Gallup 1969: Forbeholden støtte til studenteroprøret

Kilder

Kildeintroduktion:

I slutningen af 1960'erne - særligt 1968 - var der mere eller mindre voldelige studenteroprør på op mod 2000 universiteter verden over. I København forløb studenteroprøret overvejende fredeligt med demonstrationer og blokader. Kravene var mere medindflydelse på undervisning og forskning, men oprøret var også en reaktion på, at universiteterne manglede personale og plads til at rumme, at flere studerende blev optaget på grund af de store krigsårgange. Selvom de studerendes krav specifikt var rettet mod deres uddannelsesforhold, så var studenteroprøret også en del af det bredere ungdomsoprør, der fandt sted i samme periode, med kritik af autoriteter, det kapitalistiske samfund og Vietnamkrigen.

En Gallup-meningsmåling fra 1968 gav indtryk af, at danskerne overvejende var negativt indstillet over for studenteroprøret. Denne meningsmåling fra 1969 tegner et anderledes billede. Således var 55 % af danskerne enige med de studerende i kravet om, at studerende skulle have medindflydelse på universiteterne. Det var til gengæld kun 2 %, der mente, at de studerende skulle have mere end 50 % medindflydelse, mens 58 % gik ind for mindre end 50 % medindflydelse. Svarene blev også opdelt efter bopæl, alder, erhverv og uddannelse. Et bemærkelsesværdigt forhold er, at de to grupper, der var mest positivt indstillet over for kravet om medbestemmelse, højere funktionærer og de højest uddannede, også var de grupper, der gik mest ind for, at medbestemmelsen skulle være mindre end 50 %. 

Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

Studenterkravene om medindflydelse i pagt med tiden.

Forståelse i befolkningen for studenternes krav, men der må trækkes en grænse.

 

I maj måned vedtog konsistorium ved Københavns Universitet universitets og Mogens Fogs anordningsforslag til imødekommelse af studenternes ønske om øget medindflydelse på universitets forhold. Efter forslaget, der blev vedtaget med stor majoritet, vil studenterne få en trediedel's medindflydelse i alle besluttende organer og 50 %' s medindflydelse i studienævnene. Forslaget blev ikke velvilligt modtaget af universitets øvrige professorer og efter et krav fra det medicinske fakultet der stillede sig særlig negativt, blev anordningsforslaget sendt til "vejledende" afstemning blandt samtlige professorer, med det resultat at det kun opnåede et knebent, men dog et flertal.

Universitets ledelse er således et stykke "foran" det samlede professorkollegium, "foran" forstået som mest imødekommende overfor studenternes ønsker om øget medbestemmelsesret.

Kravet om øget medbestemmelsesret falder i tråd med en udvikling, der også på andre områder i samfundslivet kræver øget demokratisering, f.eks. og vel først og fremmest på arbejdspladsen, og Gallup Instituttet har derfor søgt at vurdere den almindelige indstilling til kravene på universitetsområdet, der i tilstrækkelig grad er et fælles samfundsanliggende - eller i hvert fald er blevet det - til, at kendskabet til denne indstilling, må siges at være af interesse. Selvom forholdene på universitetet og herunder også forskningens vilkår, er af speciel natur og ikke et "folkeligt" anliggende, må universitetsanliggender set udfra et samfundsmæssigt trivselssynspunkt, også falde i tråd med udviklingen uden for egentlige universitetskredse.

Med udgangspunkt i nævnte anordningsforslag, blev et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning stillet først følgende spørgsmål:

"Det diskuteres i øjeblikket livligt om studerende bør have medindflydelse på Universiteterne. Må jeg høre Deres mening, mener De studenterne bør have en vis medindflydelse på Universiteternes anliggender på forskellige områder?"

Spørgsmålet gav følgende svar fordelt på forskellige befolkningsgrupper:

JA NEJ VED IKKE IALT
% % % %
Total 55 30 15 100
Urbaniseringsgrad
Hovedstadsområdet 72 18 10 100
Provinsbyer 51 36 13 100
Landdistrikter 47 34 19 100
Alder
15 - 19 år 74 11 15 100
20 - 24 år 64 25 11 100
25 - 29 år 66 22 12 100
30 - 39 år 56 33 11 100
40 - 49 år 56 29 15 100
50 - 64 år 53 37 11 100
65 år og derover 38 39 23 100
Ehvervsmæssig Stilling
arbejder, ufaglært 46 34 20 100
arbejder, faglært 63 26 11 100
funktionær, lavere 63 29 8 100
funktionær, højere 80 19 1 100
selvstændig landbruger 46 36 18 100
selvstændig detailhandler
eller selvstændig håndværksmester
60 37 3 100
selvstændig i øvrigt 53 36 11 100
lærling, elev, stud. etc 87 8 5 100
pensionist o.a. ude af erhverv 41 38 21 100
Skoleuddannelse
folkeskole (A linie) 48 35 17 100
mellemskole - og realeks. eller tilsv. 71 21 8 100
studentereksamen, andre adgangseks.
og højere uddannelse
88 10 2 100

Som det fremgår, finder flertallet i befolkningen (55 %) studenternes krav om øget medindflydelse berettiget. Kun knapt hver tredie (30 %) svarer "nej" og det er ikke uinteressant, at relativt få (15 %) ikke mener at kunne tage stilling til spørgsmålet. Som også en tidligere undersøgelse har vist, omfatter befolkningen Universitets- og studenterforhold med en ikke ringe interesse.

