Folkeskolens begreb

Folkeskolen uden for København

- Folkeskolens ordning

- Undervisningens ordning og omfang

- Lærerne

Folkeskolen i København

Særlige regler for folkeskolen i kommuner med købstadsskoleordning

Fælles bestemmelser

- Undervisningspligt og skolepligt

- Andre bestemmelser

I medfør af den bemyndigelse, som er givet undervisningsministeren ved § 49, stk. 3, i lov nr. 163 af 7. juni 1958 om ændringer af lov om folkeskolen, bekendtgøres herved lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folkeskolen, således som den er ændret ved lovene nr. 570 af 31. oktober 1940, nr. 96 af 15. marts 1946, nr. 414 af 12. juni 1946, nr. 194 af 4. juni 1947, nr. 263 af 27. maj 1950, nr. 220 af 11. juni 1954 og nr. 163 af 7. juni 1958.

Afsnit I.

Folkeskolens begreb.

§ 1.

Folkeskolen er den kommunale skole for børn i den undervisningspligtige alder samt de klasser, der i medfør af nærværende lov slutter sig hertil.

Folkeskolens formål er at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, at styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber.

Kristendomsundervisningen i folkeskolen skal være i overensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lutherske lære.

Afsnit II.

Folkeskolen uden for København.

Kapitel 1.

Folkeskolens ordning.

§ 2.

Stk. 1. Folkeskolen består af en 7- eller 8-årig hovedskole, der kan videreføres med en 9. klasse, og kan desuden omfatte en 3-årig realafdeling.

Stk. 2. For børn, der på grund af talevanskeligheder, svagt syn, svag hørelse, små evner, eller læsevanskeligheder ikke med tilstrækkeligt udbytte kan følge den almindelige undervisning, indrettes der særundervisning.

Stk. 3. Skoler eller dele af skoler kan som centralskoler være fælles for flere skoledistrikter eller flere kommuner.

Stk. 4. De for købstadskolen gældende regler med hensyn til skolens ledelse og lærerlønningerne kan af undervisningsministeren forlanges indført for folkeskoler på landet med mindst 1 klasse pr. årgang i 1.-7. skoleår og med realafdeling og kan efter indstilling fra de stedlige skolemyndigheder ved bestemmelse på skoleplanen indføres for andre folkeskoler på landet.

§ 3

Stk. 1. Enhver kommune og ethvert skoleforbund har pligt til at indrette hovedskoleundervisning for det 8. skoleår, når der i kommunen henholdsvis fra vedkommende skoleforbunds område melder sig mindst 10 elever til undervisningen. Kommuner, der ikke – alene eller gennem skoleforbund – har indrettet hovedskoleundervisning for det 8. skoleår skal efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler afholde udgifterne til undervisning og læremidler for de i vedkommende kommune hjemmehørende børn, der i det 8. skoleår følger hovedskoleundervisningen i en anden kommunes skole eller følger undervisningen på et kursus af mindst 5 måneders varighed på en i henhold til lov nr. 219 af 11. juni 1954 om ungdomsskoler m. v. anerkendt efterskole eller ungdomsskole, for efterskolernes og ungdomsskolernes vedkommende dog kun i det omfang, hvori udgifterne ikke dækkes gennem de i loven om ungdomsundervisning m.v. fastsatte tilskud. Kommuner, der ikke – alene eller gennem skoleforbund – har oprettet 9. klasse, skal efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler afholde udgifterne til undervisningen og læremidler for de i vedkommende kommune hjemmehørende børn, der følger undervisningen i en anden kommunes 9. klasse.

Stk. 2. Enhver kommune har pligt til at sørge for vederlagsfri undervisning i en realafdeling for de i kommunen hjemmehørende børn, hvis forældre begærer det, enten således at kommunen – alene eller gennem skoleforbund – indretter en realafdeling, eller således at kommunen efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler betaler læremidlerne og undervisning af børnene i en anden kommunes (skoleforbunds) realafdeling eller i realafdelingen i en privat realskole, når kommunen har aftale med denne om optagelse af børn, hvis forældre ønsker det.

Stk. 3. Enhver kommune, der har indrettet 8. hovedskoleklasse, 9. klasse eller realafdeling, har i det omfang, hvori pladsforholdene tillader det, pligt til i de pågældende klasser at modtage elever med hjemsted i kommuner, der ikke selv - alene eller gennem skoleforbund - har indrettet de tilsvarende klasser.

§ 4.

En kommunal gymnasieskole består af en gymnasieafdeling efter lov om gymnasieskoler og en realafdeling med 3 etårige klasser efter § 19, stk. 2. Den skal danne et samlet hele med egen leder.

Kapitel 2.

Undervisningens ordning og omfang.

1. Almindelige bestemmelser.

§ 5.

Stk. 1. For hver kommune udfærdiges en skoleplan, der indeholder hovedbestemmelserne om ordningen af kommunens skolevæsen.

I skoleplanen skal findes bestemmelser om: 

a. Skolernes benævnelse og distriktsområde, herunder om nogen af skolerne virker som centralskole for et større område.

b. Hver enkelt skoles ordning og omfang i de i § 2, stk. 1-3 omhandlede henseender.

c. Om der til kommunens skolevæsen er knyttet en eller flere kommunale gymnasieskoler efter § 4.

d. Lærerembedernes antal, art og lønning.

e. Skoleårets begyndelsestidspunkt.

Stk. 2. Har en kommunalbestyrelse med henblik på en centralisering af skolevæsenet inden for den enkelte kommune eller sammen med en eller flere nabokommuner truffet beslutning om nedlæggelse af en distriktsskole, skal dette bekendtgøres i de stedlige dagblade. Fremsætter mindst 80 pct. af de beboere i det pågældende skoledistrikt, der har valgret til kommunalbestyrelsen, inden en måned efter bekendtgørelsen skriftlig begæring derom, skal der af kommunalbestyrelsen foranstaltes en afstemning angående spørgsmålet om skolens nedlæggelse. Stemmeberettigede ved afstemningen er de beboere i skoledistriktet, der har valgret til kommunalbestyrelsen. De nærmere regler om afstemningen fastsættes af undervisningsministeren. Bliver resultatet af afstemningen, at mindst 80 pct. af de stemmeberettigede ønsker skolen opretholdt, kan den kun nedlægges, såfremt kommunalbestyrelsen efter førstkommende ordinære kommunevalg på ny træffer beslutning herom.

Stk. 3. Skoleplanen stadfæstes for købstædernes vedkommende af undervisningsministeren, for landkommunernes vedkommende af skoledirektionen efter derom af ministeren fastsatte regler, jfr. § 18, stk. 2 i lov nr. 200 af 12. april 1949 om det kommunale skolevæsens styrelse og tilsyn. Skoleplanen kan til enhver tid ændres med den stadfæstende myndigheds samtykke.

§ 6.

Stk. 1. To eller flere kommuner kan slutte sig sammen til et skoleforbund til helt eller delvis fællesordning af skoleforholdene inden for kommunerne, jfr. § 2, stk. 3. Forinden beslutning herom træffes, skal beboerne i det område, skoleforbundet vil omfatte, have haft lejlighed til på et af vedkommende kommunalbestyrelse afholdt møde at udtale sig om sagen. For et sådant skoleforbund udfærdiges en fælles skoleplan.

Stk. 2. (§ 6, stk. 2 er ophævet ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 § 6).

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens opgaver over for skolevæsenet varetages for skoleforbundets vedkommende af en styrelse, bestående af repræsentanter for de interesserede kommuners kommunalbestyrelser, og skolekommissionens opgaver af en skolekommission, nedsat af kommunalbestyrelserne i fællesskab eller valgt af skoleforbundets styrelse.

Stk. 4. Udgifterne til de under skoleforbundet hørende skoler afholdes af de pågældende kommuner i forhold til det antal børn, de sender til skolerne, medmindre andet måtte være bestemt ved forbundets stiftelse.

