Økonomi, politik og videnskab, 1849-1902

Københavns Universitet havde allerede i 1836 mistet sit økonomiske selvstyre, men på grund af en betydelig formue bevarede institutionen forestillingen om autonomi fra staten i de første år efter grundlovens indførelse. Under forfatningskampen udhulede Venstre imidlertid systematisk universitetets kapitalformue; den sidste rest forsvandt i 1890 (skønt dele af godsformuen bevaredes frem til 1918). Venstre havde ingen interesse i at beskytte universitetet, der blev anset for en konservativ samfundsbastion: Det var en embedsmandsskole hvis lærere tilmed gav videnskabelig legitimitet til Højre-regeringens magtmidler. F.eks. stod juraprofessoren Henning Matzen fadder til de provisoriske finanslove. Efter forfatningskampen var universitetet en statsinstitution som alle andre.

Universitetets videnskabelige autonomi blev til gengæld stort set ikke anfægtet. Det bevarede kontrollen med eksamensordninger og lærerrekrutteringen, hvor videnskabskriteriet i reglen var afgørende. Som sådan var det undtagelsen når videnskabsfolk blev udelukket på deres sindelag, hvilket dog f.eks. ramte grundtvigianske teologer og Georg Brandes.

Den nye hovedbygning fra 1836, bygget af stadsbygmester Peter Malling. Gouache fra 1860. Fra: Københavns Universitet  

Demokratisering

Universitetets styrelse er ved forskellige reformer blevet demokratiseret frem til de seneste tiår. En reformproces 1850-51 indførte valg til rektorposten samt valgpladser i det øverste styrende organ, Konsistorium, med stemmeret for alle fastansatte lærere. En reform i 1902 afviklede de pladser, der var forbeholdt universitetets ældste ansatte i Konsistorium, og udvidede valgretten. Et årti senere indførtes studenterråd (1911). De senere styrelseslove i 1970 og 1973 virkede i samme retning.

Den vigtigste demokratisering har imidlertid bestået i en social åbning af akademikerstanden, der indtil midten af 1800-tallet havde været selvrekrutterende. Vigtigt i denne sammenhæng er også, at kvinderne fik adgang til at studere i 1875. De nåede imidlertid først 10 pct. af studentermassen i det 20. århundrede, ikke mindst på grund af kvinders begrænsede adgang til offentlige embeder frem til 1921. En kvinde blev først ansat i en videnskabelig stilling i 1920 (Valfrid Munch-Petersen) og i et professorat i 1946 (Astrid Friis).

I 1849 havde Københavns Universitet under 1.000 studerende og godt 50 lærere. De følgende 110 år voksede studenterbestanden til ca. 6.000, men væksten var ujævn og koncentreret om enkelte tiår (1880’erne, 1920’erne). Samtidig ændredes gradvis de enkelte fakulteters størrelse. I udgangspunktet var de humanistiske og naturvidenskabelige fag universitetets videnskabelige kraftcentre med store lærerkollegier, men næsten ingen studerende; omvendt forholdt det sig ved det de tre højere embedsfakulteter (Det Teologiske Fakultet, Det Rets- og Statvidenskabelige Fakultet samt Det Lægevidenskabelige Fakultet). I 1955 var under tre femtedele af studenterbestanden indskrevet ved de højere fakulteter.

Optagelser fra 1945 af studerende ved Københavns Universitet på Frue Plads. Desuden optagelser af ørnen, der sidder oven over universitetets hovedindgang. Ørnen blev flittigt brugt som symbol for Københavns Universitet. Fra danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.

Denne udvikling forstærkedes under uddannelseseksplosionen i 1960’erne og 1970’erne. Det var især de humanistiske fag, som tiltrak de mange nye studerende, det samlede studentertal voksede til 26.000, og 1976-77 måtte der indføres adgangsbegrænsning. Københavns Universitet var blevet omformet til et masseuniversitet, og lærerbestanden fulgte med. Universitetet ansatte en lang række ikke-professorale lærere, og dets gamle lærestolssystem hvor professorerne i princippet varetog hver sin videnskab, blev endegyldigt opgivet.

Styrelsesloven 1970, der for første gang lovgav på universitetsområdet, gav studenter adgang til Konsistorium, men decentraliserede først og fremmest magten til styrende organer på institut-, fakultets- og universitetsniveau. Den reviderede lov fra 1973 gav også det teknisk-administrative personale (TAP) repræsentation i de styrende organer. I denne proces benyttede grupper af de studerende fra 1968 og frem til de tidlige 1970’ere bl.a. besættelse af dele af universitetet som middel i kampen for størst mulig repræsentation i de ledende organer.

Nyeste udvikling

De sidste årtier har været præget af store omvæltninger. Universitetslovene 1993, 1999 og 2003 har i nogen grad vendt den demokratiske udvikling og begrænset repræsentationen af TAP’er og studenter i de styrende organer for at forenkle ledelsen. 2003-loven indførte en bestyrelse med overvægt af eksterne medlemmer, dog valgt af universitetet selv. Samtidig blev universiteterne selvejende, men det er et åbent spørgsmål, om det kan ses som et skridt mod den større autonomi, der kendetegnede Københavns Universitet, dengang institutionen kunne drives med egne økonomiske midler.

Sideløbende hermed er den klassiske fakultetsstruktur blevet opbrudt. I 1992 blev Tandlægehøjskolen integreret i Det Lægevidenskabelige Fakultet, og i 1993 blev Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet delt i to. Et større brud med fortiden medførte universitetsfusionen i 2007, der integrerede Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole samt Danmarks Farmaceutiske Universitet i Københavns Universitet, nu som hhv. Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet. Lige fra oprettelsen af Polyteknisk Læreanstalt i 1829 var de mere praktisk og erhvervsorienterede videnskaber ellers holdt ude af Københavns Universitet.

Fusionen skabte en uddannelsesinstitution med otte fakulteter, 38.000 studerende og 7.800 ansatte (omregnet til fuldtidsstillinger). I 2012 skete der yderligere sammenlægninger, så universitetet nu har seks fakulteter. I 2014 var KU studie- og arbejdsplads for over 40.000 studerende og knap 10.000 ansatte og dermed Danmarks største universitet.

  
Til venstre: Universitetsbiblioteket blev oprettet i 1482, men den nuværende bygning er fra 1861. Til højre: Museumsbygningen fra 1870, der indtil 1960 fungerede som zoologisk museum. I dag tilhører bygningen universitetets administration. Fotos: Københavns Universitet