Lov om Folkeskolen som gengivet i Lovtidende for Kongeriget Danmark for året 1937. Klik her eller på billedet for at se hele lovteksten. 

Lov om Folkeskolen.(I)

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Afsnit I. 
Folkeskolens begreb.

§ 1.

Folkeskolen er den kommunale Skole for Børn i den undervisningspligtige Alder samt de Mellemskoleklasser, der slutter sig hertil. Til Folkeskolen kan der være knyttet andre Eksamensklasser eller eksamensfri Klasser efter de i denne lov givne Regler. Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære.

Afsnit II. 
Folkeskolen udenfor København.

Kapitel 1.

Folkeskolens Ordning.

§ 2.

1) Folkeskolen i en Købstad bestaar enten af 4-aarige Grundskoler og 3-aarige Hovedskoler eller af 4-aarige Grundskoler og 4-aarige Mellemskoler; indenfor hver Købstad skal alle Skoler være af samme Form.

2) Folkeskolen på Landet kan være en udelt Skole med et efter Børnetallet afpasset Antal Klasser, men er Skolen paa 4 Klasser eller derover, deles den i en 3-aarig Forskole og en 4-aarig Hovedskole. Til Skolen kan der være knyttet en Fortsættelsesklasse samt Kursus, der forbereder til almindelig Forberedelseseksamen; naar der fra Forældre til mindst 15 Børn - i Alderen fra 14 til 18 Aar - fremsættes Anmodning om Oprettelse af en Fortsættelsesklasse, og et Flertal af Skolekommissionen anbefaler det, skal en saadan Klasse oprettes med en Undervisningstid af mindst 360 Timer. Bestemmelser om Fortsættelsesklassens Omfang, Fag og Timetal fastsættes paa en for denne udarbejdet Undervisningsplan. Undervisningen bør tilrettelægges saaledes, at den fortrinsvis tager Sigte paa Dygtiggørelse til det praktiske Liv. Skolekommissionen antager med Skoledirektionens Godkendelse de fornødne Lærerkræfter.

3) En Folkeskole paa Landet kan ved Bestemmelse paa Skoleplanen ordnes som en Købstadskole og er i saa Fald underkastet de for Købstadskoler gældende Regler med Hensyn til Skolens Ledelse og Lærerlønningerne. Købstadskoleordning kan indføres alene for Mellemskolen eller Hovedskolen, forsaavidt denne er en Centralskole, hvis Grundskoler eller Forskoler har deres selvstændige Ledere.

4) Skoler i Købstædernes Landdistrikter kan være ordnet som Landsbyskoler.

5) For Børn, der ikke kan følge den almindelige Undervisning, skal der, hvis Forholdene tillader det, oprettes en særskilt Undervisning (Særklasser, Tunghøreklasser og lign.).

§ 3.

1) En Mellemskole er enten en Eksamensmellemskole efter Lov Nr. 62 af 24. April 1903 eller en eksamensfri Mellemskole med Undervisning i Folkeskolens almindelige Fag. Hvis der ved en Kommunes Skolevæsen findes en Eksamensmellemskole, skal der ved Kommunens Skolevæsen oprettes en eksamensfri Mellemskole. Kommunen har dog ikke Pligt til at oprette 4de Klasse i den eksamensfri Mellemskole i de Skoleaar, hvor der ikke melder sig mindst 10 Elever til Optagelse i Klassen.

2) Til Eksamensmellemskolen kan der være knyttet Realklasse, der forbereder til Realeksamen efter Lov af 24. April 1903.

3) Undervisningsministeren bemyndiges til at tillade saadanne Afvigelser fra Eksamensmellemskolens Ordning, at Skolen kan afsluttes med andre Statskontrollerede Eksaminer.

4) En kommunal Gymnasieskole bestaar af en Mellemskole, der giver Undervisning efter Lov af 24. April 1903, med dertil hørende Gymnasieklasser og eventuelt en Realklasse; den skal danne et samlet Hele med fælles Leder og fælles Lærerkorps.

§ 4.

Mellemskoler, Hovedskoler, den i § 2, Stk. 2, nævnte Fortsættelsesklasse og de i § 2, Stk. 5, omhandlede Klasser kan som Centralskoler være fælles for flere For- eller Grundskoler og for flere Kommuner. For Centralskoler i de sønderjydske Landsdele vælges en særlig Skolekommission efter de i Lovbekendtgørelse af 26. Juni 1933 § 2 givne Regler af de kommunale Vælgere indenfor Centralskolens Omraade.

Kapitel 2.

Undervisningens Ordning og Omfang.

1.  Almindelige Bestemmelser.

§ 5.

1) For hver Kommune udfærdiges en Skoleplan, der indeholder Hovedbestemmelserne om Ordningen af Kommunens Skolevæsen. I Skoleplanen skal findes Bestemmelser om:
a. Skolernes Benævnelse og Distriktsomraade, herunder om nogen af Skolerne virker som Centralskole for et større Omraade.
b. For hver Skole angives det, om den er købstadordnet eller landsbyordnet, og dernæst, om Skolen er udelt, For- eller Grundskole med Hovedskole eller Grundskole med Mellemskole, og om Mellemskolen i saa Fald er delt i en Eksamensmellemskole og en eksamensfri Mellemskole, og endelig, om der til Skolen er knyttet andre Eksamensklasser eller eksamensfri Fortsættelsesklasser. c. Om der til Kommunens Skolevæsen er knyttet en eller flere kommunale Gymnasieskoler efter § 3, Stk. 4.
d. Lærerembedernes Antal, Art og Lønning.
e. Skoleaarets Begyndelsestidspunkt.