Stk. 5. De nærmere regler om samarbejdet, om valg af styrelse og skolekommission, og om hvorvidt og hvorledes de enkelte kommuner skal kunne udtræde af fællesskabet, fastsættes ved en overenskomst, der stadfæstes af undervisningsministeriet, efter at indenrigsministeriet for købstadkommunernes og amtsrådet for sognekommunernes vedkommende har godkendt fællesskabets stiftelse og reglerne om dets ophør; amtsrådets afgørelse kan indankes for indenrigsministeriet.

Stk. 6. (§ 6, stk. 6 er ophævet ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 § 6):

§ 7.

Stk. 1. Skoleplanen danner grundlaget for kommunens eller skoleforbundets skolevæsen.

Stk. 2. Sker der brud på skoleplanens bestemmelser, eller nægter kommunalbestyrelsen eller styrelsen for et skoleforbund at foretage sådanne ændringer i skoleplanen, som påbydes af undervisningsministeriet i henhold til lovgivningens regler, kan ministeren gøre udbetalingen af statens tilskud til kommunens eller skoleforbundets skolevæsen afhængig af, at forholdet bringes i orden.

Stk. 3. Indbringer kommunalbestyrelsen eller styrelsen for et skoleforbund inden 4 uger efter, at ministeriets beslutning er meddelt den pågældende, spørgsmålet om ministeriets berettigelse til at foretage det i stk. 2 omhandlede skridt for domstolene, fortsættes udbetalingen af statstilskuddet, til sagen er afgjort ved dom.

§ 8.

Stk. 1. For hver skole udarbejdes en undervisningsplan, indeholdende bestemmelse, om

a) undervisningen i klasserne er fælles eller særskilt for drenge og piger,

b) undervisningstiden i de enkelte klasser,

c) skolegangens nærmere ordning på de forskellige ugedage,

d) undervisningsfagene,

e) det mål, hvortil der bør nås,

f) ferieplanen.

Stk. 2. Med hensyn til planen for kristendomsundervisningen og det ugentlige timetal i kristendomsundervisning skal den sognepræst, der har tilsyn med kristendomsundervisningen, når han ikke er medlem af skolekommissionen, have lejlighed til at afgive en erklæring, der vedlægges undervisningsplanen, når den indsendes til stadfæstelse.

Stk. 3. Undervisningsplanen, der for købstadkommunernes vedkommende stadfæstes af undervisningsministeren, og i øvrigt af skoledirektionen, kan til enhver tid ændres med disse myndigheders samtykke.

§ 9.

Folkeskolens skoleår begynder den 1. august. Undervisningsministeren kan dog tillade, at skoleåret begynder til et andet tidspunkt.

§ 10.

Stk. 1. Indskrivning i folkeskolen finder sted ved skoleårets begyndelse i henhold til anmeldelse, der som regel skal ske mindst 2 måneder forud.

Stk. 2. Tilflyttede børn indskrives efter reglerne i § 49 til enhver tid af skoleåret. I tilfælde af sygdom og andre særlige omstændigheder indskrives også andre børn efter skoleårets begyndelse.

§ 11.

Stk. 1. Folkeskolen deles i klasser efter skolens børnetal.

Hvor børnetallet tillader det, skal det tilstræbes, at der oprettes en klasse for hver årgang.

Stk. 2. Børnene opflyttes i klasserne efter alder, fremgang, modenhed og anlæg.

§ 12.

Stk. 1. Når gennemsnitstallet af børn i en skoles klasser, beregnet efter gennemsnittet af børnetallet i kalenderåret, i to på hinanden følgende år har overskredet 30 - fra 1. januar 1963 29 og fra 1. januar 1968 28 - skal gennemsnitsbørnetallet nedbringes. Ved beregningen af gennemsnitsbørnetallet må de i stk. 3 nævnte klasser samt særklasser ikke medregnes.

Stk. 2. Som regel sker ændringen ved oprettelse af et nyt lærerembede ved den pågældende skole og opførelse af de fornødne bygninger til klasselokale og eventuelt lærerbolig, men undervisningsministeren kan, når omstændighederne taler derfor, bifalde, at forholdet ordnes på en af følgende måder:

1. Ved udskillelse af et nyt skoledistrikt og oprettelse af en ny selvstændig skole.

2. Ved omlægning af skoledistrikterne, således at børn fra visse dele af distriktet henvises til en anden skole i kommunen eller en nabokommune, med hvilken der er truffet overenskomst om deres undervisning i skolen.

Sådan henvisning må som regel ikke ramme børn, der allerede har påbegyndt skolegangen i den pågældende skole, og hvis forældre ønsker, at de skal fortsætte skolegangen dér.

3. Ved overenskomst med en privat skole, der giver undervisning af samme art og omfang som folkeskolen i kommunen. Henvisning af børn til en sådan skole kan dog ikke foretages mod vedkommende børns forældres ønsker.

Stk. 3. Når elevtallet overskrider 30 – fra begyndelsen af skoleåret 1962-63 29 og fra begyndelsen af skoleåret 1967-68 – 28 i klasser for 6. og 7. skoleår og 24 i klasser for 8.-10. skoleår, kan undervisningsministeren for købstadkommunernes vedkommende og skoledirektionen for landkommunernes vedkommende forlange sådanne klasser delt. Kommunalbestyrelsen kan indanke skoledirektionens afgørelse for undervisningsministeren.

§ 13.

Stk. 1. Skolekommissionen kan beslutte, at der skal gives hjemmene meddelelse om børnenes standpunkt, flid og opførsel.

Stk. 2. For børn, der går ud af skolen ved undervisningspligtens ophør eller senere, skal skolen udfærdige afgangsbeviser, hvori der gives meddelelse om, hvilke fag undervisningen efter det 5. skoleår har omfattet, og om børnenes standpunkt i skrivning og skriftlig og mundtlig dansk og regning samt i yderligere to af skolen for hver enkelt klasse eller gruppe i klassen valgte fag og – for de børn, for hvem det ønskes – tillige i et fremmedsprog. Meddelelsen gives for hvert af fagene i ord. Den må tidligst i 8. hovedskoleklasse være baseret på særlige afgangsprøver i fagene. Der angives ingen gennemsnitskarakter eller hovedkarakter. Foruden meddelelserne om elevernes standpunkt i de nævnte fag gives der i afgangsbeviserne en samlet udtalelse om deres arbejde, standpunkt, flid og opførsel i skolen. For elever, der vil søge optagelse i en realafdeling eller i 1. gymnasieklasse ved en anden skole end deres hidtidige, skal der forruden afgangsbeviset gives en særlig udtalelse om, hvorvidt vedkommende elev efter skolens skøn er i besiddelse af en sådan modenhed og kundskabsfylde, at det kan forventes, at eleven kan følge undervisningen i en realafdeling henholdsvis i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

§ 14.

Læremidler, der benyttes ved undervisningen i folkeskolen, stilles til rådighed for samtlige børn på kommunens regning.

§ 15.

I alle klasser bør der lægges mest mulig vægt på elevernes opøvelse til selvvirksomhed.

2. Hovedskolen.

§ 16.

Stk. 1. Det årlige timetal i hovedskolen skal i 1.-4. skoleår være mindst 720 timer, i 5. -7. skoleår mindst 1200 timer, jfr. dog stk. 2, og i 8.-9. skoleår normalt mindst 960 timer, hver på 50 minutter, eller et tilsvarende antal lektioner af kortere varighed. I 1. skoleår kan det daglige timetal begrænses til 3 uden hensyn til, om det årlige timetal af 720 timer nås; under forudsætning af, at det samlede timetal i de fire første skoleår ikke bliver under 2880 timer i alt.

Stk. 2. Ved de skoler, hvor det årlige timetal i 5.-7. skoleår i henhold til hidtidig lovgivning har været fastsat til ikke under 960 timer, kan en sådan ordning med undervisningsministerens tilladelse bibeholdes under forudsætning af, at det samlede timetal i 1.-7. skoleår ikke er under 6480 timer.

Stk. 3. Skoledagen må ikke overstige 4 klokketimer daglig i 1.-2. skoleår og 5 klokketimer daglig i 3.-4. skoleår. I 5.-9. skoleår må skoledagen ikke overstige 6 klokketimer daglig, men undervisningsministeriet, henholdsvis skoledirektionen, kan tillade afvigelse herfra, når særlige forhold taler derfor.

