Kilder
Kildeintroduktion:
I juni 1860 bragte den konservative Folkets Avis en kort notits om de nye studenterhuer, som de københavnske studenter havde taget i brug. Traditionen stammede fra 1850’erne, hvor de studerende bar huerne til de store nordiske studentermøder. Ved de fællesskandinaviske møder bar både svenske og norske studerende huer, en tradition som også fandtes på tyske universiteter. Huerne var forskellige i udseende og kunne ligne kasketter, men de havde ofte kokarder med nationale farver. Omkring 1860 begyndte danske universitetsstuderende at tage traditionen med at bære huer til sig, og denne tradition spredte sig senere til gymnasiale uddannelser. Siden 1970'erne er mange andre ungdomsuddannelser også begyndt at bruge huer.
Den oprindelige hue så anderledes ud end den, vi kender i dag. Den var stor, næsten poset, og sort. Først i 1880'erne fik mændenes hue den form, vi anvender nu. Kvinderne, der oprindeligt ikke bar hue, valgte at bære den posede version indtil 1930'erne. Omkring 1880'erne begyndte flere studenter også at bruge en hvid version af huen om sommeren, og omkring 20 år senere blev hvid den mest almindelige farve. Farven på huen blev også forbundet med køn eller studie: Klassisksprogstuderende bar sort, mens matematik- og nysprogligstuderende bar hvid. Da huen først blev populær, var det ikke unormalt at bære den, indtil studenten var færdig med sin videregående uddannelse, dvs. til afslutningen på universitetet - og især til særlige begivenheder. På det tidspunkt var der ikke mange studenter, så huen var et statussymbol, der viste, at man var en del af ”åndseliten”. Efterhånden som antallet af studenter steg, blev det mere almindeligt kun at bære huen i kort tid efter afslutningen på studentereksamen.
En analyse af brugen af ordet ’studenterhue’ i danske aviser i perioden fra 1700 til 2011 viser, at betegnelsen blev taget i brug fra 1850’erne og frem.
Folkets Avis udkom i København fra 1860 til 1884. Se notitsen i Folket Avis ved at klikke her eller på billedet eller læs transskriptionen af teksten nedenfor. Fra: Det Kongelige Biblioteks Mediestream
Nye Studenterhuer.
For et Par Aar siden begyndte kjøbenhavnske Studenter at anlægge en egen Kaskjet, nemlig den, som var reglementet for det gamle Studentercorps. Disse Kaskjetter have imidlertid maatte dele Skjæbne med alle andre Klædningsstykker og underkaste sig den lunefulde Mode. Efterat have antaget flere forskjellige Former, ere de blevne heelt omskabte og ere nu af hvidt Piquet[1] med en bred rød Fløielskant, en gylden Lyre og Nationalkarde i Panden.
Statistik: Hvor ofte blev ordet ”studenterhue*” brugt i aviserne?
Fra: SMURF, Det Kgl. Bibliotek
Dato: 1750-2011
Grafen vist nedenfor er en visualisering af anvendelsen af ordet ’studenterhue’ i danske aviser i perioden fra 1750 til 2011. Grafen viser, hvordan ordet studenterhue lige så stille dukkede op fra 1850’erne og frem. Brugen af ordet var stigende i 1860’erne og herefter fortsat jævnt stigende med en større vækst fra 1930’erne, indtil det i slutningen af 1960’errne tog et dyk frem til 1980’erne, hvorefter udviklingen vendte igen. Faldet i 1970’erne kan formentlig forklares med tidens røde og venstreorienterede ungdom, der i højere grad så studenterhuen som et borgerligt symbol og derfor valgte den fra. Ved tolkningen af tallene er det nødvendigt at huske på, at der kan være OCR-fejl i de tidligste aviser, hvilket betyder, at brugen af ordet studenterhue i danske aviser muligvis har været lidt mere udbredt, end grafen viser. Ligeledes bliver begrebet ikke altid brugt i den kontekst, som man kunne forvente. I artiklerne fra de første år anvendes det fx ofte i forbindelse med tyske studenter, ikke danske!
Grafen viser, hvor mange aviser der indeholder variationer af ordet "studenterhue" (i procent) i perioden fra 1750 til 2011. Fra: SMURF, Det Kgl. Bibliotek
Ordforklaringer m.m.
[1] Pique: vævet, mønstret (bomulds)stof med en overflade med små ujævnheder.