2) Skoleplanen stadfæstes af Undervisningsministeren. Den kan enhver Tid ændres med Ministerens Samtykke og skal hvert 10de Aar underkastes et Gennemsyn, efter nærværende Lovs Ikrafttræden første Gang i 1943.

§ 6.

1) To eller flere Kommuner kan slutte sig sammen til et Skoleforbund til fælles Ordning af Skoleforholdene indenfor Kommunerne. Forinden Beslutning herom træffes, skal Beboerne af de paagældende Skoledistrikter have haft Lejlighed til paa et af vedkommende Kommunalbestyrelse afholdt Møde at udtale sig om Sagen.

2) For et saadant Skoleforbund udfærdiges en fælles Skoleplan. Det kan ved denne bestemmes, at medens For- eller Grundskolerne indenfor hver Kommune skal drives af den paagældende Kommune selv, skal Mellemskolerne eller Hovedskolerne være Centralskoler efter § 4, og Skoleforbundet omfatter da kun Centralskolerne.

3) Kommunalbestyrelsens Opgaver overfor Skolevæsenet varetages for Skoleforbundets Vedkommende af en Styrelse, bestaaende af Repræsentanter for de interesseredes Kommuners Kommunalbestyrelser, og Skolekommissionens Opgaver af en Skolekommission, nedsat af Kommunalbestyrelserne i Fællesskab eller valgt af Skoleforbundets Styrelse. Ved Skoleforbund i de sønderjydske Landsdele vælges Skolekommissionen efter de i Lovbekendtgørelse af 26. Juni 1933 § 2 givne Regler af de kommunale Vælgere indenfor Skoleforbundets Omraade.

4) Udgifterne til de under Skoleforbundet hørende Skoler afholdes af de paagældende Kommuner i Forhold til det antal Børn, de sender til Skolerne, medmindre andet maatte være bestemt ved Forbundets Stiftelse.

5) De nærmere Regler om Samarbejdet, om Valg af Styrelse og Skolekommission og om, hvorvidt og hvorledes de enkelte Kommuner skal kunne udtræde af Fællesskabet, fastsættes ved en Overenskomst, der stadfæstes af Undervisningsministeriet, efter at Indenrigsministeriet for Købstadkommunernes og Amtsraadet for Sognekommunernes Vedkommende har godkendt Fællesskabets Stiftelse og Reglerne om dets Ophør; Amtsraadets Afgørelse kan indankes for Indenrigsministeriet.

6) Ved de til et Skoleforbund hørende Skoler kan ogsaa i de sønderjydske Landsdele vælges særlige Forældreraad efter Reglerne i Lov Nr. 211 af 20. Maj 1933 § 10.

§ 7.

1) Skoleplanen danner Grundlaget for Kommunens eller Skoleforbundets Skolevæsen.

2) Sker der Brud paa Skoleplanens Bestemmelser, eller nægter Kommunalbestyrelsen eller Styrelsen for et Skoleforbund at foretage saadanne Ændringer i Skoleplanen, som paabydes af Undervisningsministeriet i Henhold til Lovgivningens Regler, kan Ministeren gøre Udbetalingen af Statens Tilskud til Kommunens eller Skoleforbundets Skolevæsen afhængig af, at Forholdet bringes i Orden.

3) Indbringer Kommunalbestyrelsen eller Styrelsen for et Skoleforbund inden 4 Uger efter, at Ministeriets Beslutning er meddelt den paagældende, Spørgsmaalet om Ministeriets Berettigelse til at foretage det i Stk. 2 omhandlede Skridt for Domstolene, fortsættes Udbetalingen af Statstilskuddet, til Sagen er afgjort ved Dom.

§ 8.

1) For hver Skole udarbejdes en Undervisningsplan, indeholdende Bestemmelse, om
a) Undervisningen i Klasserne er fælles eller særskilt for Drenge og Piger,
b) Undervisningstiden i de enkelte Klasser,
c) Skolegangens nærmere Ordning paa de forskellige Ugedage,
d) Undervisningsfagene,
e) det Maal, hvortil der bør naas,
f) Ferieplanen.

2) Med Hensyn til Planen for Kristendomsundervisningen og det ugentlige Timetal i Kristendomsundervisning skal den Sognepræst, der har Tilsyn med Kristendomsundervisningen, naar han ikke er Medlem af Skolekommissionen, have Lejlighed til at afgive en Erklæring, der vedlægges Undervisningsplanen, naar den indsendes til Stadfæstelse.

3) Undervisningsplanen, der for Købstadkommunernes Vedkommende udenfor de sønderjydske Landsdele stadfæstes af Undervisningsministeren og i øvrigt af Skoledirektionen, kan til enhver Tid ændres med disse Myndigheders Samtykke og skal hvert 10de Aar underkastes et Gennemsyn, efter nærværende Lovs Ikrafttræden første Gang i 1943.

§ 9.

Folkeskolens Skoleaar begynder den 1. April. Under særlige Omstændigheder kan Undervisningsministeren dog tillade, at Skoleaaret begynder til et andet Tidspunkt.