§ 17.

Stk. 1. I 1.-5. skoleår skal undervisningen omfatte skriftlig og mundtlig dansk, skrivning, regning, kristendomsundervisning, historie, geografi, naturhistorie, legemsøvelser med lege, sang, tegning og for piger håndgerning. Undervisningen planlægges med jævn fremadskriden, således at nævnte fagrække først bliver fuldstændig i 4. skoleår. Småsløjd, sløjd, skolebade og skolehavegerning og med undervisningsministerens tilladelse også andre fag kan optages på undervisningsplanen.

Stk. 2. I 6. og følgende skoleår fortsættes undervisningen i de i stk. 1, 1. pkt., nævnte fag. Desuden skal der optages undervisning i naturlære, i sløjd for drenge og husgerning for piger samt i et fremmedsprog (engelsk eller eventuelt tysk). Skolebiblioteksarbejde bør så vidt muligt etableres. Med undervisningsministerens tilladelse kan der optages undervisning også i andre fag end de foran nævnte.

Stk. 3. I løbet af 7. skoleår skal der tilstræbes en afrunding af undervisningen i de fag, hvori dette må anses for ønskeligt af hensyn til de elever, der går ud af skolen ved undervisningspligtens ophør. I fag, hvor det naturligt kan ske, skal undervisningen afpasses under hensyntagen til børnenes fremtidige virksomhed i det praktiske liv og deres fortsatte uddannelse. Ved optagelse af valgfri fag ved siden af de obligatoriske og ved bestemmelser i undervisningsplanen for de enkelte fag kan undervisningen efter stedlige ønsker og behov tilrettelægges under hensyntagen til børnenes evner, anlæg og interesser. Fra skoleårets begyndelse skal det tilbydes de børn, hvis forældre ønsker det, og som efter skolens skøn kan have udbytte deraf, at deltage i undervisning i endnu et fremmedsprog (tysk eller eventuelt engelsk) og i matematik. Timetallet for de børn (klasser), der ikke deltager, må ikke nedsættes under det for klassen foreskrevne.

Stk. 4. I 8. og 9. skoleår videreføres undervisningen efter de for undervisningen i 7. skoleår foran fastsatte retningslinjer og med særligt henblik på at forberede elevernes overgang til almen eller faglig ungdomsundervisning. Der kan efter nærmere af undervisningsministeren givne regler og under hensyntagen til de stedlige undervisningsmæssige muligheder foretages en deling i linjer, der tager sigte på elevernes fremtidige virksomhed inden for erhvervslivets forskellige grene, uden at der dog må meddeles en egentlig faglig undervisning.

Stk. 5. Ud over de foran fastsatte bestemmelser om undervisningen i hovedskolen gælder følgende:

Efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse skal færdselslære indgå i undervisningen.

Fra 6. skoleår skal der under dansk optages undervisning i norsk og svensk og under historie samfundslære og afsnit af verdenshistorien. Under faget legemsøvelser skal der gives undervisning i gymnastik og idræt og, hvor der er mulighed derfor, i svømning. I forbindelse med undervisningen i naturhistorie eller legemsøvelser skal der gives undervisning i sundhedslære, herunder alkohollære.

Fra 7. skoleår skal der gives undervisning i familiekundskab som led i undervisningen i fag, hvortil de under familiekundskab henhørende emner naturligt knytter sig. Endvidere gives der i 7. skoleår en grundlæggende erhvervsorientering, der videreføres i 8. og 9. skoleår.

Stk. 6. Det må ved undervisningsplanernes udformning med den foran angivne fagkreds sikres, at der tilrettelægges en sammenhængende, fortløbende undervisning – hvorved der tages hensyn til den forskellige målsætning – for såvel de klasser, der sigter mod realafdelingen, som for de klasser, der peger mod den fortsatte undervisning i hovedskolens 8. klasse og 9. klasse. Der må være mulighed for elevernes overgang fra den ene afdeling til den anden.

Stk. 7. Ved skoler med to eller flere klasser pr. årgang i 1.-7. skoleår fordeles børnene fra begyndelsen af 6. skoleår i klasser på grundlag af deres standpunkt, evner og interesser. Børnenes placering ved delingen foretages efter skolens skøn og under hensyntagen til forældrenes ønsker. Skolens skøn baseres på dens almindelige indtryk af det enkelte barns evner og daglige skolearbejde, herunder resultatet af nogle af de skriftlige prøver i dansk og regning, der indgår i skolearbejdet i det 5. skoleår. Disse prøver bør være ens inden for samme kommune (skoleforbund). Undervisningsministeren kan efter indstilling fra de stedlige skolemyndigheder efter reglerne i § 64, stk. 2, give tilladelse til, at børnene fortsætter i 6. og 7. skoleår uden denne deling. Undervisningsministeren kan endvidere efter indstilling fra de stedlige skolemyndigheder give tilladelse til, at børnene ved skoler, hvor den omhandlede deling ikke hidtil har fundet sted, fortsætter i 6. og 7. skoleår uden denne deling. Efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler undlades delingen, hvis indehaverne af forældremyndigheden over et flertal af børnene i en 5. hovedskoleklasse ønsker, at klassen videreføres i 6. og 7. skoleår uden deling, men med differentieret undervisning i 7. skoleår, og såfremt en sådan ordning i det enkelte tilfælde er praktisk gennemførlig.

Stk. 8. Til kommunernes udgifter ved undervisning i 8. hovedskoleklasse og 9. klasse ydes der tilskud efter reglerne i lov nr. 219 af 11. juni 1954 § 29.

§ 18.

Stk. 1. En folkeskole skal med den i stk. 2 omhandlede undtagelse have mindst 2 klasser for børnene i 1.-7. skoleår. Til undervisning i sløjd og husgerning samt i valgfri fag og linjefag, jfr. § 17, stk. 3 og 4, kan børn fra flere skoler samles på et sted inden for en kommune eller et skoleforbund, og der kan indrettes skoleforbund alene til undervisning i disse fag.

Stk. 2. Overstiger børnetallet i en folkeskole ikke 24, kan børnene samles i en klasse med et årligt timetal af mindst 1000 timer, hver på 50 minutter, eller et tilsvarende antal lektioner. De foran i § 16, stk. 3 fastsatte bestemmelser om skoledagens længde gælder også for sådanne skoler. En skole, der er indrettet på denne måde, skal først deles i to klasser, når det gennemsnitlige børnetal i to på hinanden følgende kalenderår har overskredet 30, og undervisningsministeren kan tillade, at de enklassede skoler, der hidtil har kunnet opretholdes med et børnetal på ikke over 36, fortsat opretholdes, så længe deres børnetal ikke overstiger 36.

3. Realafdelingen.

§ 19.

Stk. 1. I realafdelingen gives der en fortsat almendannende undervisning, der slutter med en prøve (realeksamen).

Stk. 2. Realafdelingen består såvel ved kommunale som ved private realskoler af 3 etårige klasser i tilslutning til 7. skoleår.

§ 20.

Stk. 1. Optagelse i 1. realklasse er betinget af, at vedkommende elev er i besiddelse af en sådan modenhed og kundskabsfylde, at det kan forventes, at han kan følge undervisningen i realafdelingen på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid. Eleven må have fulgt undervisningen i et fremmedsprog i 6. skoleår og i 2 fremmedsprog og matematik i 7. skoleår. Elever, der søger optagelse i en realafdeling på en anden skole end deres hidtidige, må fremlægge det afgangsbevis og den særlige udtalelse, som de ifølge § 13 kan begære af deres hidtidige skole.

Stk. 2. Det fastsættes af undervisningsministeren, i hvilke tilfælde optagelse af en elev i en realafdeling skal kunne betinges af, at eleven består en optagelsesprøve på den skole, i hvis realafdeling optagelse søges, og i hvilke tilfælde en elev, som vedkommende skole ikke anser for kvalificeret til optagelse i en realafdeling, skal kunne forlange optagelsesprøve afholdt.

