Kaptajn F. C. Schiøtt om kampen ved Lundby, 3. juli 1864

Kilder

Kildeintroduktion:

Nedenfor gengives et uddrag af kaptajn F.C. Schiøtts værk  "Affairen ved Lundby den 3die Juli 1864", som udkom i 1877. Affæren ved Lundby i Himmerland var den sidste træfning i 2. Slesvigske Krig og endte med et stort dansk nederlag. Schiøtt deltog ikke selv i kampen ved Lundby.

(…) Commandoet ankom kl. 11½ til Ellitshøj, som fandtes forladt af Fjenden. Da Oberstlieutenanten imidlertid fik at vide af Bønderne, at et andet preussisk Commando – det var det østlige Recognosceringscommando under Major v. Krug – overnattede i Gunderup, omtrent 1½ Mil [1] Øst for Ellitshøj, besluttede han sig for at overfalde denne Styrke. Bøndernes Angivelse af den fjendtlige Styrkes Størrelse var naturligviis meget forskjellig; den varierede imellem 100 og 400 Mand, snart med Rytteri, snart med Artilleri, eller med begge disse Vaabenarter. Der gives vel dem, der bebrejdede Oberstlieutenant Beck, at han nu bestemte sig for at fortsætte med Forsøget paa et Overfald. Denne Bebrejdelse kan dog næppe kaldes vel begrundet, eftersom den forhaandenværende Situation, under hvilken der ikke længer kunde være Tale om Understøttelse for det i Gunderup værende fjendtlige Commando, netop synes at indbyde til omhandlede Forsøg. Skulde der i denne Sag rettes nogen Anke, saa maatte det formentlig snarere være imod det først bestemte Overfald paa Ellitshøj, hvorved man i uheldigt Tilfælde kunde vente Fjenden fra flere Sider. Det tør heller ikke overses, at Trangen til en om end lille Sejr, Forberedelserne, der vare gjorte og alt iværksatte, Haabet om at komme uforvarende over Fjenden og derved vinde en let Sejr, maatte opmuntre til Forsøget; ligesom man heller ikke kunde vente, at Oberstlieutenant Beck, som ved saa mange tidligere Lejligheder havde givet Beviser paa Uforfærdethed [2], skulde vende tilbage til Aalborg med uforrettet Sag, saa længe der var en Mulighed tilstede for et godt Udfald. Det havde selvfølgelig været bedre for Opnaaelsen af en heldig Udgang af Overfaldet, om dette var bleven foretaget om Natten, men da det var nødvendigt at søge saa mange og saa paalidelige Underretninger om Fjenden som muligt, og at lade Tropperne hvile og faa lidt Forplejning, udsatte Oberstlieutenanten Afmarchen og søgte nærmere Oplysninger om Fjenden hos Provst Albrechtsen i Ellitshøj. - Dragonerne bleve beordrede til ved udsendte Patrouiller at observere Vejene Syd paa. Forinden Commandoet atter satte sig i March – omtrent Kl. 1 om Natten – holdt Oberstlieutenanten en indtrængende Tale til Mandskabet, i hvilken han foreholdt det, hvor skammelig Fjenden behandlede vort lille Land; han erindrede om, at vel havde Fjenden et hurtigt skydende Vaaben, men at vi igjen havde den Fordel at have Færdighed i at bruge Bajonetten; endelig spurgte han det, om det ikke frejdigt, uforsagt og modigt vilde benytte denne Lejlighed til at hævne sig paa Fjenden hvortil de alle svarede med et højt og lydeligt "Ja"!

