Integrationsloven, 1. juli 1998

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1998 fik Danmark sin første lov om integration af udlændinge. Loven blev vedtaget med stemmer fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne og underskrevet den 1. juli 1998.

Forud var gået et langstrakt forhandlingsforløb, der havde rod i store uenigheder om udlændingespørgsmålet mellem Folketingets partier. Spørgsmålet delte også de to regeringspartier Socialdemokratiet og De Radikale og skabte uro internt mellem stridende fløje i Socialdemokratiet. På den baggrund havde statsminister Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943) i efteråret 1997 lanceret et initiativ til en socialdemokratisk integrationslov, der skulle samle bred opbakning og lægge en dæmper på kritikken. Det lykkedes ikke i første omgang, da Venstre og De Konservative stod fast på stramninger i udlændingeloven, som De Radikale lige så konsekvent var imod. I foråret 1998 blev der udskrevet valg til Folketinget, som endte med et knebent flertal for en ny SR-regering.

Herefter fulgte en kort og hektisk forhandlingsrunde, inden den nye integrationslov blev vedtaget med det smallest mulige flertal. Venstre og De Konservative undlod at stemme, og loven blev således ikke det brede forlig og nationale kompromis om indvandring og integration, som Poul Nyrup Rasmussen havde lagt op til.

Integrationsloven 1998 indeholdt adskillige væsentlige nyskabelser. Med loven blev integration af nytilkomne placeret hos kommunerne, og der blev opsat faste rammer omkring opgaven i form af et helt nyt system af sociale ydelser og services, hvor velfærdsstaten skulle lære nytilkomne at blive borgere med vægt på rettigheder og pligter. Hovedpunkterne i det nye system var 1) boligplacering, som gav mulighed for en geografisk spredning, der skulle sikre at alle kommuner modtog flygtninge, 2) indførelse af et introduktionsprogram rettet mod danskundervisning, uddannelse og beskæftigelse, 3) en introduktionsydelse, der trådte i stedet for kontanthjælp i de første tre år.

Nedenfor er et uddrag fra lovens kapitel 1-6, 8-9 og 11-12 gengivet.

Kapitel 1: Formål m.v.

Kapitel 2: Kommunalbestyrelsens opgaver

Kapitel 3: Boligplacering af flygtninge

Kapitel 4: Introduktionsprogrammet

Kapitel 5: Introduktionsydelse

Kapitel 6: Hjælp i særlige tilfælde

Kapitel 8: Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter

Kapitel 9: Finansiering og administration m.v.

Kapitel 11: Klageregler

Kapitel 12: Definitioner

 

Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

 

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Lovens formål er gennem en integrationsindsats at

1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,

2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende, og

3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

§ 2. Loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med lovligt ophold i Danmark.

Stk. 2. Ved flygtninge forstås i denne lov flygtninge m.v., jf. § 54. Ved indvandrere forstås i denne lov familiesammenførte udlændinge til flygtninge, jf. § 55, samt andre familiesammenførte udlændinge, jf. § 56.

Stk. 3. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

§ 3. Integrationsindsatsen omfatter boligplacering af flygtninge, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, og en almindelig integrationsindsats, jf. stk. 2.

Stk. 2. Ved almindelig integrationsindsats forstås i denne lov ethvert tiltag, som ikke er omfattet af lovens kapitel 3 og 4, og som foretages af den offentlige forvaltning med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund.

 

[tilbage til indholdsfortegnelsen]  

Kapitel 2

Kommunalbestyrelsens opgaver

§ 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere og for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 4, og § 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse.

Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune.

§ 5. En kommunalbestyrelse kan overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser.

 

[tilbage til indholdsfortegnelsen]

Kapitel 3

Boligplacering af flygtninge

§ 6. Udlændingestyrelsen udsender hvert år senest den 1. april meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner at der meddeles opholdstilladelse til i hvert af de kommende tre år (landstallet). Landstallet kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis forholdene gør det nødvendigt.

§ 7. Kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner skal søge at aftale boligplaceringen inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre år af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, jf. § 6 (aftalte amtskvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1. juni hvert år.

Stk. 2. Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, jf. § 6, 2. pkt., skal kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner søge at indgå en ny aftale. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af landstallet.

Stk. 3. Har kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 1. juni, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 15. juni i det pågældende år det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre år (fastsatte amtskvoter).

Stk. 4. Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, og har kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i det pågældende og de efterfølgende to år.