Stk. 3. Optagelse i 1. realklasse af en elev, der ikke opfylder de i stk. 1 fastsatte betingelser om forudgående undervisning, samt optagelse senere end fra 1. realklasses begyndelse er betinget af, at vedkommende elev ved en optagelsesprøve godtgør, at han i modenhed og kundskaber står på samme trin som eleverne i den klasse, hvori han ønskes optaget.

Stk. 4. Ved oprykning fra 1. til 2. og fra 2. til 3. realklasse samt fra 2. realklasse til 1. gymnasieklasse afholdes der oprykningsprøver. Oprykningsprøven ved udgangen af 2. realklasse skal omfatte skriftlig prøve i dansk, regning og matematik. De nærmere bestemmelser fastsættes i øvrigt af ministeren.

Stk. 5. Ministeren kan i særlige tilfælde meddele undtagelse fra foranstående regler.

§ 21.

Stk. 1. I realafdelingen skal der undervises i dansk med norsk og svensk, religion, engelsk, tysk, fransk, regning, matematik, historie med samfundskundskab, geografi, naturhistorie, naturlære, skrivning, tegning, sang og legemsøvelser samt for piger håndarbejde eller husgerning og for drenge sløjd. Efter ministerens nærmere bestemmelse gives der undervisning i familiekundskab. Der kan gives elever i 2. og 3. realklasse, der måtte ønske det, undervisning i latin. Undervisning i andre fag kan optages med undervisningsministerens godkendelse. I 3. realklasse kan der indrettes en teknisk linje med særlig hensyntagen til den matematisk-fysiske faggruppe. I 2. og 3. realklasse videreføres den i 7. skoleår givne erhvervsorientering.

Stk. 2. Faget fransk er valgfrit, og matematik er valgfrit i 3. realklasse, dog ikke på den tekniske linje. Undervisningen i skrivning, tegning, sang, håndarbejde, husgerning og sløjd kan afsluttes i 1. realklasse. De nærmere regler om de enkelte fags indhold og omfang fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Om det årlige timetal og skoledagens længde i realafdelingen gælder de samme regler, som foran i § 16 er fastsat for 5.-7. skoleår i hovedskolen.

§ 22.

Stk. 1. Undervisningen i realafdelingens ældste klasse afsluttes med en afgangsprøve, der betegnes realeksamen.

Stk. 2. Realeksamen består af skriftlige og mundtlige prøver. Skriftlige prøver afholdes i dansk, i engelsk eller tysk samt i regning og matematik. På den tekniske linje kan der i stedet for skriftlig prøve i et fremmedsprog anordnes en særlig prøve i fag under den matematisk-fysiske faggruppe. Mundtlige prøver afholdes i et af undervisningsministeren fastsat antal af de fag, hvori der i henhold til § 21 er undervist i realafdelingen. Der kan ikke holdes prøve i religion og sang.

Stk. 3. Ved prøverne skal eleverne godtgøre, at de har nået den modenhed og kundskabsfylde, der er sat som undervisningens mål.

Stk. 4. De skriftlige opgaver gives af ministeren. Ved de mundtlige prøver, der er offentlige, eksamineres der af vedkommende lærere, og spørgsmålene stilles af dem, men godkendes af censor.

Stk. 5. For elever, der har bestået realeksamen, udstedes beviser herfor med angivelse af deres årskarakterer og deres karakterer i de enkelte fag ved prøverne.

Stk. 6. Skemaer for beviser for realeksamen udfærdiges af ministeren.

Stk. 7. De nærmere regler om realeksamen, herunder om bedømmelsen og om karaktergivningen, fastsættes af ministeren.

Stk. 8. Ret til at afholde realeksamen samt til at udstede beviser for denne eksamen kan af ministeren tilstås kommunale eller private skoler på et vist åremål og på nærmere af ministeren fastsatte betingelser.

Stk. 9. De, der ønsker at indstille sig til realeksamen uden at kunne indstilles som skoleelever ved en eksamensberettiget skole, må indstille sig til eksamen ved en af ministeren nedsat eksamenskommission.

Kapitel 3.

Lærerne.

§ 23.

Stk. 1. For at kunne overtage undervisningen i folkeskolen skal den pågældende have gennemført den i lov nr. 220 af 11. juni 1954 om uddannelse af lærere til folkeskolen omhandlende almindelige læreruddannelse, jfr. dog § 24 og § 26, stk. 1, eller have gennemgået anden af undervisningsministeren i denne henseende godkendt læreruddannelse, der er af tilsvarende varighed og omfatter eller er suppleret med en prøve efter nærmere af ministeren fastsatte regler.

Disse regler gælder også lærere, der ansættes i vinterlærerembeder, dog at ueksaminerede vinterlærere, der den 1. april 1938 havde været i virksomhed i 10 år, kan genansættes uden særlig dispensation.

Det påhviler de ansættende myndigheder at påse, at en lærer, der skal undervise i fagene kristendomskundskab, håndgerning, legemsøvelser eller musik, har gennemført det pågældende fag under sin uddannelse og opfylder betingelserne for at undervise i faget.

Med hensyn til betingelserne for ansættelse som aspirant eller tjenestemand i et lærerembede gælder i øvrigt bestemmelserne i lærerlønningsloven af 12. juli 1946 §§ 4 og 42.

Undervisningsministeren er bemyndiget til under særlige forhold at tillade afvigelser fra disse bestemmelser.

Om ansættelse ved de kommunale gymnasier gælder de i lov om gymnasieskoler §§ 16 og 17 fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. For så vidt de ved skoler på landet normerede lærerkræfter ikke kan påtage sig undervisningen i alle de fag, undervisningsplanen omfatter, og der ikke i kommunen kan skaffes et rimeligt timetal til en timelærer med lærereksamen, kan undervisningsministeren tillade, at undervisningen i de pågældende fag besørges af særligt dertil uddannede faglærere.

Stk. 3.(Ophævet ved lov nr. 414 af 12. juli 1946 § 49).

Stk. 4.(Ophævet ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 § 20).

§ 24.

De i henhold til lov nr. 55 af 30. marts 1892 med senere ændringer uddannede forskolelærerinder og de i henhold til lov nr. 220 af 11. juni 1954 uddannede småbørnslærerinder kan ansættes ved skoler på landet til undervisning af børn i de fire yngste årgange og ved skoler i købstæder til undervisning af de yngste årgange. Endvidere kan de undervise i folkeskolens øvrige klasser i legemsøvelser for piger samt i håndgerning og husgerning.

§ 25.

Ved ledighed i de nu bestående pogeskolelærerembeder omdannes disse til forskolelærerindeembeder.

§ 26.

Stk. 1. Ved skoler, hvis børnetal ikke overstiger 10, kan undervisningen meddeles af ueksaminerede biskolelærere.

Stk. 2. Ved skoler, hvis børnetal ikke overstiger 20, kan lærerembedet normeres med andenlærerløn og bolig for en ugift.

Stk. 3. Har det gennemsnitlige børnetal i en af de i stk. 1 og 2 nævnte skoler i 2 kalenderår oversteget henholdsvis 10 og 20, skal lærerembedet omdannes til et embede henholdsvis for en eksamineret lærer, eventuelt med andenlærerløn, og for en enelærer.

§ 27.

Stk. 1. En lærer kan ansættes som lærer ved en bestemt skole eller ved en kommunes eller et skoleforbunds samlede skolevæsen og er i så fald pligtig at gøre tjeneste ved flere skoler inden for kommunen eller skoleforbundet.

Skoleinspektører, viceskoleinspektører, enelærere og førstelærere ansættes dog altid ved en bestemt skole.

Efter ministerens bestemmelse kan der tillægges en lærer på landet, der gør tjeneste ved flere skoler, en befordringsgodtgørelse, hvis størrelse fastsættes på skoleplanen.

Stk. 2.(Ophævet ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 § 22).

§ 28.

Skolekommissionen udfærdiger efter forhandling med fælleslærerrådet et ordensreglement. I dette reglement optages bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes over for børn, der ikke møder rene i skolen. Undervisningsministeren fastsætter almindelige regler for, hvorledes der skal forholdes overfor elever, der gennem deres opførsel skader skolens arbejde.

