Transskription:

- Har De nu været tilfreds med de opgaver, De fik til studentereksamen?

Åh ja. Det er vel nærmest den danske stil, De tænker på?

- Ja, det er det.

Der synes jeg, at opgaven om dansk natur og dansk digtning var for vidtgrenet. Man må dog tænke på, at vi har kun fire timer til den. Så er der opgaven om aktuelle problemer i dansk politik. Der måtte de fleste piger jo give op. Jeg kan ikke lade være at fortælle Dem, at en af mine mandlige kammerater fik UG i den stil. Nå, men så er der opgaven om hjemmenes indretning før og nu. Den var lidt mellemskoleagtig og blev mere krævende – netop derfor.

- Hvad mener De om forslaget om en særskilt studentereksamen for kvinder?

Årh, jeg synes nu, det er fuldkommen misvisende. Jeg er lige ved at sige pip. Nu har man netop aset og maset i lange år for at udjævne forskellen, når det gælder dygtiggørelse. Drenge og piger skal selvfølgelig udruste[s] med de samme kundskaber. Det ene køn skal ikke på forhånd være handicappet i konkurrencen. Og her, hvor vi har fællesskole, kunne tanken da endnu vanskeligere realiseres. Heldigvis da.

- Skaber fællesskolesystemet ikke visse konflikter?

Næ, vi lærer nu at forstå hinanden. Drengene har jo kammeratskabsånden i sig, fra de er ganske små. Det er jo ikke altid, at vi pigebørn netop har sans for det kammeratlige. Men sammen med drengene kan vi ligesom ikke undgå at lære det. Og det er noget, man har mægtig godt af. Og der er der også den fordel, at man lærer at komme ud af det med hinanden. Senere ude i livet er vi jo tvunget til det.

- Hvorledes er nu forholdet mellem den enkelte lærer og den enkelte elev?

Jah, jeg tror nu, at lærerne er ved at komme ind på det helt rigtige, altså, det er [en] mere kammeratlig tone. Den har vi i hvert fald tit hørt her på skolen.

- Betragter den unge pige ikke i de fleste tilfælde studentereksamen som en afslutning?

Både ja og nej. Men jeg tror alligevel i de fleste tilfælde nej. De fleste af os kan jo klare os selv. Det gælder om at udnytte det, vi har lært, i det praktiske liv. Det kan jo ikke nytte, at vi, ligesom de gjorde i gamle dage, sætter os hen på pengeposen med hænderne i skødet og venter på frieren. Muligvis kommer han slet ikke. Og kommer han måske, så kan vi nok fortsætte den åndelige stræben uden at tænke på madlavning og husførelse, som oftest da. Næ, studentereksamen er nu god nok. Men den er jo kun et lille spring ind til livet. Der, hvor vi netop skal vise, hvad vi dur til.

[Nyt interview]

- Træffer man i dag den sorgløse, Hostrupske student?

Nej, jeg ved det ikke. Jeg har ikke truffet ham eller hende. Og det med det sorgløse. Mon ikke det ret hurtigt fordufter. I hvert fald har vi i min klasse igennem hele det sidste år tænkt på fremtiden. Og jeg synes, vi har gjort det ret målbevidst. Vi ved, det ikke kan nytte at lade stå til. Og vi er ikke bange for at tage fat ved hvad som helst. Hvis det altså skulle knibe. Det er en dejlig tid i vores tid, fordi den er så usnobbet.

- Føler studenten sig nu i dag som herre i åndernes rige?

Ingen af os, i hvert fald. Og den slags fornemmelser er da også kun udslag af dumhed. Jeg tror, at mange af os føler det som lidt af en tilfældighed, at det netop er blevet os, der har fået lov til at nå hen til en eksamen.