Vejen til Gunderup er sandet og anstrængende, og, da den gaaer over Landsbyen Miels, meget bugtet. Commandoet kom derfor ikke til Gunderup før omtrent Kl. 4 om Morgenen. Solens Opgang var Kl. 3.30; det var altsaa bleven lys Dag. Kort før Ankomsten til denne By opdagedes paa Hadsundvejen Nord for Lundby en Vogncolonne tagende Retning imod Aalborg; det har formentligt været Major Krugs lille Commando – 1 Eskadron og 20 paa Vogne anbragte Infanterister. – Gunderup var forladt af Fjenden, der var marcheret Nord paa ad Hadsundvejen over Lundby imod Aalborg. I Gunderup lykkedes det at opsnappe en preussisk Efternøler. – Der blev altsaa heller ikke noget af Overfaldet paa Fjenden i denne Landsby, men Oberstlieutenant Beck vilde ikke derfor opgive sit Forehavende, og bestemte sig da til at forfølge Fjenden imod Nord. – Som oven for omtalt havde Major Krug overnattet i Gunderup den 2den Juli og var den 3die Juli Kl. 1½ Morgen med den ovennævnte Styrke marcheret imod Sønder Tranders med Ordre til Hauptmann Schlutterbach at følge efter til Lundby med Resten af Commandoet – 124 Mand Fodfolk og 1 Rytterordonnants. Schlutterbach afmarcherede først fra Gunderup ½ Time før Oberstlieutenant Becks Ankomst; efter at være ankommet til den nordlige Udkant af Lundby, lod han Geværerne sætte sammen, og medens Mandskabet spredte sig lidt i Byen for at gjøre Requisitioner [3], red han, der ikke tænkte sig Muligheden af at kunne blive angrebet i Ryggen, frem med sin Ordonnants til et højbeliggende Punkt Nord for Byen for at se, hvor han bedst kunde indtage en Optagelsesstilling for Major Krug. Fra dette Sted opdager han omtrent Kl. 4½ nogle danske Kavallerister Syd for Lundby. Givende Ordonnantsen Ordre til hurtigst muligt at skaffe ham Underretning om disse Ryttere galopperer han selv tilbage til Byen. Den befippede Ordonnants kom farende tilbage og meldte, at en fjendtlig Eskadron holdt bag en Høj midt imellem Gunderup og Lundby, og at en stærk fjendtlig Infanteri Afdeling marcherede frem i Ryggen paa Preusserne. Mandskabet, der imidlertid var blevet samlet, dirigeredes nu i Løb til den sydlige Udkant af Byen, hvor 76 Mand kastedes ind bag en Jordvold, lodret paa Landevejen fra Gunderup til Lundby, og 48 Mand opstilledes ved Gaarden, der paa det medfølgende Kort er betegnet med A, hvorfra Vejen fra Gunderup kan bestryges. Ordonnantsen blev sendt til Major Krug med Melding om at Hauptmann Schlutterbach ved Lundby truedes af en større fjendtlig Styrke. Afstanden langs med Hadsundvejen fra Gunderup til Lundby er omtrent 4500 Alen [4]; Egnen er meget aaben, dog højner Terrainet sig saa meget, at man kan marchere ad Landevejen med en Colonne til omtrent midt imellem begge byer uden at opdages fra Lundby. Lidt ud til Siden af Vejen og Vest for samme, i en Afstand af omtrent 2200 Alen Nord for Gunderup, ligger en Kæmpehøj (k). Landevejen gaar lige i nordlig Retning og er saa smal, at den kun kan passeres med Halvdelingsfront. 300 Alen Nord for Kæmpehøjen skraaner Terrainet jævnt ned imod den Jordvold, som Preusserne besatte Syd for Lundby, og Afstanden, i hvilken Colonnen kan beskydes fra Jordvolden, er 750 Alen. I en Afstand af 6-800 Alen øst for Vejen løber en ikke dyb Slugt ind imod Fjendens venstre Flanke. Fra den nordlige Side af Byen og navnlig fra Gaarden A haves en fuldstændig Oversigt over Strækningen Syd for Byen ind til Kæmpehøjen. Den Jordvold (a-b), som Preusserne besatte, er 250 Alen lang, giver god Dækning og er fortrinligt Anlæg for Vaabnet.

Udsnit af kort
Udsnit af kortet som Kaptajn F.C. Schiøtt omtaler. Klik på kortet for at se en større version. Fra: Affairen ved Lundby den 3die Juli 1864 (1877)

Oberstløjtnant Beck med Adjudant og Ordonnantser red lidt forud og tog Plads bag Kæmpehøjen (det var disse Ryttere Hauptmann Schlutterbach havde opdaget fra Bakken Nord for Lundby), medens Compagniet Hammerich i Marchecolonne med enkelte Blænkere [5] forud fulgte kort efter ad Landevejen indtil det var kommet i Højde med Kæmpehøjen. Oberstløjtnanten vidste intet om, at Fjenden havde gjort Holdt i Lundby; men strax da han opdagede Preusserne, og saa, at disse stræbte efter hurtigst muligt at faa Jordvolden Syd for Byen besat, befalede han Capitain Hammerich at formere Fægtningscolonne og at gaa paa med Bajonetten. – Det bør her bemærkes, at naar Oberstlieutenanten ikke lod Compagniet gaa frem ad slugten Øst for Vejen eller støttede Frontalangrebet ved at sende en mindre Styrke imod en af Fjendens Flanker, saa er Grunden sikkert den, at han saasnart det danske Commando var opdaget, lagde den største Vægt paa at komme Fjenden ind paa Livet, inden denne havde faaet Tid til at indtage den fordelagtige Stilling bag Jordvolden. Endelig kunne vi ikke tilbageholde den Formening, at Oberstlieutenanten muligviis har bedømt Afstanden fra Kæmpehøjen til Jordvolden for kort.