Afsnit III.

Folkeskolen i København.

§ 29.

Stk. 1. Folkeskolen i København består af en 7- eller 8-årig hovedskole, der kan videreføres med en 9. klasse, og omfatter endvidere en 3-årig realafdeling i tilslutning til 7. hovedskoleklasse.

Stk. 2. For børn, der på grund af talevanskeligheder, svagt syn, svag hørelse, små evner eller læsevanskeligheder ikke med tilstrækkeligt udbytte kan følge den almindelige undervisning, indrettes der særundervisning.

§ 30.

(Ophævet ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 § 25).

§ 31.

En kommunal gymnasieskole består af en gymnasieafdeling efter lov om gymnasieskoler og en realafdeling med 3 etårige klasser efter § 29, stk. 1. Den skal danne et samlet hele med egen leder.

§ 32.

(Ophævet ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 § 27).

§ 33.

Stk. 1. Der udfærdiges for København en skoleplan, der indeholder bestemmelse om

1. Folkeskolens forskellige afdelinger.
2. Om der til disse skal være knyttet realklasser og gymnasieklasser.
3. Gennemsnits- og maksimumsklassekvotient for såvel klasser som skoler.
4. Skoleårets begyndelsestidspunkt.

Stk. 2. Der udarbejdes for København en undervisningsplan, der indeholder bestemmelser om:

1. Undervisningstiden i de enkelte klasser.
2. Undervisningsfagene.
3. Det mål, hvortil der bør nås.
4. Ferieplanen.

Stk. 3. Såvel skoleplan som undervisningsplan udarbejdes af skoledirektionen og stadfæstes af kommunalbestyrelsen. De kan til enhver tid med kommunalbestyrelsens samtykke ændres.

§ 34.

Læremidler, der benyttes ved undervisningen i folkeskolen, anskaffes til samtlige børn på kommunens regning.

§ 35.

De for folkeskolen uden for København fastsatte bestemmelser om det årlige timetal og skoledagens længde (§ 16 og § 21 stk. 3.), om undervisningen i hovedskolen (§17, stk. 1-7) og om optagelse i realafdelingen og undervisningen i denne (§ 20 og § 21, stk. 1-2) gælder også for folkeskolen i København, således at de undervisningsministeren i § 17 tillagte beføjelser tilkommer kommunalbestyrelsen.

§ 36.

Stk. 1 og 2. (ophævet ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 § 30).

Stk. 3. Ved beregningen af statstilskud til Københavns kommunes skolevæsen i henhold til lov nr. 675 af 22. december 1919 medregnes til statens bidrag til lærerlønninger uden for København det særlige bidrag til 8. hovedskoleklasse og 9. klasse i henhold til § 17, stk. 8.

§ 37.

I alle klasser bør der lægges mest mulig vægt på elevernes opøvelse til selvvirksomhed.

§ 38.

Stk. 1. Skoledirektionen kan beslutte, at der skal gives hjemmene meddelelse om børnenes standpunkt, flid og opførsel.

Stk. 2. De i § 13, stk. 2, fastsatte regler om afgangsbeviser gælder også for folkeskolen i København.

Stk. 3. Undervisningen i realafdelingen afsluttes med realeksamen efter de i § 22 fastsatte regler.

§ 39.

For at kunne overtage undervisning i folkeskolen i København skal den pågældende have gennemført den i lov nr. 220 af 11. juni 1954 om uddannelse af lærere til folkeskolen omhandlende almindelige læreruddannelse eller have gennemgået anden af undervisningsministeren i denne henseende godkendt læreruddannelse, der er af tilsvarende varighed og omfatter eller er suppleret med en prøve efter nærmere af ministeren fastsatte regler. Skoledirektionen kan under særlige forhold tillade afvigelser fra denne bestemmelse. Om ansættelse ved de kommunale gymnasier gælder de i lov om gymnasieskoler §§ 16 og 17 fastsatte bestemmelser.

§ 40.

En lærer ansættes som lærer ved kommunens samlede skolevæsen og er pligtig at gøre tjeneste ved flere skoler inden for kommunen.

§ 41.

Skoledirektionen kan efter forhandling med fælleslærerrådet udfærdige et ordensreglement. I dette reglement optages bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes over for elever, der gennem deres opførsel skader skolens arbejde, samt hvorledes der skal forholdes overfor børn, der ikke møder rene i skolen.

Afsnit IV.

Særlige regler for folkeskolen i kommuner med købstadsskoleordning.

§ 42.

(Ophævet ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 § 33).

Afsnit V.

Fælles bestemmelser.

Kapitel l.
Undervisningspligt og skolepligt.

§ 43.

Stk. 1. Undervisningspligten indtræder ved skoleårets begyndelse for de børn, der på dette tidspunkt er fyldt 7 år, og ophører med udgangen af et skoleår for de børn, der på dette tidspunkt er fyldt 14 år.

Stk. 2. Et barn, der fylder 7 år i skoleårets første 6 måneder, skal optages i skolen ved skoleårets begyndelse, når dette forlanges af den for dets skolegang ansvarlige; det stilles da med hensyn til undervisningspligtens indtræden og ophør, som om det var fyldt 7 år før skoleårets begyndelse.

Stk. 3. Børn, der er ude over den undervisningspligtige alder, men som har begyndt undervisningen i det 8. skoleår, kan kun med skolekommissionens - for Københavns vedkommende skolenævnets - samtykke udskrives af skolen før denne undervisnings afslutning.

§ 44.

Ansvaret for, at et undervisningspligtigt barn modtager fyldestgørende undervisning, har den, til hvis husstand barnet hører.

§ 45.

Stk. 1. Pligt til at søge folkeskolen har ethvert undervisningspligtigt barn, der ikke på anden måde får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligt kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Når et undervisningspligtigt barn indmeldes i en anerkendt privatskole, eller den for barnets undervisning ansvarlige skriftlig over for skolekommissionen, i København skoledirektionen, erklærer selv at ville sørge for dets undervisning, kan barnet ikke fordres indskrevet i folkeskolen; foretages et sådant skridt af andre end dem, der har forældremyndigheden over barnet, skal den tiltrædes af disse.

Stk. 3. Anerkendte privatskoler er sådanne, der opfylder de i lov nr. 416 af 12. juli 1946 fastsatte betingelser for statsstilskud, samt andre skoler, der af skoledirektionen, for købstæderne af kommunalbestyrelsen, anerkendes som sådanne, og endvidere eksamensberettigede realskoler. Det påhviler lederen af en anerkendt privatskole ved hvert skoleårs begyndelse at tilstille skolekommissionen, i København skoledirektionen, en fortegnelse over alle børn i skolen

§ 46.

Stk. 1. Samtlige undervisningspligtige børn, der ikke er indmeldt i en anerkendt privatskole, eller med hensyn til hvilke den i § 45, stk. 2, omhandlede erklæring ikke er afgivet, indskrives ved undervisningspligtens indtræden i folkeskolen.

Stk. 2. Indmeldes barnet senere i en anerkendt privatskole, eller afgives den nævnte erklæring efter barnets indskrivning i folkeskolen, skal det på ny udskrives af denne.

Lov nr. 168 af 17. maj 1916 § 1, lov af 2. maj 1855 § 1 og lov om borger- og almueskolevæsenet i København af 29. december 1857 § 4 ophæves; lov nr. 200 af 12. april 1949 om det kommunale skolevæsens styrelse og tilsyn § 5, stk. 3 og § 11, 2), er gældende for Københavns kommune, hvor skoledirektionen varetager skolekommissionens hverv med hensyn til privat underviste børn.

§ 47.

Stk. 1. Lærerne fører ved forsømmelseslister kontrol med, at de i folkeskolen indskrevne børn følger undervisningen. Skolens leder fordeler dette arbejde mellem skolens lærere. På forsømmelseslisterne skal det angives, om der har været lovlig grund til forsømmelsen eller ikke.

Stk. 2. Denne kontrol omfatter også det 8. skoleår, idet de børn, der deltager i undervisningen i det 8. skoleår, betragtes som skolepligtige, så længe de ikke er udskrevet af skolen, jfr. § 43, stk. 3.