§ 10.

1) Indskrivning i Folkeskolen finder Sted ved Skoleaarets Begyndelse i Henhold til Anmeldelse, der som regel skal ske 2 Maaneder forud.

2) Tilflyttede Børn indskrives efter Reglerne i § 49 til enhver Tid af Skoleaaret. I Tilfælde af Sygdom og andre særlige Omstændigheder indskrives ogsaa andre Børn efter Skoleaarets Begyndelse.

§ 11.

1) Folkeskolen deles i Klasser efter Skolens Børnetal. Hvor Børnetalet tillader det, skal det tilstræbes, at der oprettes en Klasse for hver Aargang.

2) Børnene opflyttes i Klasserne efter Alder, Fremgang, Modenhed og Anlæg.

§ 12.

1) Naar Gennemsnitstallet af Børnene i en Skoles Klasser, beregnet efter Gennemsnittet af Børnetallet i Kalenderaaret, i to paa hinanden følgende Aar har overskredet for Skoler i Købstæderne 33 og for Skoler i Landkommunerne 35, skal Gennemsnitsbørnetallet nedbringes. Ved Beregningen af Gennemsnitsbørnetallet maa de i Stk. 3 nævnte Klasser ikke medregnes.

2) Som Regel sker Ændringen ved Oprettelse af et nyt Lærerembede ved den paagældende Skole og opførelse af de fornødne Bygninger til Klasselokale og eventuelt Lærerbolig, men Undervisningsministeren kan, naar Omstændighederne taler derfor, bifalde, at Forholdet ordnes paa en af følgende Maader:
1. Ved Udskillelse af et nyt Skoledistrikt og Oprettelse af en ny selvstændig Skole.
2. Ved Omlægning af Skoledistrikterne, saaledes at Børn fra visse Dele af Distriktet henvises til en anden Skole i Kommunen eller en Nabokommune, med hvilken der er truffet Overenskomst om deres Undervisning i Skolen. Saadan Henvisning maa som Regel ikke ramme Børn, der allerede har paabegyndt Skolegangen i den paagældende Skole, og hvis Forældre ønsker, at de skal fortsætte Skolegangen dér.
3. Ved Overenskomst med en privat Skole, der giver Undervisning af samme Art og Omfang som Folkeskolen i Kommunen. Henvisning af Børn til en saadan Skole kan dog ikke foretages mod vedkommende Børns Forældres Ønsker.

3) I en Mellemskole, der giver Eksamensskoleundervisning, kan Deling af en Klasse forlanges, naar Elevtallet overskrider 30; det samme gælder for den eksamensfri Mellemskoles 2 øverste Klasser og for Hovedskolens øverste Klasse.

§ 13.

1) Bortset fra de Mellemskoler, der giver Eksamensskoleundervisning, slutter Folkeskolen ikke med nogen Eksamen.

2) Den aarlige Undervisning i hver Klasse afsluttes med en Aarsprøve, hvis Ordning og Omfang bestemmes af Skolekommissionen i Forbindelse med Forældreraadet, hvor et saadant findes.

3) Skolekommissionen kan beslutte, at der skal gives Hjemmene Meddelelse om Børnenes Standpunkt, Flid og Opførsel.

§ 14.

Læremidler, der benyttes ved Undervisningen i Folkeskolen, stilles til Raadighed for samtlige Børn paa Kommunens Regning.

§ 15.

I alle Klasser bør der lægges mest mulig Vægt paa Elevernes Opøvelse til Selvvirksomhed.

2. Den købstadordnede Skole

a. Grundskolen.

§ 16.

1) I hver Grundskoleklasse skal det aarlige Timetal være mindst 720 Timer, hver paa 50 Minutter, eller et tilsvarende Antal Lektioner af kortere Varighed.

2) For de yngste Aargange maa Skoledagen ikke overstige 4 Klokketimer daglig, for de 2 ældste Aargange ikke 5 Klokketimer daglig.

§ 17.

1) Grundskolens Undervisning skal omfatte:

1) skriftlig og mundtlig Dansk,
2) Skrivning,
3) Regning,
4) Kristendomsundervisning,
5) Historie,
6) Geografi,
7) Naturhistorie,
8) Gymnastik med Lege,
9) Sang,
10) Tegning,
11) for Piger kvindelig Haandgerning.

Undervisningen planlægges med jævn Fremadskriden, saaledes at nævnte Fagrække først bliver fuldstændig i Grundskolens sidste Aar.

2) Smaasløjd, Sløjd, Skolebade og Skolehavegerning kan optages paa Undervisningsplanen.

b. Hovedskolen og Mellemskolen.

§ 18.

Det aarlige Timetal i hver Klasse skal være mindst 1200 Timer, hver paa 50 Minutter, eller et tilsvarende Antal Lektioner af kortere Varighed, og ingen Skoledag maa være over 6 Klokketimer; herfra kan Ministeriet, naar særlige Forhold taler derfor, dog tillade Afvigelse.

§ 19.