Det er os meddelt af et Par ældre Officerer, der have beset dette Terrain, at de, da man fra Kæmpehøjen ikke kan se Skraaningen fra S til Jordvolden. Men derimod det meste af Gaardene og Husene i Lundby, have bedømt denne Afstand til 5 à 600 Alen – og den er i Virkeligheden over 1000 Alen. Den Slags Bedrag i Afstandsbedømmelsen er jo bekjendt nok. Bedømmes Afstanden saa kort, er det ganske vist en yderligere Opfordring til at lade Compagniet styrte ind paa Fjenden. Men vi formene, at Angrebet burde være sket fra Linieformationen og ikke fra den dybe Colonne, der af en med Bagladevaaben bevæbnet Fjende i en Stilling med frit Skud maa blive knust under dens Løb fremad i et aldeles aabent Terrain. I hvert Fald kan det formentlig, selv om Oberstlieutenant Becks Ordre til strax at storme frem, som det synes, har været peremptorisk [6], næppe forsvares, at Capitainen ikke satte 1 eller 2 Delinger som Skytter paa Fløjene, naar Colonneformationen skulde benyttes; Ilden fra disse Skytter vilde dog have generet Fjenden meget, og Colonnens Dybde var kun bleven halv saa stor.

Paa den af Oberstlieutenanten givne Ordre lod Capitain Hammerich formere Halvdelingscolonne; han satte ikke Skytter paa Fløjene, kun de faa foranværende Blænkere stillede sig paa Fløjene, og nu rykkede Compagniet rask fremad. Omtrent i en Afstand af 500 Alen fra Fjenden commanderede Capitainen "Til Angreb!.... Gevær i Højre Haand!", og kort derefter "Løb!" Omtrent paa 225 Skridts [7] Afstand gave Preusserne den 1ste Salve, der i Særdeleshed slog i Midten og Queuen [8] af Colonnen; adskillige faldt, men Colonnen sluttede sammen, vaklede ikke engang og fortsatte Løbet. Den 2den Salve [9] gaves paa 180 Skridts Afstand; efter denne opstod der større Huller i Colonnen og en bølgende Bevægelse i Massen, men Løbet fortsattes, og først ved den 3die Salve, der blev givet paa 125 Skridts Afstand, standsedes Colonnen og spredtes ad; en Del af Mandskabet faldt ned, nogle søgte Dækning i det høje Korn, og en mindre Deel fortsatte under nogle af de i Spidsen værende Officerers Ledelse Bevægelsen fremad paa en kort Strækning. Fra dansk Side blev der ikke løsnet et Skud før Colonnen var splittet ad. De danske Tropper vilde dog endnu ikke opgive Kampen og begyndte nu en Skydefægtning, men efterat Halvdelen ad de ved Gaarden A anbragte 48 Mand havde forstærket Besætningen bag Jordvolden, trak de sig tilbage bag Bakken, hvorfra Angrebet var sket. […]


Ordforklaringer m.m.

[1] 1 mil: længdeenhed. En dansk mil er godt 7,5 km.
[2] Uforfærdethed: Frygtløshed.
[3] Requisitioner: Begæringer. I denne sammenhæng kunne der være tale om morgenmad.
[4] 1 alen: længdeenhed. Målet er baseret på længden fra spidsen af lillefingeren til albuen. Omregnet til metersystemet svarer det cirka til 63cm.
[5] Blænkere: Soldater som hører til en mindre afdeling, der udsendes for at optræde i spredt orden udenfor en hovedstyrke.
[6] Peremptorisk: Uigenkaldelig.
[7] 1 skridt: Længdeenhed. Et skridt svarer til knap 80cm.
[8] Queuen: Det bageste af kolonnen.
[9] Naar der her tales om den anden og tredje Salve, da maa dette ikke forstaas saaledes, at disse skulde være afgivne paa Commando. At de 3 første Skud af den begyndte Hurtigskydning, hvorom der her er Tale, ere faldne omtrent som Salver, kan formentlig kun tilskrives den i Begyndelsen ensartede Tidsanvendelse ved Ladningen.

Om kilden

Dateret
03.07.1877
Oprindelse
Schiøtt, F.C.: Affairen ved Lundby den 3die Juli 1864 – med et Kaart over Terrainet syd for Aalborg (1877), s. 16-23.
Kildetype
Uddrag af bog
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. august 2019
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
03.07.1877
Oprindelse
Schiøtt, F.C.: Affairen ved Lundby den 3die Juli 1864 – med et Kaart over Terrainet syd for Aalborg (1877), s. 16-23.
Kildetype
Uddrag af bog
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. august 2019
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk