker i Nordslesvig/Sønderjylland. Arbejdede efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 for en revision af den dansk-tyske grænse. Repræsenterede Danmarks tyske mindretal i Folketinget 1920-1939.
[13] "Lov om Forbud mod at bære Uniform m.v." af 12. april 1933 forbød personer at bære ensartet beklædning eller beklædningsdele, der tilkendegav et politisk tilhørsforhold, med henblik på at sikre den offentlige ro og orden og hindre, at tilløb til en voldsbetonet politisk praksis bredte sig i Danmark. Loven var tidsbegrænset, men blev forlænget gentagne gange og udløb således først i 1952.