1) I Hovedskolen og den eksamensfri Mellemskole fortsættes Undervisningen i de i § 17 nævnte Fag; desuden skal senest i 2den Klasse optages 1) Naturlære, 2) Sløjd for Drengene og 3) kvindelig Husgerning for Pigerne. Under Historie skal optages Samfundslære og Afsnit af Verdenshistorien, under Gymnastik Idræt og, hvor der er Lejlighed til Badning, tillige Svømning, ligesom der i forbindelse med Undervisningen i Naturhistorie eller i Gymnastik skal gives Undervisning i Sundhedslære, herunder Alkohollære; desuden kan Biblioteksarbejde optages paa Undervisningsplanen.

2) I Hovedskolens sidste og Mellemskolens to sidste Klasser skal Undervisningen i de Fag, hvor det naturligt kan ske, afpasses med Hensyntagen til Børnenes fremtidige Virksomhed i det praktiske Liv; der kan i saa Henseende optages andre Fag paa Undervisningsplanen end de ovennævnte, og det kan bestemmes, at Drengene deltager i visse af disse Fag, Pigerne i andre.

3) I den eksamensfri 4-aarige Mellemskole kan yderligere i de sidste Aar paa Undervisningsplanen optages Tysk, Engelsk og Matematik. I denne Undervisning kan kun de Børn deltage, der efter Skolens Skøn kan have virkeligt Udbytte deraf, og hvis Forældre ønsker det; Timetallet for de andre Børn maa dog ikke herved nedsættes under det for Klassen foreskrevne.

4) I Hovedskoleklasser kan eet fremmed Sprog optages paa Undervisningsplanen. Om Deltagelse i denne Undervisning gælder de i Stk. 3 givne Regler.

5) I Eksamensmellemskolen gives Undervisningen efter de herom fastsatte Regler.

6) Der gives Tilskud til 4de Klasse i den eksamensfri Mellemskole efter Reglerne i Lov Nr. 190 af 11. Maj 1935. Tilskud efter Lovens § 4 gives dog, selv om Gennemsnitselevtallet i Klassen er under 10 og uanset Elevernes Alder.

3. Den landsbyordnede Skole

§ 20.

1) Folkeskolen paa Landet skal mindst have 2 Klasser (jfr. dog § 22); den skal gennem 7 Skoleaar give en Undervisning der omfatter i alt mindst 6480 Timer, hver paa 50 Minutter, eller et tilsvarende Antal Lektioner. Det aarlige Timetal i hver af de 3 sidste Aargange maa ikke  være under 960 Timer.

2) For de to første Aldersklasser af Børnene maa Skoledagen ikke overstige 4 Klokketimer daglig, for de to næste Aldersklasser ikke 5 Klokketimer daglig og for de tre sidste ikke 6 Klokketimer daglig; herfra kan Skoledirektionen dog, naar særlige Forhold taler derfor, tillade Afvigelse.

3) For de 5 første Aargange skal Undervisningen omfatte de i § 17, Stk. 1, nævnte Fag og for de 2 sidste Aargange tillige de i § 19, Stk. 1, nævnte Fag. Til Undervisning i Sløjd og kvindelig Husgerning kan Børn fra flere Skoler samles paa eet Sted indenfor en Kommune eller et Skoleforbund; der kan dannes Skoleforbund alene til Undervisning i disse Fag.

4) Desuden kan de i § 17, Stk. 2, nævnte Fag optages paa Undervisningplanen; i Hovedskoleklasser med mindst 1200 Undervisningstimer aarlig kan optages Sprogundervisning efter Regelen i § 19, Stk. 4. § 21. Knyttes der til Folkeskoler paa Landet Fortsættelsesundervisning i Henhold til § 2, Stk. 2, kan den omfatte Undervisning i eet fremmed Sprog. Der gives Tilskud til denne Undervisning efter Reglerne i Lov Nr. 190 af 11. Maj 1935. Tilskud efter Lovens § 4 gives dog, selv om Gennemsnitselevtallet i Klassen er under 10 og uanset Elevernes Alder. § 22. Overstiger Børnetallet i en Folkeskole ikke 24, kan Børnene samles i een Klasse med et aarligt Timetal af mindst 1000 Timer, hver paa 50 Minutter, eller et tilsvarende Antal Lektioner. De første 4 Aargange maa ikke have en Skoledag af mere end 4 Klokketimer for de 2 yngste Aargange, 5 Klokketimer for de 2 næste. For de ældre Aargange maa Skoledagen højst være 6 Klokketimer. Er en Skole indrettet paa denne Maade, skal den først deles i to Klasser, naar det gennemsnitlige Børnetal i 2 paa hinanden følgende Kalenderaar har overskredet 30, og Undervisningsministeren kan tillade, at de nu bestaaende 1-klassede Skoler i de sønderjydske Landsdele opretholdes, saa længe deres Børnetal ikke overstiger 36.

Kapitel 3.

Lærerne.

§ 23.

1)     For at kunne overtage Undervisningen i Folkeskolen skal den paagældende have bestaaet den afsluttende Lærerprøve ( jfr. dog § 24 og § 26, Stk. 1). Disse Regler gælder ogsaa Lærere, der ansættes i Vinterlærerembeder, dog at ueksaminerede Vinterlærere, der ved Lovens Ikrafttræden har været i Virksomhed i 10 Aar, kan genansættes uden særlig Dispensation. Lærere, der ansættes i Enelærerembeder, skal ved Lærereksamen have aflagt fyldestgørende Prøve i Sang og Gymnastik. Til Undervisning i de til kommunale Gymnasier knyttede Mellemskoler har de Lærere fortrinsvis Adgang, der har underkastet sig en Skoleembedseksamen. Ingen Lærer kan ansættes ved disse Skoler, som ikke har underkastet sig en Prøve i Pædagogik og Undervisningsfærdighed. Med Hensyn til Betingelserne for Ansættelse som Aspirant eller Tjenestemand i et Lærerembede gælder i øvrigt Bestemmelserne i Lærerlønningsloven af 28. April 1931 § 4 og § 44. Undervisningsministeren er bemyndiget til under særlige Forhold at tillade Afvigelser fra disse Bestemmelser.