Stk. 3. Det påhviler den for et barns undervisning ansvarlige personligt eller skriftligt at meddele skolen underretning om grunden til barnets forsømmelser; ved længere tids sygdom eller ved gentagne kortere forsømmelser på grund af sygdom kan lægeattest forlanges.

§ 48.

Stk. 1. Ved hver anden måneds begyndelse giver skolens leder skolekommissionen - i København skolenævnet - meddelelse om forsømmelserne i de 2 foregående måneder.

Stk. 2. Skønnes det, at der er grund til at påtale forsømmelser, kan skolekommissionen inden 8 dage indkalde de for de pågældende børns undervisning ansvarlige til at give møde for skolekommissionen - i København skolenævnet - og afgive forklaring. Samlever forældrene i ægteskab, indkaldes de begge.

Stk. 3. På dette møde kan sagen enten sluttes uden påtale eller med en advarsel, eller der kan ikendes de pågældende en bøde på 1 kr. for hvert barn for hver forsømt dag, hvilket beløb i gentagelsestilfælde kan stige indtil 3 kr. for hvert barn og hver dag; bøde ikendes altid, hvis den for undervisningen ansvarlige har undladt at give møde efter tilsigelsen uden at have anmeldt lovligt forfald; bøderne tilfalder kommunekassen.

Har barnet forsømt skolen, fordi det i skoletiden er anvendt til erhvervsmæssigt arbejde, kan skolekommissionen - i København skolenævnet - beslutte, at sagen skal oversendes til politiet til behandling efter reglerne i lov nr. 343 af 6. maj 1921 § 19, jfr. § 36. .

Stk. 4. Udreder den pågældende ikke den ikendte bøde, kan denne inddrives ved udpantning, og de bøder, der ikke indkommer herved, bliver at afsone i overensstemmelse med de i straffeloven af 15. april 1930 § 55 indeholdte forskrifter. I tilfælde af afsoning sammenlægges bøderne for alle de børn, for hvis skolegang en person har ansvaret; er forældrene de ansvarlige, og samlever de i ægteskab, anses faderen for den ansvarlige.

Stk. 6. De i henhold til stk. 2 og 3 trufne beslutninger er endelige og kan ikke indankes for højere myndighed.

En redegørelse for skolekommissionens - i København skolenævnenes - behandling af forsømmelserne forelægges hvert fjerdingår for kommunalbestyrelsen (i København skoledirektionen), der afgør, om skolekommissionen - i København skolenævnene - fremtidig skal ændre deres fremgangsmåde.

§ 49.

Stk. 1. Ønskes et undervisningspligtigt barn udmeldt af folkeskolen eller en privat skole, påhviler det den for barnets undervisning ansvarlige at anmelde dette for lederen af den pågældende skole med angivelse af, hvor barnet fremtidig skal have undervisning. Skolens leder udfærdiger da et bevis for, at anmeldelse er sket, indeholdende den ved anmeldelsen givne oplysning om barnets fremtidige undervisning, samt oplysning om barnets fødselsdag, vaccination og klasse i overensstemmelse med skolens protokol. En afskrift af dette bevis sendes af skolens leder til den skole, i hvilken barnet efter angivelsen fremtidig skal undervises; såfremt skolen ikke kan angives, eller barnet agtes undervist hjemme, sendes afskriften til skolekommissionen på det pågældende sted - i København til skoledirektionen.

Stk. 2. Det påhviler den for barnets undervisning ansvarlige senest 8 dage etter udmeldelsen enten at lade barnet indskrive til undervisning i en folkeskole eller en anerkendt privatskole eller at afgive den i § 45, stk. 2, omhandlede erklæring til skolekommissionens formand i den kommune, hvori han er hjemmehørende - i København skoledirektionen; det i nærværende paragraf, stk. 1, omhandlede bevis afleveres samtidig til henholdsvis skolens leder og skolekommissionens formand - i København til skoledirektionen.

Stk. 3. Finder sådan anmeldelse ikke sted, drager skolekommissionen i den kommune, hvortil flytning er sket - i København skoledirektionen -, omsorg for, at barnet opføres på forsømmelseslisterne fra 8. dagen efter dets udmeldelse af den tidligere skole at regne, for så vidt folkeregistret på forespørgsel bekræfter, at barnet er tilflyttet kommunen. Viser det sig, at barnet ikke er tilflyttet kommunen, tilbagesendes beviset til den pågældende skoleleder i fraflytningskommunen, der indberetter sagen til skolekommissionen.

Kapitel 2.

Andre bestemmelser.

§ 50.

Stk. 1. En kommune inddeles som regel i skoledistrikter , der kan være større for hovedskolens højere klasser og for realafdelinger end for hovedskolens lavere klasser. Det skal i så henseende tilstræbes, at børnene som regel i de 3 første årgange ikke får mere end 3½ km til skole og i de følgende årgange ikke mere end 5 km. Skolekommissionen kan med kommunalbestyrelsens samtykke tillade, at børn søger skolen i et andet distrikt end det, hvortil de hører.

Stk. 2. Når de i stk. 1 anførte afstande overskrides, kan skoledirektionen forlange, at kommunen drager omsorg for, at fjernere boende børn ved ruteautomobil eller på anden måde befordres til skolen. Indrettes sådan befordring derefter på en af skoledirektionen godkendt måde, tilskyder skolefonden halvdelen af de dertil medgående udgifter; af dette beløb refunderer statskassen halvdelen.

Kommuner uden eksamensskole eller 8. hovedskoleklasse og 9. klasse kan med direktionens godkendelse og skal efter skoledirektionens forlangende yde tilskud til eller fuldt ud afholde udgifterne ved befordring af de i vedkommende kommune hjemmehørende børn til og fra realklasser, henholdsvis 8. hovedskoleklasse og 9. klasse, uden for kommunen. Skolefonden tilskyder halvdelen af disse udgifter, og staten refunderer skolefonden halvdelen af de af den ydede tilskud til kommunerne.

§ 51.

Stk. 1. Det påhviler kommunen at drage omsorg for, at alle undervisningspligtige børn, hvis forældre ønsker dem indskrevet i folkeskolen, kan få fyldestgørende undervisning.

Stk. 2. Drejer det sig om enkelte børn fra fjerntliggende og svagt befolkede dele af kommunen, hvis forældre ikke har evne til at sørge for deres oplærelse, og børnene ikke med rimelighed kan henvises til bestående skoler i kommunen, må kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at børnene på anden måde får fyldestgørende undervisning.

Hvis der i sådanne tilfælde er en skole i en nabokommune, til hvilken børnene med rimelighed kan henvises, er denne kommune pligtig at modtage børnene i skolen, hvis dette kan ske inden for skolens rammer uden at udvidelse enten med hensyn til lærerkræfter eller lokaler bliver nødvendig. Børnenes hjemstedskommune skal da til skolekommunen betale en afgift, svarende til skolekommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i den pågældende skole; denne afgift fastsættes af skoledirektionen - for så vidt angår købstadkommunerne af undervisningsministeriet.

Kan en sådan ordning ikke træffes, drager kommunen efter forhandling med forældrene omsorg for den fornødne særundervisning for det pågældende barn. Når denne ordning er godkendt af skoledirektionen (undervisningsministeriet), bidrager skolefonden med 1/3 af de dertil medgående udgifter; af dette beløb refunderer statskassen halvdelen. Samme regel følges, når der på grund af et barns svagelighed af en kommune må indrettes særundervisning for barnet. For Københavns vedkommende afholdes udgiften med ½ af kommunen og ½ af statskassen. Medfører barnets helbredsstilstand, at det må tage langvarigt ophold til behandling uden for sin hjemstedskommune, afholdes udgiften til særundervisning af hjemstedskommunen med tilskud af skolefonden efter de ovenfor givne regler.

§ 52.