Stk. 5. De fastsatte amtskvoter efter stk. 3 og 4 kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede forhold gør det nødvendigt.

§ 8. Kommunalbestyrelserne inden for et amt skal søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er aftalt eller fastsat i amtskvoterne, jf. § 7, stk. 1 og 3, skal boligplaceres i hvert af de kommende tre år (aftalte kommunekvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 10. september hvert år.

Stk. 2. Ændres de aftalte eller fastsatte amtskvoter for det indeværende kalenderår, jf. § 7, stk. 2, 4 og 5, skal kommunalbestyrelserne i hvert amt søge at indgå en ny aftale. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af amtskvoten.

Stk. 3. Har kommunalbestyrelserne inden for et amt ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30. september i det pågældende år for hver kommune i amtet det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i hvert af de kommende tre år (fastsatte kommunekvoter).

Stk. 4. Ændres de aftalte eller fastsatte amtskvoter for det indeværende kalenderår, og har kommunalbestyrelserne inden for et amt ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det pågældende år og de efterfølgende to år.

Stk. 5. De fastsatte kommunekvoter efter stk. 3 og 4 kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede forhold gør det nødvendigt.

§ 9. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om landstal, jf. § 6, om indgåelse af aftaler om amts- og kommunekvoter, jf. § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, om fastsættelse af amts- og kommunekvoter, jf. § 7, stk. 3 og 4, og § 8, stk. 3 og 4, og om ændring af fastsatte amtskvoter, jf. § 7, stk. 5, og § 8, stk. 5.

§ 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering).

Stk. 2. En flygtning, der visiteres til en kommune i medfør af stk. 1, skal af Udlændingestyrelsen registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i denne kommune. Registreringen sker fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. Registrering i medfør af stk. 2 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 2 nævnte dato.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2 og 3.

§ 11. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. § 8, den pågældende flygtnings personlige forhold samt forholdene i kommunen.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal anvise bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen, jf. § 10.

Stk. 2. Den anviste bolig skal være passende i forhold til den enkelte flygtnings behov. Lejen for den anviste bolig må ikke overstige halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde anvise en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan i så fald ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen.

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen.

Stk. 2. Ved udlejning af en bolig efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når dette sker af hensyn til behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration.

§ 14. Kommunalbestyrelsen skal inden 3 måneder, efter at ansvaret er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen. Indtil det er muligt at anvise en bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise de pågældende flygtninge et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf.

§ 15. Anviser kommunalbestyrelsen ikke inden 3 måneder, efter at ansvaret er overgået til kommunalbestyrelsen, boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om

1) at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen,

2) at købe anvisningsret til private udlejningsejendomme i medfør af lov om kommunal anvisningsret,

3) at en almen boligorganisation stiller ledige familieboliger eller ledige almene ungdomsboliger til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 59, stk. 2 og 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

4) at indtil hver fjerde ledige bolig skal anvises af en almen boligorganisation efter særlige sociale kriterier, jf. § 60 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

5) at indtil hver 10. ledige lejlighed i særlige private udlejningsejendomme stilles til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 53 e i lejeloven og § 63 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, og

6) at pensionskasser stiller boliger til rådighed for Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Med henblik på at anvise bolig til de i stk. 1 nævnte flygtninge kan Udlændingestyrelsen endvidere på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning træffe beslutning om, at indtil hver fjerde ledige almene familiebolig eller almene ungdomsbolig i kommunen skal stilles til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 59, stk. 1 og 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 3. Aftaler efter stk. 1, nr. 2-5, kan indgås, i det omfang kommunalbestyrelsen ikke har indgået aftaler med udlejer. Beslutning efter stk. 2 kan træffes i det omfang, boligorganisationen ikke allerede stiller 1/4 af de ledige almene familie- og ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen efter § 59, stk. 1-3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

 

[tilbage til indholdsfortegnelsen]

Kapitel 4

Introduktionsprogrammet

§ 16. Udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram.

Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter kursus i samfundsforståelse, jf. § 20, danskundervisning, jf. §§ 21 og 22, og aktivering, jf. §§ 23 og 24. Omfang og indhold af introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan, jf. § 19.

Stk. 3. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

Stk. 4. Introduktionsprogrammet har en varighed på tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

Stk. 5. Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, kan tilbydes introduktionsprogram, jf. stk. 1-4.

§ 17. Introduktionsprogrammet for udlændinge, der tilbydes aktivering i medfør af § 23, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 30 timer pr. uge.