2)     Fra denne Lovs Ikrafttræden kan der ogsaa ved landsbyordnede Skoler ansættes Timelærere, hvis Lønning fastsættes i Forhold til den for Andenlærere paa Landet normerede Lønning efter de i Lærerlønningsloven af 28. April 1931 § 32,2, fastsatte Regler, dog at Lønningen ikke kan gaa ned under1800 kr. aarlig foruden Bolig for en ugift; hvor der ikke kan stilles Bolig til Raadighed, fastsætter Undervisningsministeren Boliggodtgørelsens Størrelse. Forsaavidt de ved Skoler paa Landet normerede Lærerkræfter ikke kan paatage sig Undervisningen i alle de Fag, Undervisningsplanen omfatter, og der ikke i Kommunen kan skaffes et rimeligt Timetal til en Timelærer med Lærereksamen, kan Undervisningsministeren tillade, at Undervisningen i de paagældende Fag besørges af særligt dertil uddannede Faglærere, der lønnes med en Timebetaling, som fastsættes paa Skoleplanen.

3)     Ved alle eksamensfri Mellemskoler oprettes Lærerstillinger med Lønning efter Lærerlønningsloven af 28. April 1931 § 35, svarende til det normale Antal af 4de Mellemskoleklasser ved Skolen.

4)     Der aabnes Adgang for Elever paa Kvindeseminarierne til at faa en Undervisning i Skolekøkkengerning, der i Forbindelse med et efter Lærerprøven afholdt Kursus sætter dem i Stand til at overtage Undervisning i kvindelig Husgerning. For saadanne Elever træder dette Fag i Stedet for Specialet i 3die og 4de Klasse, og der kan foretages andre Ændringer i Læseplanen. Ministeren kan tillade, at samme Ordning indføres ved Fællesseminarier, ligesom tilsvarende Uddannelse kan finde Sted paa andre Skoler, der er anerkendt til Uddannelse af Husholdningslærerinder.

§ 24.

1)     Lærerinder med Forskolelærerindeuddannelse kan ansættes ved Skoler med Landsbyskoleordning til Undervisning af Børn indtil det fyldte 10de Aar og af Piger ud over denne Alder, forsaavidt angaar Undervisning i Gymnastik, kvindelig Haandgerning og kvindelig Husgerning. Undervisningministeren kan tillade, at de ved Lovens Ikrafttræden ansatte Forskolelærerinder deltager i Undervisningen i 2den Klasse af en 3-klasset Landsbyskole under Forudsætning af, at det paagældende Embede ved Ledighed omdannes til et Embede for en eksamineret Lærerinde.

2)     Ved denne Lovs Ikrafttræden ændres den ved Lov Nr. 55 af 30. Marts 1892 oprettede Forskolelærerindeuddannelse, saaledes at den bliver 2-aarig. § 25. Ved Ledighed i de nu bestaaende Pigeskolelærerembeder omdannes disse til Forskolelærerindeembeder.

§ 26.

1)     Ved Skoler, hvis Børnetal ikke overstiger 10, kan Undervisningen meddeles af ueksaminerede Biskolelærere.

2)     Ved Skoler, hvis Børnetal ikke overstiger 20, kan Lærerembedet normeres med Andenlærerløn og Bolig for en ugift. 3)     Har det gennemsnitlige Børnetal i en af de i Stk. 1 og 2 nævnte Skoler i 2 Kalenderaar oversteget henholdsvis 10 og 20, skal Lærerembedet omdannes til et Embede henholdsvis for en eksamineret Lærer, eventuelkt med Andenlærerløn, og for en Enelærer.

§ 27.

1)     En Lærer kan ansættes som Lærer ved en bestemt Skole eller ved en Kommunes eller et Skoleforbunds samlede Skolevæsen og er i saa Fald pligtig at gøre Tjeneste ved flere Skoler indenfor Kommunen eller Skoleforbundet. Overlærere, Enelærere og Førstelærere ansættes dog altid ved en bestemt Skole. Efter Ministerens Bestemmelse kan der tillægges en Lærer paa Landet, der gør Tjeneste ved flere Skoler, en Befordringsgodtgørelse, hvis Størrelse fastsættes paa Skoleplanen.

2)     Skal en Lærer ansættes ved en Kommunes eller et Skoleforbunds samlede Skolevæsen, og er der valgt Forældreraad ved flere af de paagældende Skoler, deltager et af forældreraadene valgt Udvalg paa 3 Medlemmer i Indstillingen til Lærerembedet efter Reglerne i Lov om Folkeskolens Styrelse og Tilsyn af 20. Maj 1933, § 11.

