Nødpengesedler som propagandamiddel ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920

Artikler

Under 1. verdenskrig begyndte man at trykke nødpengesedler i Tyskland. De skulle afhjælpe den mangel på skillemønt, som krigen havde medført. Fra at være en nødforanstaltning udviklede nødpengene sig til at være et samlerobjekt, hvor der blev gjort meget ud af sedlernes udsmykning. I Slesvig blev der også udstedt nødpenge, og som noget særligt brugte man dem her til at sprede dansk og tysk propaganda ved folkeafstemningerne i forbindelse med Genforeningen i 1920.

1. verdenskrig og nødpenge i Slesvig

Allerede i begyndelsen af 1. verdenskrig opstod der mangel på småpenge enkelte steder i Tyskland. Krigsudgifterne medførte et stigende offentligt forbrug og højere inflation, som fik mønternes metalværdi til at overstige den pålydende værdi. Det betød, at metallet blev mere værd end mønterne, og derfor begyndte folk at hamstre dem. I 1914 og 1915 så de første lokale myndigheder sig nødsaget til at erstatte mønterne med nødpengesedler, til trods for at der ikke officielt var hjemmel hertil. Som krigen skred frem, steg efterspørgslen på sølv og krigsvigtige metaller som kobber og nikkel, og særligt fra 1916 og frem bredte manglen på småpenge sig derfor til hele Tyskland.

I 1917 var manglen på mønter blevet så kritisk i Slesvig, at man også her begyndte at trykke nødpenge. Nogle af de første nødpengesedler blev forbudt, men manglen var nu så udpræget, at den tyske rigsbank officielt begyndte at acceptere udstedelsen. Normalt var betingelsen, at institutionen kunne stille sikkerhed for det udstedte beløb. I Slesvig-Holsten sendte regeringspræsidenten den 17. april 1917 desuden et brev til de kommunale forvaltninger i regionen, hvor han udtrykte sin accept af trykningen af nødpenge i et rimeligt omfang. Det var dog ikke kun de kommunale forvaltninger i Slesvig, der udstedte nødpenge. Også banker, firmaer, erhvervsdrivende og sågar privatpersoner trykte nødpenge.

Nødpengene havde typisk en løbetid på en måned. I begyndelsen var de nøgterne og simple. Fra at være et betalingsmiddel udviklede nødpengene sig med tiden til at blive et samlerobjekt, og udstederne indså derfor, at det kunne være en god forretning at trykke dem, fordi de kun sjældent blev indløst. I stigende grad begyndte man derfor at udsmykke nødpengene med lokale eller historiske motiver, som henvendte sig til samlerne, og i flere kommuner blev der ligefrem lavet topografiske eller historiske serier.

Nødpengesedler op til folkeafstemningerne i 1920

Trykningen af nødpenge blev også en del af propagandamaterialet ved folkeafstemningerne om den dansk-tyske grænse i februar-marts 1920. Her skulle befolkningen i Nord- og Mellemslesvig beslutte, om den ville høre til Tyskland eller Danmark. Under valgkampen blev der trykt en stor mængde propagandamateriale, og derfor fandt man på at udsmykke nødpengesedlerne med nationale illustrationer. Disse kunne være dansksindede, tysksindede eller neutrale, og på samme seddel optrådte der tit forskellige budskaber. I Nordslesvig havde nødpengene således typisk en dansk og en tysk side eller en dansk og en neutral side, mens der i Mellemslesvig udelukkende var tale om tyske eller neutrale motiver. Budskaberne var typisk politiske, historiske eller emotionelle hentydninger til, hvor vælgerne skulle sætte deres stemme. Udover at fungere som betalingsmiddel og samlerobjekt blev nødpengesedlerne i Slesvig derfor også et hyppigt anvendt agitationsmiddel ved folkeafstemningerne i 1920.

Et eksempel på en nødpengeseddel med både dansk og tysk budskab er denne seddel fra Tinglev. Her ses både Dannebrog, det slesvig-holstenske flag (blåt-hvidt-rødt) og det tyske kejserflag (sort-hvidt-rødt). Motivet viser grænselandet mellem Tyskland og Danmark og de to mest kendte forslag til en ny grænse. Det tyske bud på en grænse var den såkaldte Tiedje-linie, der blev foreslået af den tyske regerings sagkyndige Johannes Tiedje (1879-1946) og byggede på, at der skulle være lige store mindretal på begge sider af grænsen. Den danske regering foreslog derimod en grænse langs den sydligere Clausen-linie, som senere blev gældende i den endelige grænsedragning. Clausen-linien tog udgangspunkt i, hvor det danske sprog var i flertal og var udarbejdet på grundlag af års feltstudier af historikeren H.V. Clausen (1861-1937).  Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Et eksempel på en tysksindet nødpengeseddel er denne fra Flensborg, hvor danskere og tyskere er i gang med tovtrækning om byen. Danskerne står til højre for Flensborgs byvåben og tyskerne til venstre. Pigen i midten står med en pakke i hånden og ser ud som om hun er på vej over til danskerne. Pakken er sandsynligvis en hentydning til de danske nødhjælpspakker med fødevarer, som blev givet til dansksindede i Slesvig efter 1. verdenskrig. De, der tog imod hjælpepakkerne, blev af tyskerne nedladende betegnet som ’Speckdänen’ (’flæskedanskere’). Teksten nederst er et plattysk ordsprog, der opfordrer de tyske drenge til at ”holde fast”. Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

På en næsten identisk seddel har tyskerne vundet tovtrækningen og jubler over sejren. Pigen har nu smidt pakken og synes at være på vej over til tyskerne. At det drejer sig om afstemningen i zone 2 (Mellemslesvig) fremgår af stemplet med afstemningsdatoen (14. marts 1920). Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Det ene af guldhornene var blevet fundet af en pige på Tønder-egnen i 1639. I 1802 skrev Adam Oehlenschläger (1779-1859) digtet af samme navn, som anses for et af hans vigtigste værker og var med til at gøre guldhornene til et centralt nationalt symbol i Danmark. Motivet på denne nødpengeseddel skal derfor illustrere Tønders bånd til Danmark. Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Nødpenge efter folkeafstemningerne i 1920

I januar 1920 blev afstemningszonerne i Slesvig underlagt en international kommission (CIS), som skulle stå for forvaltningen af området samt sikre frie, hemmelige og uafhængige afstemninger. Efter afstemningerne i zone 1 (Nordslesvig) og zone 2 (Mellemslesvig) i februar og marts 1920 valgte den internationale kommission den 18. maj 1920 at forbyde udstedelsen af nye nødpengesedler med omgående virkning. En overtrædelse af forbuddet ville medføre bødestraf. Det betød, at trykningen af nødpenge ophørte i Nordslesvig, som i juni 1920 blev en del af Danmark.

For Mellemslesvigs vedkommende blev forbuddet derimod kortvarigt. Her havde man stemt for at blive tysk, og da Den Internationale Kommission overdrog Mellemslesvig til Tyskland i juni 1920, blev trykningen af nødpenge genoptaget. På disse nødpenge fandtes fortsat nationale motiver, der illustrerede grænsestridighederne. Her stoppede udstedelsen af nødpenge først i 1923 med indførelsen af den såkaldte Rentenmark, der satte en stopper for den kraftige inflation i Tyskland.

Denne seddel fra Lutzhöft på Angel er udstedt efter folkeafstemningerne. De fem personer står og vinker over grænsen til Danmark, og under dem står teksten ”Vi forbliver alligevel uadskilte”. Budskabet er derfor tysksindet, men forsonende: Til trods for, at Slesvig er blevet delt, kan historiens og slægtskabets bånd ikke slettes. Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig


Temaet er udarbejdet i samarbejde med Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig med støtte fra Sydslesvigudvalget.

 

Om artiklen

Forfatter(e)
Klaus Tolstrup Petersen
Tidsafgrænsning
1914 - 1920
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. december 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Adriansen, Inge/Doege, Immo: Dansk eller tysk – Agitation ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920 (2010)

Jepsen, Nina: Als die Menschen gefragt wurden – Eine Propagandaanalyse zu Volkabstimmungen in Europa nach dem Ersten Weltkrieg (2015)

Lindman, Kai/Stolzenberg, Günter/Kirstein, Walter: Das Papiergeld von Schleswig-Holstein 1812-2002 (2006)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om artiklen

Forfatter(e)
Klaus Tolstrup Petersen
Tidsafgrænsning
1914 - 1920
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. december 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Adriansen, Inge/Doege, Immo: Dansk eller tysk – Agitation ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920 (2010)

Jepsen, Nina: Als die Menschen gefragt wurden – Eine Propagandaanalyse zu Volkabstimmungen in Europa nach dem Ersten Weltkrieg (2015)

Lindman, Kai/Stolzenberg, Günter/Kirstein, Walter: Das Papiergeld von Schleswig-Holstein 1812-2002 (2006)

Udgiver
danmarkshistorien.dk