HØR: Reportage om aftenundervisning fra 1930'erne

Kilder

Kildeintroduktion:

I reportagen her fra 1930'erne taler tre unge mænd om deres aftenskoleundervisning og fritid efter endt arbejde. I tilknytning til deres faglige uddannelse modtager de tre mænd aftenundervisning på handelsskolen, teknisk skole og den frivillige aftenskole. De tre mænd diskuterer mængden af undervisning, og om undervisningstiden burde lægges anderledes, således at de unge på aftenskolerne i højere grad kunne deltage i fritidslivet med andre unge om aftenen.

 

Transskription:

  - Fyraftenssignalet lyder over fabrikker og værksteder. Selvom kontorer og forretninger lukker og arbejdere og medhjælpere haster hjemad, så betyder det ikke i alle tilfælde, at den yngste ungdoms pligtmæssige arbejdstid dermed er forbi. Mange af de ganske unge må om aftenen besøge forskellige skoler, hvor de får undervisning i tilknytning til den faglige uddannelse. Vi har bedt tre unge lærlinge om i samtaleform at fremsætte deres syn på hele aftenskolespørgsmålet i forbindelse med fritiden.

(A) Ja, spørgsmålet om fritidens anvendelse for os unge handels- og kontorlærlinge er ikke noget problem, da vor fritid er meget begrænset pga. den obligatoriske undervisning i handelsskolen. De voksne arbejdere har kun en arbejdsdag på otte timer, hvorimod vi må fortsætte endnu et par timer i handelsskolen.

(B) Ja, for os unge håndværkere, der er det jo næsten det samme. Vi kan efter endt arbejdstid lige nå at komme hjem og få skiftet tøj og så komme på skole til et par timers undervisning, der slutter ved 21-tiden.

(C) Selvom undervisningstiden nu er lagt på et lidt kedeligt tidspunkt, så er det alligevel til vores eget bedste. Og derfor har jeg, som hverken går i handelsskole eller teknisk skole, valgt den frivillige aftenskole, fordi jeg virkelig synes, den har værdi.

(A) Ja, det lyder jo meget kønt, at du bruger noget af din fritid til at dygtiggøre dig. Men der er dog en stor forskel på handelsskolen og den frivillige aftenskole. Vi skal gå en tre-fire aftener om ugen, hvorimod I kan nøjes med en til to. Ligesådan kan I vælge de fag, der interesserer jer, hvorimod vore fag er tvungne.

(C) Man kan nok kalde det en frivillig aftenskole, og det er det, men den er alligevel ikke så frivillig endda. For når man har tilmeldt sig et fag, så har man pligt til at vedblive at gå til det.

(B) Ja, det er jo rigtig nok, hvad du der siger, skoleundervisningen, den har jo stor betydning. Særligt for os efter endt læretid, så skal vi jo aflægge svendeprøver, og der har tegningerne jo stor betydning.

(A) Ja, jeg kan nævne et eksempel på, hvorledes det går lærlingen, når arbejdstiden ikke bliver nøjagtig overholdt. Han skal møde kl. 7 om morgenen, der er en kort middagspause, og om aftenen skal han ordne det eventuelle oprydningsarbejde. Han kan så lige nå at styrte hjem og få sig en bid brød, før han skal være til undervisningen i handelsskolen. Den varer til kl. 21, og når han er færdig der, så er han hjemme ved nitiden, godt og vel, så skulle han jo egentlig lave det hjemmearbejde, der er, men det er man for træt til. Vi ser nu, at han har en arbejdsdag på indtil 14 timer dagligt, og desuden må han så lave det hjemmearbejde, der er, om søndagen.

(C) Blev undervisningstiden nu lagt om på et lidt andet tidspunkt, ville I så benytte den til noget nyttigt?

(A) Selvfølgelig ville vi det. Du kan jo bare se, hvorledes det frivillige ungdomsarbejde blomstrer, både det rent oplysende og sport og idræt.

(B) Ja, det er jo rigtig nok, men på de tider der, der er vi jo i skole, så der kan vi jo ikke være med. Efter kl. 21, der er jo næsten ikke andet end biograferne, vi kan komme til.

(A) Ja, det er jo ikke altid der, vi henter det mest værdifulde. Nej, undervisningstiden burde lægges om.

(C) Hvilket tidspunkt kunne du så tænke dig undervisningen henlagt til?

(A) Jeg kunne tænke mig, at undervisningen blev lagt om dagen, således at den ville slutte ved normal arbejdstids ophør. Eller i mangel deraf så tidligt på aftenen, at vi kunne deltage i de fritidssysler, som i dag samler ungdommen.

(C) Jeg vil indrømme, der er meget forskel på den frivillige aftenskole og handelsskolen og teknisk skole, der slutter med en slags eksamen. Men blev undervisningstiden lagt på et andet tidspunkt, så ville det være et gode.

(A) Man fordrer i dag, at ungdommen skal være dygtig. Derfor bør man også give den gode vilkår at dygtiggøre sig under. Det ville være til gavn for både lærling og arbejdsgiver, ja, for hele samfundet.