3)     De nærmere Regler om Valget fastsættes af undervisningsministeren. Samtige Forældreraad i Kommunen eller Skoleforbundet skal dog have haft Lejlighed til paa et af Skolekommissionen forinden Indstillingen foranstaltet Møde gennem en Repræsentant at udtale sig om Ansøgningerne. Er der kun valgt Forældreraad ved een af Kommunens eller Skoleforbundets Skoler, deltager dette forældreraad i Indstillingen.

§ 28.

Skolekommissionen udfærdiger efter Forhandling med Fælleslærerraadet og Forældreraadene, hvor saadanne findes, et Ordenreglement. I dette reglement optages Bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes overfor Børn, der ikke møder rene i Skolen. Undervisningsministeren fastsætter almindelige Regler for, hvorledes der skal forholdes overfor Elever, der gennem deres Opførsel skader Skolens Arbejde.

Afsnit III 
Folkeskolen i København

§ 29.

Folkeskolen i København bestaar af en Grundskole, der som Regel er 5-aarig, og en Mellemskole, delt i 2 Afdelinger: en eksamensfri Mellemskole, der er 3- eller 4-aarig, og en Mellemskole, der forbereder til Mellemskoleeksamen efter Lov Nr. 62 af 24. April 1903 og er 4-aarig. Der skal være Adgang for Børn, der har de fornødne Kundskaber og tilstrækkelig Modenhed, til at gaa ind i 1ste Klasse af Mellemskolen fra Grundskolens 4de Klasse.

§ 30.

1)     Den Mellemskole, der leder til Mellemskoleeksamen, giver Mellemskoleundervisning efter Lov af 24. April 1903.

2)     Til denne Afdeling kan der være knyttet Realklasse, der forbereder til Realeksamen efter nævnte Lov. § 31. En kommunal Gymnasieskole bestaar af en Mellemskole som den i § 30, Stk. 1, nævnte med dertil hørende Gymnasieklasser og eventuelt en Realklasse; den skal danne et samlet Hele med fælles Leder og fælles Lærerkorps.

§ 32.

1)     Den eksamensfri Mellemskole giver en Undervisning i Folkeskolens almindelige Fag, ved hvilken der for de senere Aarganges Vedkommende tages Hensyn til Børnenes fremtidige Virksomhed i det praktiske Liv; den slutter ikke med nogen Eksamen.

2)     Til denne Afdeling kan efter Kommunalbestyrelsens Bestemmelse Knyttes Kursus, der forbereder til almindelig Forberedelseseksamen, og eventuelt i Fællesskab med Staten og een  eller flere Kommuner udenfor København, Kursus, der forbereder til Studentereksamen.

§ 33.

1)     Der udfærdiges for København en Skoleplan, der indeholder Bestemmelse om: a.   Folkeskolens forskellige Afdelinger. b.  Om der til disse skal være knyttet Realklasser og Gymnasieklasser. c.   Gennemsnits- og Maksimumsklassekvotient for saavel Klasser som Skoler. d.  Skoleaarets Begyndelsestidspunkt.

2)     Der udarbejdes for København en Undervisningsplan, der indeholder Bestemmelser om: a.   Undervisningstiden i de enkelte Klasser. b.  Undervisningsfagene. c.   Det Maal, hvortil der bør naas. d.  Ferieplanen.

3)     Saavel Skoleplan som Undervisningsplan udarbejdes af Skoledirektionen og stadfæstes af Kommunalbestyrelsen. De kan til enhver Tid med Kommunalbestyrelsens Samtykke ændres og skal hvert 10de Aar ? efter nærværende Lovs Ikrafttræden første gang i 1943 ? underkastes et Gennemsyn. § 34. Læremidler, der benyttes ved Undervisningen i Folkeskolen, anskaffes til smatlige Børn paa Kommunens Regning.

§ 35.

1)     Det aarlige Timetal i Grundskolens 4 nederste Klasser skal være mindst 720 Timer, hver paa 50 Minutter, i 5te Klasse mindst 1200 Timer, hver paa 50 Minutter, eller et tilsvarende Antal Lektioner.

2)     For de to yngste Aargange maa Skoledagen ikke overstige 4 Klokketimer daglig, for de 2 næste Aargange ikke 5 Klokketimer daglig og for 5te Klasse ikke 6 Klokketimer daglig.

3)     Grundskolens Undervisning skal omfatte: 1)     Skriftlig og mundtlig Dansk, 2) Skirvning, 3) Regning, 4) Kristendomsundervisning, 5) Historie, 6) Geografi, 7) Naturhistorie, 8) Gymnastik med Lege, 9) Sang, 10) Tegning, 11) for Pigerne kvindeligt Haandarbejde. Undervisningen planlægges med jævn Fremadskriden, saaledes at nævnte Fagrække først bliver fuldstændig i de senere Klasser. Smaasløjd, Sløjd, Skolebadning og Skolehavegerning kan optages paa Undervisningsplanen.

§ 36.

1)     Det aarlige Timetal i den eksamensfri Mellemskole skal være mindst 1200 Timer, hver paa 50 Minutter, eller et tilsvarende Antal Lektioner, og ingen Skoledag maa være over 6 Klokketimer; der kan dog, naar særlige Forhold taler derfor, efter Skoledirektionens Beslutning afviges herfra.