Stk. 1. Når et barn tilhører folkekirken, kan dets forældre ved et skoleårs begyndelse skriftligt til skolekommissionen - i København skoledirektionen - erklære, at de ønsker selv at sørge for barnets undervisning i kristendomskundskab, og barnet fritages da for skolens kristendomsundervisning, når en af folkekirkens præster erklærer, at han overtager tilsynet med barnets undervisning i kristendomskundskab. Samlever forældrene i ægteskab, skal erklæringen om barnets fritagelse for kristendomsundervisning i skolen være underskrevet af dem begge i forening.

Stk. 2. Børn, der ikke tilhører folkekirken, skal, når forældrene forlanger det, fritages for deltagelse i skolens kristendomsundervisning, og tilsynet med deres religiøse opdragelse påhviler derefter, når børnene tilhører et trossamfund uden for folkekirken, dette trossamfund. Det påhviler dog forældre eller værge at drage omsorg for, at barnet, hvad enten det tilhører et trossamfund eller ikke, ikke savner oplysning om de almindelige regler for livet i et ordnet samfund. Forsømmes barnet i så henseende, må skolen give det den fornødne undervisning.

Stk. 3. Elever i realafdelingen, der ikke tilhører folkekirken, skal helt eller delvis fritages for undervisning i religion, når deres forældre eller værger fremsætter forlangende derom.

§ 53.

Hvis en fastansat lærer eller biskolelærer, hvem det påhviler at undervise i kristendomskundskab eller i realafdelingen i religion, ønsker sig fritaget for at meddele denne undervisning og derom indsender motiveret andragende til skolekommissionen - i København skoledirektionen - skal denne, hvis sagen ikke kan ordnes på tilfredsstillende måde ved ombytning af timer mellem skolens lærere, overdrage kristendomsundervisningen til en af skoledirektionen - for købstæder af kommunalbestyrelsen - godkendt person for et honorar, der skal svare til lærerens samlede lønning pr. undervisningstime. Honoraret udredes af læreren.

§ 54.

Med hensyn til børn af medlemmer af trossamfund uden for folkekirken, hvis lære gør afvigelser fra de i denne lov indeholdte bestemmelser til en samvittighedssag for forældrene, kan undervisningsministeren efter indhentet erklæring, fra de stedlige skolemyndigheder tillade afvigelser fra lovens bestemmelser om undervisningens ordning på nærmere fastsatte betingelser. Undervisningsministeren kan bemyndige skolekommissionerne til i bestemte tilfælde at tillade sådanne afvigelser efter regler, der fastsættes af ministeren.

For Københavns vedkommende træffes sådan bestemmelse af skoledirektionen efter nærmere af undervisningsministeren givne regler.

§ 55.

Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes uden for København ved forhandling mellem skolekommissionen og præsterne i kommunen, i København ved forhandling mellem skoledirektionen og provsterne. I denne forhandling deltager alle lederne af offentlige og private skoler i kommunen. Den fornødne tid til konfirmationsforberedelse skal sikres denne, og ved fastlæggelse af tiden bør det iagttages, at skolens arbejde lider mindst muligt afbræk.

§ 56.

Stk. 1. Ved enhver skole, der underviser børn over 12 år, skal der inden en nærmere fastsat frist være indrettet en gymnastiksal med tilhørende omklædningsværelser og badeindretning, hvorhos enten legepladsen skal udvides til en sådan størrelse, at den kan anvendes til boldspil, eller adgang på anden måde skaffes børnene til at øve idræt.

Stk. 2. Før undervisningen i gymnastik - skolestuegymnastik dog undtagen – skal hvert barn fra 4. skoleår og opefter foretage omklædning, og øvelserne skal foregå i gymnastikdragt. En sådan skal som regel anskaffes, renholdes og vedligeholdes af forældrene, men skal stilles til rådighed af kommunen for de børn, hvis forældre forlanger det.

Stk. 3. I enhver kommune skal der inden en nærmere fastsat frist ved kommunalbestyrelsens foranstaltning udlægges en bekvemt beliggende større plads til lege og boldspil samt anden idræt for skolerne og den voksne ungdom; pladsen skal have en til formålet passende form og være tilbørlig afvandet og planeret.

Stk. 4. Fritagelse for opfyldelsen af i de i denne paragraf, stk. 1 og 3, nævnte pligter kan kun indrømmes en kommune, når kommunalbestyrelsen over for undervisningsministeren godtgør, at der på anden måde er sikret skolernes elever og den voksne ungdom adgang til en passende gymnastiksal eller idrætsplads.

§ 57.

Stk. 1. Intet skolepligtigt barn må anvendes til erhvervsmæssigt arbejde forud for skoletiden på de dage, det skal gå i skole.

Stk. 2. Efter de i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse § 38, stk. 3 og lov nr. 227 af 11. juni 1954 om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed § 17, stk. 3 givne regler kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med skolekommissionen, skolenævnene, hvor sådanne findes, og fælleslærerrådet udfærdige en vedtægt, der forbyder eller begrænser anvendelsen af børn til den ved lovene s § 38, stk. 2 og § 17, stk. 2 tilladte budtjeneste.

Stk. 3. Ved erhvervsmæssigt arbejde forstås i denne lov arbejde mod vederlag uden for barnets hjem.

Stk. 4. Overtrædelse af de i denne paragraf fastsatte bestemmelser behandles som skoleforsømmelser i overensstemmelse med reglerne i § 48.

§ 58.

Stk. 1. Omrejsende personer, der ønsker at give forestillinger eller udøve nogen anden virksomhed, hvortil politiets tilladelse udkræves, og som medfører børn i den undervisningspligtige alder, skal for politimesteren fremlægge en ikke over et år gammel bevidnelse fra skolekommissionen - for København skoledirektionen - på deres hjemsted om, at de pågældende børn modtager en efter deres alder forsvarlig undervisning; forelægges en sådan bevidnelse ikke politimesteren, sender denne meddelelse herom til skolekommissionen på hjemstedet.

Stk. 2. Har en sådan person ikke noget fast hjemsted, eller drejer det sig om andre omrejsende, skal de ved skoleårets begyndelse over for skolekommissionen på det sted, hvor de opholder sig, gøre rede for børnenes undervisningsforhold.

§ 59.

Stk. 1. I enhver skole skal der inden en nærmere fastsat frist være indlagt vand med haner til håndvask.

Stk. 2. Skoledirektionen kan efter forhandling med sundhedsstyrelsen påbyde foretaget sådanne ændringer ved skolernes toiletter, at disse kommer i en sundhedsmæssigt tilfredsstillende stand; det skal i så henseende tilstræbes, at der, samtidig med at det i stk. 1 omhandlede vandindlæg finder sted, indrettes vandklosetter.

Stk. 3. Det kan forlanges, at børnene benytter skiftesko i undervisningstimerne; det påhviler kommunen at anskaffe skiftesko til de børn, hvis forældre ønsker det.

Stk. 4. Er der til kommunens skolevæsen knyttet skoletandpleje, skolebespisning eller skolebadning, optages de nærmere bestemmelser herom på skoleplanen.

§ 60.

Stk. 1. Benyttelse af en skoles lokaler til andet formål end skolens undervisning må kun ske i det omfang, hvori det er foreneligt med skolens tarv. Bestemmelse i så henseende træffes af kommunalbestyrelsen efter indstilling af skolekommissionen, der forinden skal indhente lærerrådets erklæring; opstår der spørgsmål om, hvorvidt brugen af skolelokaler strider imod skolens tarv, skal sagen forelægges skoledirektionen, for så vidt angår købstadkommunerne undervisningsministeriet til endelig afgørelse.

Stk. 2. Alle lokaler, til hvis opførelse der er givet statstilskud i henhold til nærværende lovs § 63, skal af kommunalbestyrelsen stilles til rådighed for undervisning og oplysning, der tilbydes kommunens beboere, efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

§ 61.

Stk. 1. De til opførelse af skolebygninger, gymnastikhuse og lærerboliger samt til anlæg af haver for lærerne, lege- og gymnastikpladser, idrætspladser og skolehaver fornødne grundstykker kan erhverves ved ekspropriation; hvor der i en kommune endnu findes uudskiftet fællesjord, kan de fornødne arealer heraf fordres udlagt uden vederlag.

