Christianias etablering

I kølvandet på 1960’ernes ungdomsoprør og protester mod det etablerede samfund både verden over og i Danmark flyttede en meget broget gruppe mennesker i september 1971 ind på det område, hvor den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne havde ligget på Christianshavn. I slutningen af 1960’erne var Forsvaret begyndt at rømme området, og da det sidste militær forsvandt i april 1971, stod mange bygninger derfor tomme, og der lå ikke nogen planer klar for områdets benyttelse. Kort efter besøgte flere skrothandlere området for at hente gammelt jern, og senere brød nogle christianshavnere ind på området for at etablere en legeplads og få mulighed for at færdes i det grønne område.

I løbet af ganske kort tid derefter flyttede omkring 150 mennesker ind på området. Der var tale om en sammensat gruppe af såkaldte slumstormere, hippier, kunstnere, hjemløse og narkomaner, der strømmede mod området for at realisere drømmen om et liv baseret på frihed, kreativitet og fællesskab i kaserneområdets mange bygninger. Beboerne kaldte den nye bydel Fristaden Christiania, og den 26. september 1971 blev udråbt som officiel fødselsdag.

Udsigt over Christiania fra Vor Frelsers Kirke på Amager. Området var militært terræn indtil april 1971. Fra: Wikimedia Commons 

Christiania som socialt eksperiment

I løbet af efteråret 1971 arbejdede de nye beboere på at gøre bygningerne beboelige, og der blev formuleret en målsætning for området og etableret et ugentligt fællesmøde, der kom til at fungere som Christianias øverste instans. Både målsætningen for bydelen og fællesmødet som øverste instans gælder stadig i dag.

Overtagelsen af Forsvarsministeriets arealer var fra begyndelsen ulovlig. Gennem hele sin historie har Christiania derfor været truet af nedlæggelse, og både i Folketinget og i den offentlige debat har der gennem tiden lydt krav om rydning af området. I 1972 indgik regeringen og Christiania en aftale om at bevare bydelen som et socialt eksperiment, mod at beboerne betalte for vand og el og i øvrigt overholdt landets love.

Christiania var i 1970’erne centralt placeret i det alternative og eksperimenterende københavnske kulturliv med blandt andet plakatkunst og teatergruppen Solvognen. I samme periode gik christianitterne desuden ind i kommunalpolitik og blev repræsenteret på Københavns Rådhus.

Også senere har Christiania været frontløber inden for det alternative kulturliv. I løbet af 1980’erne skabte christianitterne en række nye, kollektive arbejdspladser, ligesom der blev etableret flere internationale kontakter til andre alternative miljøer og afholdt støttearrangementer for truede indianere i USA og en konference om Grønland. I 1990’erne blev Christianias kulturliv især kendt for store koncerter og anderledes musiktilbud.

Gennem hele Christianias historie har der eksisteret et stærkt modsætningsforhold mellem christianitterne og politiet, hvilket i tidens løb har ført til hyppige og voldsomme konfrontationer. I perioder har rockergrupper desuden brugt Christiania som base for hæleri og anden kriminalitet, ligesom en omfattende og åbenlys hashhandel i hovedgaden Pusher Street har været et vedvarende problem.

Christianias indgangsparti. Tusindvis af turister besøger hvert år fristaden. Fra: Wikimedia Commons

Christianias lovliggørelse

Skiftende regeringers arbejde med Christiania førte i 1989 til en lov om Christianias lovliggørelse, og i 2004 vedtog Folketinget med stort flertal en ny lov om normalisering og nyudvikling af bydelen. Ifølge loven skulle områdets fredede bygninger sættes i stand, og ulovligt opførte huse fjernes. Christiania skulle fortsat bestå som en bydel med mulighed for inden for lovgivningens almindelige regler at leve på alternative måder og videreføre stedets sociale og kulturelle aktiviteter.

I 2011 indgik Christiania en aftale med Slots- og Ejendomsstyrelsen, der indebar, at områdets beboere via en fond kunne købe eller leje sig selv fri. Fonden Fristaden Christiania blev oprettet, og købet af fristaden blev delvist finansieret ved salg af folkeaktier. Fra 1. juli 2012 afløste fonden således staten som den officielle ejer af Christiania.

Omkring 900 mennesker bor i dag (2012) på Christiania, og området besøges hvert år af op mod en halv million turister.

Christianias flag. De tre prikker repræsenterer i'erne i fristadens navn. Fra: Wikimedia Commons