2)     I denne Mellemskoleafdeling fortsættes Undervisningen i de i § 35 for Grundskolen fastsatte Fag; desuden skal optages 1) Naturlære og 2) Skolekøkkenundervisning for Piger og Sløjd for Drenge, ligesom 3) fremmede Sprog kan optages paa Undervisningsplanen; i denne sidste Undervisning deltager kun de Børn, der efter Skolens Skøn kan have virkeligt Udbytte deraf, og hvis Forældre ønsker det. Under Historie skal optages Samfundslære og Afsnit af Verdenshistorien, under Gymnastik Idræt og, naar der er Lejlighed dertil, Svømning, ligesom der i Forbindelse med Undervisningen i Naturhistorie eller i Gymnastik skal gives Undervisning i Sundhedslære, herunder Alkohollære; desuden kan Biblioteksarbejde optages paa Undervisningsplanen.

3)     Ved Beregningen af Statstilskud til Københavns Kommunes Skolevæsen i Henhold til Lov Nr. 675 af 22. December 1919 medregnes til Statens Bidrag til Lærerlønninger udenfor København det særlige Bidrag til 4de Mellemskoleklasse og Fortsættelsesklassen i Henhold til § 19, stk. 6, og § 21. § 37. I alle Klasser bør der lægges mest muligt Vægt paa elevernes Opøvelse til Selvvirksomhed.

§ 38.

1)     Den aarlige Undervisning i begge Mellemskoleafdelinger afsluttes med en Arsprøve.

2)     Skoledirektionen kan beslutte, at der skal gives Hjemmene Meddelelse om Børnenes Standpunkt, Flid og Opførsel.

§ 39.

For at kunne overtage Undervisning i Folkeskolen i København skal den paagældende have bestaaet den afsluttende Lærerprøve. Til Undervisning i de til kommunale Gymnasier knyttede Mellemskoler har de Lærere fortrinsvis Adgang, der har underkastet sig en Skoleembedseksamen. Ingen Lærer kan ansættes ved disse Skoler, som ikke har underkastet sig en Prøve i Pædagogik og Undervisningsfærdighed. Skoledirektionen kan under særlige Forhold tillade Afvigelser fra disse Bestemmelser.

§ 40.

En Lærer ansættes som Lærer ved Kommunens samlede Skolevæsen og er pligtige at gøre Tjeneste ved flere Skoler indenfor Kommunen.

§ 41.

Skoledirektionen kan efter Forhandling med Fælleslærerraadet udfærdige et Ordenreglement. I dette Reglement optages Bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes overfor Elever, der gennem deres Opførsel skader Skolens Arbejde, samt hvorledes, der skal forholdes overfor Børn, der ikke møder rene i Skolen. 

Afsnit IV. 
Særlige Regler for Folkeskolen i Kommuner med Købstadskoleordning.

§ 42.

I Kommuner, der har købstadordnede Mellemskoler, kan Kommunalbestyrelsen vedtage, at de i Afsnit III, §§ 29, 32, 35 og 36, givne Regler om Grundskolen og Mellemskolen skal være gældende for Kommunens Skolevæsen.    

Afsnit V. 
Fælles Bestemmelser.

Kapitel 1.

Undervisningspligt og Skolepligt.

§ 43.

1)     Undervisningspligten indtræder ved Skoleaarets Begyndelse for de Børn, der paa dette Tidspunkt er fyldt 7 Aar. Paa Begæring af den for Barnets Skolegang ansvarlige skal et Barn, der inden Skoleaarets Begyndelse er fyldt 6 Aar, optages i Skolen, selv om det efter ovenstaaende Regel endnu ikke er undervisningspligtigt.

2)     Undervisningspligten ophører med Udgangen af et Skoleaar for de Børn, der paa dette Tidspunkt er fyldt 14 Aar.

3)     Børn, der er ude over den undervisningspligtige Alder, men som har begyndt Undervisningen i Mellemskolens 4de Klasse eller en Fortsættelsesundervisning efter § 2, stk. 2, jfr. § 21, kan kun med Skolekommissionens ? for Københavns Vedkommende Forældreraadets ? Samtykke udskrives af Skolen før denne Undervisnings Afslutning.

4)     For Børn, der er født i Skoleaarets 3 første Maaneder, kan Skoledirektionen ? i Købstæderne udenfor de sønderjydske Landsdele Kommunalbestyrelsen ? tillade, at de med Hensyn til Undervisningspligtens Indtræden og Ophør stille, som om de var født før Skoleaarets begyndelse. § 44. Ansvaret for, at et undervisningspligtigt Barn modtager fyldestgørense Undervisning, har den, til hvis Husstand Barnet hører.

§ 45.

1)     Pligt til at søge Folkeskolen har ethvert undervisningspligtigt Barn, der ikke paa anden Maade faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindeligt kræves i Folkeskolen.

2)     Naar et undervisningspligtigt Barn indmeldes i en anerkendt Privatskole, eller den for Barnets Undervisning ansvarlige skriftligt overfor Skolekommissionen, i København Skoledirektionen, erklærer selv at ville sørge for dets Undervisning, kan Barnet ikke fordres indskrevet i Folkeskolen; foretages et saadant Skridt af andre end dem, der har forældremyndigheden over Barnet, skal den tiltrædes af disse.