§ 18. En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.

Handlingsplan

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med den pågældende udarbejde en individuel handlingsplan med det i § 16, stk. 2, angivne indhold.

Stk. 2. Handlingsplanen skal udarbejdes på grundlag af en vurdering af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og forudsætninger og skal målrettet sigte mod den enkelte udlændings introduktion på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse.

Kursus i samfundsforståelse

§ 20. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udlændinge omfattet af § 16 et kursus i forståelsen af danske samfundsforhold m.v. Kursuset skal have en varighed af mindst 20 timer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kurset, når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, kursuset omhandler, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kursusets indhold.

Danskundervisning

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 tilbyde den pågældende undervisning i dansk. Undervisningen i dansk har til formål at sætte udlændinge i stand til at gennemføre en normal samtale på dansk og læse og skrive tekster på det niveau, som den enkeltes introduktionsprogram retter sig imod. Danskundervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med det i 2. pkt. angivne formål og i overensstemmelse med den enkelte udlændings handlingsplan, jf. § 19.

Stk. 2. I forbindelse med danskundervisningens afslutning udstedes et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i danskundervisningen.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om danskundervisningens indhold og om udstedelse af bevis for aktiv deltagelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskundervisning, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt tilrettelagt danskundervisning til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte danskundervisningsforløb.

Aktivering

§ 23. Udlændinge, der i medfør af kapitel 5 er berettiget til introduktionsydelse, skal af kommunalbestyrelsen tilbydes aktivering. Aktiveringen tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte udlændings handlingsplan, jf. § 19.

Stk. 2. Aktivering kan omfatte en eller flere af følgende typer aktiviteter:

1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker.

2) Virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. §§ 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hos private og offentlige arbejdsgivere.

3) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.

4) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse.

5) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter udlændingens eget ønske, som kommunalbestyrelsen anser for at have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.

6) Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens eget ønske, som er omfattet af de regler om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse (positivlisten), som arbejdsministeren fastsætter i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 3, stk. 2, i lov om orlov.

Stk. 3. Reglerne i § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik i medfør af stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 16, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, gælder også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk. 2, nr. 3.

Stk. 5. Det er en betingelse for at deltage i voksen- eller efteruddannelse i medfør af stk. 2, nr. 6, at uddannelsen indgår i handlingsplanen efter § 19, og at der ikke er en rimelig udsigt til, at udlændingen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte uddannelsesperiode.

Stk. 6. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, gælder også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk. 2, nr. 3 og 6.

Stk. 7. Når kommunalbestyrelsen tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at vælge imellem.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i aktivering, når ganske særlige grunde taler derfor.

Stk. 9. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om aktiveringens indhold.

§ 24. Såfremt aktiveringen har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller derover, skal der ud over den fastlagte aktiveringsperiode indlægges en friperiode på en måned, således at aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12 måneders periode. Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at friperioden fastlægges efter aftale med den pågældende udlænding.

Stk. 2. I friperioden er udlændingen ikke omfattet af pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 25, stk. 2.

 

[tilbage til indholdsfortegnelsen]

Kapitel 5

Introduktionsydelse

§ 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. kapitel 4, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, 4 og 5, § 14 og § 15 i lov om aktiv socialpolitik og forskrifter udstedt i medfør af disse regler. § 2 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle på tidspunktet for integrationsansvarets overgang til kommunalbestyrelsen har en samlet indtægt, der mindst svarer til, hvad den eller de pågældende ville have opnået i hjælp til forsørgelse efter §§ 25 eller 34 i lov om aktiv socialpolitik, kan der ikke udbetales introduktionsydelse. I den samlede indtægt medregnes ikke de i § 33 i lov om aktiv socialpolitik angivne indtægter.

Stk. 4. Har en person, der bor i Danmark, påtaget sig at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse.

Stk. 5. Det er en betingelse for udbetaling af introduktionsydelse, at udlændingen ikke er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte og ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension i henhold til lov om social pension.

§ 26. En udlænding, der efter § 25 er berettiget til introduktionsydelse eller er omfattet af § 25, stk. 4, er ikke berettiget til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller til folkepension efter lov om social pension. Dette gælder dog ikke hjælp til repatriering i medfør af lov om aktiv socialpolitik § 86.

Stk. 2. Modtagelse af introduktionsydelse er ikke til hinder for udbetaling af ydelser efter anden lovgivning end den i stk. 1 anførte.