Det fremgår klart af oversigten at hovedstadsbefolkningen er betydeligt mere "progressiv" i dette spørgsmål end befolkningen i provinsen, men en lige så vigtig faktor som urbaniseringsgraden er alderen. Dette er heller ikke overraskende, men bortset fra den højeste aldersgruppe er det værd at bemærke at i alle øvrige aldersgrupper går flertallet ind for øget medbestemmelsesret til studenterne.

Også  uddannelsesniveauet spiller en væsentlig rolle og blandt de højst uddannede er støtten til medbestemmelseskravet lige så stærkt som blandt de unge selv, der er under uddannelse.

En ting er imidlertid, at studenterne skal have medindflydelse, men nok så kontroversielt er det hvor stor indflydelse. Som nævnt gav det af konsistorium vedtagne anordningsforslag en trediedel's medbestemmelsesret i de besluttende organer og 50 % i studienævnene. Studenterne havde ønsket 50 % også i de besluttende organer men er indforstået med anordningsforslaget. Til belysning af dette spørgsmål spurgte man dernæst alle der sagde "ja" til øget medindflydelse, som følger:

"Det er blevet foreslået at studenterne skal have 50 % medindflydelse. Hvad mener De, bør studenterne have 50 % medindflydelse, mere end 50 % eller mindre end 50 %?"

Svaret var fordelt på de samme befolkningsgrupper:

mere end 
50 %
50 % mindre end
50 %
Ved
ikke
Ialt
% % % % %
Total 2 35 58 5 100
Urbaniseringsgrad
Hovedstadsområdet 2 33 60 5 100
Provinsbyer 2 40 54 4 100
Landdistrikter 3 31 61 5 100
Alder
15 - 19 år 7 47 35 11 100
20 - 24 år 5 51 44 0 100
25 - 29 år 1 46 50 3 100
30 - 39 år 3 31 59 7 100
40 - 49 år 2 32 61 5 100
50 - 64 år 0 26 69 5 100
65 år og derover - 21 77 2 100
Erhvervsmæssig stilling
arbejder ufaglært 2 44 46 8 100
arbejder faglært 2 41 56 1 100
funktionær lavere 2 43 51 4 100
funktionær højere 2 14 82 2 100
selvstændig landbruger - 28 72 - 100
selvstændig detailhandler eller
selvstændig håndværksmester
6 17 77 - 100
selvstændig i øvrigt 2 12 81 5 100
lærlinge, elev, stud. etc. 6 46 42 6 100
pensionist o.a. ude af erhverv 2 29 62 7 100
Skoleuddannelse
folkeskole (A linie) 2 38 55 5 100
mellemskole- og realeks. eller tilsv. 3 34 57 6 100
studentereksamen, andre adgangs-
eks. og højere uddannelse
2 19 79 0 100

Som man ser, er der ikke i befolkningen baggrund for at tildele studenterne den reelle magtstilling, 50 % medindflydelse vil give. Er der således i befolkningen en udstrakt good-will for medbestemmelseskravet - men som en tidligere undersøgelse har vist, bestemt ikke overfor studenternes voldelige og udemokratiske metoder - så trækkes grænsen der, hvor studenterne får det afgørende ord, hvad de vil få såfremt de vil få mulighed for at forhindre vedtagelser. 37 % af de
adspurgte og 20 % af hele befolkningen vil gå så vidt.

Det er ikke uinteressant at se hvorledes svarene fordeler sig i de forskellige befolkningsgrupper på dette spørgsmål i modsætning til det første. Urbaniseringsgraden synes uden betydning, hvorimod generationskontroversen slår klart igennem. Indtil aldersgruppen 20 - 24 år ønsker flertallet mindst 50 % medindflydelse, hvorefter procenten falder indtil 21 % i den højeste aldersgruppe.

Ser man imidlertid på sådanne grupper som højere funktionærer eller de højst uddannede, vil man se at netop disse grupper der viser størst forståelse for medbestemmelseskravet samtidig er de grupper, der klarest og stærkt vender sig imod 50 %'s medbestemmelse. Dette er vel værd at notere sig, da disse grupper på forhånd må formodes at have et større erfaringsgrundlag og detailkendskab at basere deres vurdering og stillingtagen på.

Alt i alt må man konkludere, at studenterkravet møder forståelse i befolkningen, men at der ikke i denne er gehør for krav, der går ud over hvad anordningsforslaget imødekommer - og endelig som før nævnt i forbindelse med en tidligere undersøgelse skal tilføjes, at studenternes voldsmetoder ikke er egnede til at øge forståelsen for deres krav, så meget mere som de opfattes som en klart gruppe i forhold til den øvrige befolkning.

Om kilden

Dateret
27.07.1969
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. april 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk