De Bestemmelser om Folkeskolens Undervisning, der hidtil har været givet af Ministeriet, særlig Cirkulæret angaaende Undervisningen i Folkeskolen af 6. April 1900 og de Cirkulærer om Undervisning i enkelte Fag, der Tid efter anden er udstedt, har efterhaanden mistet deres Betydning og kan ikke længere være vejledende for Tilrettelæggelsen af Undervisningen i Folkeskolen.

Ministeriet er imidlertid af den Anskuelse, at en ny almindelig Bekendtgørelse om Undervisningen i Folkeskolen til Erstatning for disse tildels forældede Bestemmelser vil være unødvendig og uheldig, idet der ikke bør gøres noget Forsøg paa at lede Undervisningen ad bestemte Baner, naar blot det foreskrevne Maal naas. Ministeriet ønsker derfor ikke at fremkomme med nogen Rettesnor for, hvorledes de Rammer skal udfyldes, som Folkeskoleloven af 18. Maj 1937 giver for Folkeskolens Undervisning.

Derimod anser man det for rigtigst, at det slaas fast, hvad der almindeligt bør være naaet inden for de 7 Aar, den undervisningspligtige Alder omfatter, saaledes at det, selv med Fastholden af, at Folkeskolen ikke slutter med nogen Eksamen, kan angives, hvad der er den eksamensfri Folkeskoles Maal, og hvad derfor de Skoler, der bygger paa denne Skoleform, kan forudsætte af Kundskaber hos de Elever, der med normale Evner har gennemgaaet Folkeskolen.

------------------------

Man finder imidlertid Anledning til samtidig at understrege, hvad der er udtalt, i Folkeskolelovens § 1, at Skolen gennem sin Virksomhed foruden at være kundskabsmeddelende, maa være opdragende og karakterdannende. Den bør udvikle og styrke Børnenes Sans for de etiske og kristelige Værdier, give dem Ærbødighed for Menneskelivet og for Naturen, Kærlighed til Hjemmet og vort Folk og Land, Respekt for andres Meninger, Følelse for Fællesskab mellem Folkene og for Samhørighed med de andre nordiske Folk. Skolen maa saaledes bidrage til at give Børnene Idealer, hjælpe dem til at sætte sig Maal i Livet, øge deres Respekt for Oprigtighed i Tale og Adfærd og styrke deres Pligtfølelse. Gennem sund Disciplin læres god Opførsel og udvikles Sans for Orden.

Blandt Fagene indtager Dansk, Skrivning og Regning som Folkeskolens Hovedfag en særlig Plads. En maalbevidst, planmæssig Opøvelse i disse Fag er af grundlæggende Betydning og maa derfor gennemføres paa ethvert Klassetrin, men især maa den være fremtrædende i de yngre Klasser.

I Henhold til det saaledes anførte fastsættes herved Bestemmelser om, hvad der i de enkelte Fag bør være naaet ved Udgangen af den 7 -aarige Skole.

1. Kristendomsundervisning.

Den kristne Børnelærdom i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære (Fadervor, Trosbekendelsen, de ti Bud og Sakramentordene bør være lært); de vigtigste bibelske Fortællinger baade fra det gamle og det ny Testamente skal kendes, og Hovedpunkter i Kirkens Historie op gennem Tiderne være gennemgaaet. Et Udvalg af Salmer og bibelhistoriske Sange skal være gennemgaaet og sunget og nogle af dem lært.

2. Dansk

a) Sikker og tydelig Tale,

b) flydende og rigtig betonet Oplæsning af Tekster, som er passende for Børnene; disse skal kunne gengive Indholdet, saa det ses, at dette er forstaaet.

c) Kendskab til Hovedpunkterne af Sproglæren.

d) Skriftlig Fremstilling baade som Diktat, Genfortælling og lette Stile af forskellig Art med sikker Retskrivning i det almindeligt forekommende Ordforraad og god Tegnsætning.

Med Hensyn til Undervisning i Norsk og Svensk henvises til Cirkulære af 24. Februar 1939.

3. Skrivning.

En ordentlig og tydelig Haandskrift (saavel med store som med smaa Bogstaver og Tal).