Stk. 2. Ekspropriation foretages i landkommunerne efter de regler, som måtte indeholdes i kommunens bygningsreglement eller vejvedtægt om afståelse af grund til veje.

I landkommuner, for hvilke ingen sådanne bestemmelser er stadfæstet, foretages ekspropriationen af en landvæsenskommission, der i overværelse af et medlem af skoledirektionen træffer afgørelse af, hvilke grundstykker ekspropriationen skal omfatte; for så vidt forlig om disses afståelse ikke kan opnås, skal erstatningen fastsættes af de i henhold til lov nr. 108 af 3. april 1925 § 22 beskikkede jordboniteringsmænd efter de i den nævnte lovs §§ 24-26 og § 28 i øvrigt indeholdte regler om vurderingers foretagelse og om omvurderinger.

Stk. 3. For Københavns vedkommende foretages ekspropriationen efter de i lov om gader, veje og vandløb i København af 14. december 1857 § 10, jfr. lov nr. 85 af 31. marts 1926 § 2, givne regler.

Stk. 4. I købstadkommuner foretages ekspropriationen efter reglerne i § 23 i købstadkommunalloven af 25. marts 1933, dog at ekspropriationen i købstæder, for hvilke der ikke er stadfæstet vedtægtsbestemmelser om taksation ved afståelse af grunde til gader og veje, foretages efter de foran for København angivne regler, men således at 2 medlemmer af vurderingskommissionen udnævnes af retskredsens civildommer i stedet for af præsidenten i Københavns byret.

§ 62.

Alle med skolevæsenets ordning og drift forbundne udgifter afholdes af kommunen, for så vidt der ikke i henhold til lovgivningen er udtrykkelig hjemmel for, at udgiften helt eller delvis påhviler staten, skolefonden eller andre.

§ 63.

Stk. 1. Til kommuner uden for København, Frederiksberg og Gentofte yder staten følgende tilskud til dækning af kommunernes udgifter ved opførelse af nye eller tilbygning til ældre skolebygninger i medfør af nærværende lov, for så vidt planer og tegninger til de pågældende byggearbejder er godkendt af skoledirektionen, for købstædernes vedkommende af byrådet:

Til gymnastiksal med inventar, ikke over 20 000 kr.

Til sløjdlokale med inventar og øvrige udstyr, ikke over 10 000 [kr.]

Til skolekøkken med inventar og øvrige udstyr, ikke over 10 000 [kr.]

Til skolelokale med inventar, ikke over 9 500 [kr.]

Til bibliotek og læsestue med inventar og øvrige udstyr, ikke over 10 000 [kr.]

Til et lokale, beregnet til undervisning af ungdom ude over den undervisningspligtige alder, med inventar ikke over 9 500 kr.

Til skolehave, ikke over 500 [kr.]

Til idrætsplads, for så vidt der ikke opnås tilskud til pladsens anlæg i medfør af stk. 3 i nærværende paragraf, ikke over. 2 000 [kr.]

Til skolelokaler med inventar for 8. hovedskoleklasse og 9. klasse, såfremt undervisningen for disse årgange gennemføres ved centralisering, for hvert lokale, ikke over 19 000 [kr.]

Til de nedennævnte lokaler, der indrettes til oprettelse af realafdeling - eller som siden 1. januar 1956 er blevet indrettet til oprettelse af 3-årige kursus til almindelig forberedelseseksamen - i kommuner, hvor der ikke hidtil har været kommunal eksamensskole:

Til hvert klasselokale med inventar, ikke over 9 500 [kr.]

Til et lokale med inventar til undervisning i naturlære, ikke over 10 000 [kr.]

Stk. 2. Til en skole, der i henhold til reglerne i lov nr. 219 af 11. juni 1954 om ungdomsundervisning m. v. § 48 indrettes til samlingssted for ungdommen ("ungdomsgård"), ydes der, for så vidt planerne og tegningerne til dette byggearbejde er godkendt af undervisningsministeriet, tilskud efter de i nævnte lov givne bestemmelser, således at der foruden til de i nærværende paragrafs stk. 1 nævnte lokaler m. v. kan gives et tilskud på 15 000 kr. til en ved en sådan skole opført forsamlingssal.

Stk. 3. Til indretning af svømmebassiner og idrætspladser til brug for skolebørnene og den voksne ungdom, der anlægges efter en af undervisningsministeren godkendt plan, kan der gives et tilskud på 75 pct. af den hertil medgåede udgift, dog ikke over 6000 kr. til et svømmebassin og 4000 kr. til en idrætsplads.

Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud efter nærværende paragraf, at planer og tegninger til de pågældende byggearbejder inden nærmere fastsatte frister indsendes til skoledirektionen til godkendelse, for købstadkommunernes vedkommende, at planer og tegninger godkendes endeligt af byrådet inden disse frister, og det er endvidere en betingelse for tilskud, at arbejderne er fuldført, så de står rede til brug inden nærmere fastsatte frister. Fristerne fastsættes efter forhandling med folketingets finånsudvalg [sic] af undervisningsministeren, der endvidere bestemmer, i hvilket omfang de ovenfor fastsatte tilskudsregler skal finde anvendelse på byggearbejder, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, og fastsætter de nærmere regler for tilskuddenes beregning og udbetaling.

§ 64.

Stk. 1. Undervisningsministeren er bemyndiget til for kommuner, der ønsker iværksat et forsøgsarbejde inden for folkeskolen, at godkende sådanne hertil sigtende afvigelser fra de i denne lovs afsnit II og III indeholdte bestemmelser angående folkeskolens (hovedskolens og realafdelingens) ordning og undervisningens ordning og omfang, som vil være forenelige med fastholdelsen af folkeskolens mål. For realafdelingens vedkommende kan kun sådanne afvigelser godkendes, som ikke har til følge, at elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller for rettigheder i andre henseender forringes.

Stk. 2. Nærværende lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kgl. anordning kan loven bringes til anvendelse på Færøerne med de af forholdenes forskellighed følgende ændringer.

§ 50 i lov nr. 163 af 7. juni 1958 lyder således:

"Stk. 1. De i nærværende lov fastsatte ændringer af lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folkeskolen træder i kraft således, at 6. hovedskoleklasse og det tilsvarende trin i skoler, hvor der ikke er oprettet en klasse for hver årgang, senest oprettes fra begyndelsen af skoleåret 1959-60, ved skoler, der under den nuværende ordning har 4-årig grundskole, dog senest fra begyndelsen af skoleåret 1960-61. Oprettelsen af de følgende klassetrin efter nyordningen og afviklingen af de efter de nuværende regler påbegyndte klasser afpasses herefter. 1. eksamensfri mellemskoleklasse og 1. eksamensmellemskoleklasse kan således sidste gang oprettes fra begyndelsen af skoleåret 1958-59, medens de til den nuværende 7-årige landsbyordnede skole i henhold til folkeskoleloven af 1937 § 2, stk. 2 knyttede kursus til almindelig forberedelseseksamen og den samme sted omhandlede fortsættelsesklasse sidste gang vil kunne oprettes fra begyndelsen af skoleåret 1960-61.

Undervisningsministeren er dog bemyndiget til, hvor særlige omstændigheder taler derfor, at dispensere fra de foran fastsatte frister, for så vidt angår de børneårgange, der har begyndt deres skolegang inden lovens bekendtgørelse. De i § 56, stk. 1 og 3, og § 59 fastsatte frister fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med folketingets finansudvalg.

Stk. 2. De bestemmelser i lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folkeskolen, der ændres ved nærværende lov, og bestemmelserne om eksamensmellemskolen og realklassen i lov nr. 62 af 24. april 1903 om højere almenskoler m.m. afløses af bestemmelserne i nærværende lov, efterhånden som de nye klasser, skoleafdelinger og eksaminer træder i stedet for de nu eksisterende.

Stk. 3. De nærmere ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser fastsættes af undervisningsministeren, der endvidere bemyndiges til at lade lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folkeskolen optrykke og bekendtgøre med de ændringer, der er fastsat i de i indledningen til nærværende lov nævnte love og i nærværende lov."

Undervisningsministeriet, den 18. juni 1958.

Jørgen Jørgensen./Hans Kjems.