§ 27. Den månedlige introduktionsydelse udgør for enlige personer højst 5.000 kr. pr. person og for personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårige børn, højst 7.000 kr. pr. person. Reglerne i § 25, stk. 5, og § 26, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Introduktionsydelsen efter stk. 1 kan dog ikke overstige den forsørgelsesydelse, som en person ville være berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social pension.

§ 28. Har udlændingen eller dennes ægtefælle indtægter, trækkes disse fra introduktionsydelsen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Har udlændingen arbejdsindtægter, nedskrives hjælpen forholdsmæssigt med det antal timer, den pågældende er beskæftiget pr. uge i forhold til en 30-timers-arbejdsuge, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Såfremt også udlændingens ægtefælle er omfattet af introduktionsprogrammet, trækkes den del af ægtefællens eventuelle arbejdsindkomst, der hidrører fra det antal arbejdstimer, der overstiger 30 timer pr. uge, fra udlændingens introduktionsydelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Den del af udlændingens eller dennes ægtefælles arbejdsindtægt, der overstiger det beløb, udlændingen ville have opnået i hjælp til forsørgelse efter §§ 25 eller 34 i lov om aktiv socialpolitik, trækkes fra den pågældendes introduktionsydelse.

Stk. 5. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

§ 29. En udlænding, der som led i introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, aktiveres i virksomhedspraktik, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, modtager en introduktionsydelse, der beregnes efter §§ 27 og 28. Ydelsen skal dog mindst udgøre 30 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 2. Ud over introduktionsydelsen efter stk. 1 modtager en udlænding i virksomhedspraktik et beskæftigelsestillæg på 10 kr. pr. aktiveringstime.

§ 30. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte introduktionsydelsen med indtil 20 pct. i forhold til den i henhold til §§ 27 og 28 og § 29, stk. 1, beregnede ydelse, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4. § 39 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra virksomhedspraktik, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter § 29, stk. 2, med et beløb svarende til det antal timer, fraværet har varet.

§ 31. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser at deltage i introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, så længe muligheden for at benytte tilbud[d]et består.

Stk. 3. Den i medfør af stk. 1 og 2 fastsatte nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse vedvarer, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf.

§ 32. Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende udlænding flytter, ikke godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører.

Stk. 2. Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået nedsat sin introduktionsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt.

 

[tilbage til indholdsfortegnelsen]

Kapitel 6

Hjælp i særlige tilfælde

Hjælp ved forsørgelsessvigt

§ 33. Kommunalbestyrelsen kan yde løbende hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse til udlændinge, der efter § 25, stk. 4, ikke er berettiget til introduktionsydelse, men efter de øvrige bestemmelser i kapitel 5 ville være berettiget hertil, hvis det må udelukkes, at den person, der har ansvaret for forsørgelse, opfylder sine forpligtelser.

Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer

§ 34. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til dokumenterede og rimelige udgifter i forbindelse med en udlændings deltagelse i introduktionsprogrammer, herunder deltagerudgifter, transport, arbejdsredskaber og værktøj, arbejdsbeklædning og undervisningsmaterialer. Til udlændinge i virksomhedspraktik kan hjælpen alene udbetales, når udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 29, stk. 2.

Enkeltudgifter

§ 35. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller dennes families livsførelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge med begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat, eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser. § 78 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Sygebehandling m.v.

§ 36. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis den pågældende ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Særlig hjælp vedrørende børn

§ 37. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

§ 38. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til flytning, som forbedrer bolig- eller erhvervsforhold for en udlænding eller dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale udgifterne.

Stk. 2. Hjælp efter stk. 1 ydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen fraflytter.

Stk. 3. Flytter udlændingen til en anden kommune, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne kommune har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Stk. 4. Hvis flytningen sker til udlandet, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.

 

(…)

 

[tilbage til indholdsfortegnelsen]

Kapitel 8

Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter

§ 42. I kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år i fællesskab fremsætter skriftlig anmodning herom, skal kommunalbestyrelsen oprette et integrationsråd.

Stk. 2. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres.

Stk. 3. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen. Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet. Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden for integrationsrådet på baggrund af en af indenrigsministeren udarbejdet standardforretningsorden.

§ 43. Indenrigsministeren nedsætter repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.

Stk. 2. Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd vælger hvert fjerde år blandt de i § 42, stk. 4, 2. pkt., nævnte medlemmer et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets opgave er at vælge Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 3. Indenrigsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og for mødeledelsen.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.