4. Regning.

De fire Regningsarter med hele Tal, Brøk og Decimalbrøk; simple Tekstopgaver, hentede fra det daglige Liv, Procentregning og Beregning af simple Flade- og Rumstørrelser. Af Benævnelser skal være lært: Kr. og Øre; km, m, cm, mm; t, kg, g; hl, l, dl; ha; Snes, Dus., Stk.; Aar, Maaned, Uge, Døgn, Time, Minut, Sekund.

5. Historie.

Danmarks Historie i Hovedtræk fra Oldtiden til vore Dage og i Tilknytning hertil Hovedpunkterne af de andre nordiske Landes Historie.

I Samfundslære maa i Korthed være givet Hovedpunkterne af det danske Samfunds politiske og sociale Forhold.

Af Verdenshistorien maa navnlig de Perioder, Begivenheder og historiske Personer være fremdraget, der har haft Betydning for den almindelige Kulturudvikling (f. Eks. Middelhavslandene i Oldtiden, Korstogene, de store Opdagelser, den franske Revolution, Napoleonstiden, Englands og Tysklands nyere Historie, Verdenskrigene).

6. Geografi.

Danmarks Geografi og Naturforhold og i Hovedtræk de andre nordiske Landes geografiske Forhold.

Hovedpunkterne af Europas og de fremmede Verdensdeles Geografi.

Gennem Kortlæsning skal Børnene have faaet Kendskab til de almindelige geografiske Grundbegreber.

7. Naturhistorie.

Kendskab til Hovedtyperne af danske Dyr og Planter og de Forhold, hvorunder de lever, samt til de mest fremtrædende fremmede Dyre- og Plantetyper.

I Sundhedslære bør der være givet Oplysning om Betydningen af den personlige Hygiejne, herunder Virkningen af Misbrug af Nydelsesmidler (Alkohol). Som Indledning til Sundhedslæren maa det menneskelige Legeme være gennemgaaet.

8. Naturlære.

Kendskab til de vigtigste fysiske Love og deres Anvendelse i det daglige Liv (herunder Gennemgang af Pumpen, Barometret, Termometret, Dampmaskinen, Kompasset og de almindeligste elektriske Apparater).

9. Tegning.

Plantegning, Tegning efter simple Modeller og Skitsetegning.

10. Sløjd.

Øvelse i Brugen af det almindeligste Værktøj til Træsløjd; Fremstilling af enkle Genstande.

11. Kvindeligt Haandarbejde.

Fremstilling af enkle og anvendelige Modeller.

Syning dels i Haanden, dels med Benyttelse af Symaskine. Strikning og Hækling.

Lapning og Stopning.

12. Kvindelig Husgerning.

Tilberedning af daglig Mad; Borddækning og Opvask; Vask af Dækketøj og Linned. Rengøring. Husgerningens Økonomi og Husgerningens Hygiejne.

13. Gymnastik.

Almindelige gymnastiske Øvelser, saavel formgivende Øvelser som Færdighedsøvelser, Idræt og Boldspil.

De vigtigste Færdselsregler skal være lært.

Om Undervisning i Svømning henvises til Cirkulære af 10. Maj 1939.

14. Sang.

Børnene opøves i rigtig Brug af Stemmemidlerne.

De mest kendte Melodier til Kirke- og Folkesang indøves; de nordiske Landes Nationalsange skal være lært.

Et Antal Eksemplarer af nærværende Bekendtgørelse vedlægges til Fordeling blandt Kommunalbestyrelserne, Skolekommissionerne, Skolenævnene og Skolerne.

Undervisningsministeriet, den 24. Maj 1941.

Jørg. Jørgensen. 

Klassebillede fra Ny Munkegades Skole af 4. mellem C, årgang 1941/42 ses sammen med læreren Holger Schou. Fra: Aarhusbilleder.dk

To drenge på Hellerup Skole laver et fysikforsøg. Billedet er udateret. Fra: arkiv.dk

Frederiksberg Gymnasium. Fem studenter i gymnasiets skolegård. Fra venstre: Anne Brincher, Bent Kiilerich, Maja Koch, Bente Amtoft, Henrik Steen Andersen. Fra: Frederiksberg Stadsarkiv, danskebilleder.dk