§ 44. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 2. Rådet vælger et medlem som formand og to medlemmer som næstformænd.

Stk. 3. Indenrigsministeren udpeger to tilforordnede medlemmer fra Indenrigsministeriet, som ikke har stemmeret.

Stk. 4. Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver indenrigsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet kan ikke afgive udtalelser om enkeltsager.

Stk. 5. Indenrigsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af Rådet for Etniske Minoriteter.

Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for Rådet for Etniske Minoriteter.

 

[tilbage til indholdsfortegnelsen]

Kapitel 9

Finansiering og administration m.v.

§ 45. Udgifter efter denne lov til udlændinge afholdes af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, afholdes udgifterne efter denne lov af denne kommune.

Stk. 2. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelser, jf. kapitel 5.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til introduktionsydelser til udlændinge, jf. § 133 i lov om social service, som

1) inden 12 måneder efter datoen for meddelelse af opholdstilladelse på grund af en betydelig og varigt nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil udlændingen i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, eller

2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, som mindreårige uledsagede asylansøgere, dog længst indtil udlændingen fylder 18 år eller udlændingens forældre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 4. Staten afholder kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6.

Stk. 5. Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 3.400 kr. pr. måned for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. § 16, til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. For udlændinge omfattet af stk. 3 er tilskuddet efter 1. pkt. dog alene 1.900 kr. pr. måned til dækning af de generelle udgifter. Tilskuddet udbetales til den pågældende udlændings bopælskommune.

Stk. 6. Staten yder et tilskud på 5.200 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager aktivering under introduktionsprogrammet, jf. § 23, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.

Stk. 7. Staten yder et tilskud på 3.300 kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager aktivering under introduktionsprogrammet, men alene modtager kursus i samfundsforståelse og danskundervisning, jf. §§ 20 og 21, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.

Stk. 8. Staten yder et tilskud på 950 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager danskundervisning i medfør af § 22, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.

Stk. 9. Staten yder til den kommune, der ved udløbet af den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, har ansvaret for introduktionsprogrammet, et tilskud for hver udlænding, der har været omfattet af programmet bortset fra udlændinge omfattet af stk. 3. Tilskuddet er for den enkelte udlænding 2.900 kr., 1.950 kr. og 950 kr. pr. måned i henholdsvis det 1. år, det 2. år og det 3. år efter udløbet af introduktionsperioden. Tilskuddet udbetales til den pågældende udlændings bopælskommune.

Stk. 10. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele indenrigsministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om kommunalbestyrelsens integrationsindsats.

Stk. 11. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af de i stk. 5-9 fastsatte tilskud og om vilkårene herfor.

§ 46. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes udgifter efter denne lov.

Stk. 2. Tilskud efter § 45, stk. 5-9, afregnes forskudsvis i forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger fra staten af kommunal indkomstskat.

§ 47. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om forældelse af kommuners og amtskommuners krav om refusion og tilskud efter denne lov.

§ 48. De beløb, der er anført i § 27, stk. 1, § 29, § 45, stk. 5-9, og § 59, stk. 3 og 4, er fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

(…)

 

[tilbage til indholdsfortegnelsen]

Kapitel 11

Klageregler

§ 53. Udlændingestyrelsens bestemmelse om landstallet, jf. § 6, om amts- og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 8, om visitering, jf. §§ 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. § 15, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsens afgørelse om udpegning af medlemmer af integrationsrådet, jf. § 42, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens udtalelse efter § 52 kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Det sociale nævns afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.

 

[tilbage til indholdsfortegnelsen]

Kapitel 12

Definitioner

§ 54. Ved flygtninge m.v. forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

§ 55. Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §9, stk. 1, nr. 2-4, samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af § 54.

§ 56. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, der er meddelt opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af § 54.

§ 57. Meddeles en udlænding med opholdstilladelse, der er omfattet af §§ 54-56, efterfølgende opholdstilladelse på andet grundlag, har de i denne lov fastsatte bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse.

(…)


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.  

    

Om kilden

Dateret
01.07.1998
Oprindelse
Retsinformation.dk. Lov nr. 474 (Integrationsloven)
Kildetype
Lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. januar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Jønsson, Heidi Vad: Indvandring i velfærdsstaten, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2018

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
01.07.1998
Oprindelse
Retsinformation.dk. Lov nr. 474 (Integrationsloven)
Kildetype
Lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. januar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Jønsson, Heidi Vad: Indvandring i velfærdsstaten, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2018

Udgiver
danmarkshistorien.dk