3)     Anerkendte Privatskoler er saadanne, der opfylder de i Lov Nr. 675 af 22. December 1919 § 2 fastsatte Betingelser for Statstilskud, samt andre Skoler, der af Skoledirektionen, for Købstæderne udenfor de sønderjydske Landsdele af Kommunalbestyrelsen, anerkendes som saadanne, og endvidere eksamensberettigede Realskoler. Det paahviler Lederen af en anerkendt Privatskole ved hvert Skoleaars Begyndelse at tilstile Skolekommissionen, i København Skoledirektionen, en Fortegnelse over alle Børn i Skolen.

§ 46.

1)     Samtlige undervisningspligtige Børn, der ikke er indmeldt i en anerkendt Privatskole, eller med Hensyn til hvilke den i § 45, Stk. 2, omhandlede Erklæring ikke er afgivet, indskrives ved Undervisningspligtens Indtræden i Folkeskolen.

2)     Indmeldes Barnet senere i en anerkendt Privatskole, eller afgives den nævnte Erklæring efter Barnets Indskrivning i Folkeskolen, skal det paa ny udskrives af denne. Lov Nr. 168 af 17. Maj 1916 § 1, Lov af 2. Maj 1855 § 1 og Lov om Borger- og Almueskolevæsenet i København af 29. December 1857 § 4 ophæves; Lov Nr. 211 af 20. Maj 1933 om folkeskolens Styrelse og Tilsyn § 6, Stk. 3, er gældende for Københavns Kommune, hvor Skoledirektionen varetager Skolekommissionens Hverv med Hensyn til privat underviste Børn.

§ 47.

1)     Lærerne fører ved Forsømmelseslister Kontrol med, at de i Folkeskolen indskrevne Børn følger Undervisningen. Skolens Leder fordeler dette Arbejde mellem Skolens Lærere. Paa Forsømmelseslisterne skal det angives, om der har været lovlig Grund til Forsømmelsen eller ikke.

2)     Denne Kontrol omfatter ogsaa 4de Mellemskoleklasse og Fortsættelsesundervisning efter § 2, Stk 2, idet de Børn, der deltager i denne Undervisning, betragtes som skolepligtige, saa længe de ikke er udskrevet af Skolen, jfr. § 43, Stk. 3.

3)     Det paahviler den for et Barns Undervisning ansvarlige personligt eller skriftligt at meddele Skolen Underretning om Grunden til Barnets Forsømmelser; ved længere Tids Sygdom eller ved gentagne kortere Forsømmelser paa Grund af Sygdom kan Lægeattest forlanges.

§ 48.

1)     Ved hver anden Maaneds Begyndelse giver Skolens Leder Skolekommissionen ? i København Forældreraadet ? Meddelelse om Forsømmelserne i de 2 foregaaende Maaneder.

2)     Skønnes det, at der er Grund til at paatale Forsømmelser, kan Skolekommissionen inden 8 Dage indkalde d for de paagældende Børns Undervisning ansvarlige til at give Møde for Skolekommissionen i København Forældreraadet og afgive Forklaring. Samlever Forældrene i Ægteskab, indkaldes de begge.

3)     Paa dette Møde kan Sagen eneten sluttes uden Paatale eller med en Advarsel, eller der kan ikendes de paagældende en Bøde paa 1 Kr. for hvert Barn for hver forsømt dag, hvilker Beløb i Gentagelsestilfælde kan stige indtil 3 Kr. for hvert Barn og hver Dag; Bøde ikendes altid, hvis den for Undervisningen ansvarlige har undladt at give Møde efter Tilsigelsen uden at have anmeldt lovligt Forfald; Bøderne tilfalder Kommunekassen. Har Barnet forsømt Skolen, fordi det i Skoletiden er anvendt til erhvervsmæssigt Arbejde, kan Skolekommissionen  i København Forældreraadet beslutte at Sagen skal oversendes til Politiet til Behandling efter Reglerne i Lov Nr. 343 af 6. Maj 1921 §19, jfr. § 36.

4)     Udreder den paagældende ikke den ikendte Bøde, kan denne inddrives ved Udpantning, og de Bøder, der ikke indkommer herved, bliver at afsone i Overensstemmelse med de i Straffeloven af 15. April 1930 § 55 indeholdte Forskrifter. I Tilfælde af Afsoning sammenlægges Bøderne for alle de Børn, for hvis Skolegang een Person har Ansvaret; er forældrene de ansvarlige, og samlever de i Ægteskab, anses Faderen for den ansvarlige.

5)     De i Henhold til Stk. 2 og 3 trufne Beslutninger er endelige og kan ikke indankes for højere Mundighed. En redegørelse for Skolekommissionens i København Forældreraadenes Behandling af forsømmelserne forelægges hvert Fjerdingaar forKommunalbestyrelsen (i København Skoledirektionen), der afgør, om Skole Skolekommissionen i København Forældreraadene fremtidig skal ændre deres Fremgangsmaade.

§ 49.

1)     Ønskes et undervisningspligtigt Barn udmeldt af Folkeskolen eller en privat Skole, paahviler det den for Barnets Undervisning ansvarlige at anmelde dette for Lederen af den paagældende Skole med Angivelse af, hvor Barnet fremtidig skal have Undervisning. Skolens Leder udfærdiger da et Bevis for, at Anmeldes er sket, indeholdende den ved Anmeldelsen givne Oplysning om Barnets fremtidige Undervisning, samt Oplysning om Barnets Fødselsdag, Vaccination og Klasse i Overensstemmelse med Skolens Protokol. En Afskrift af dette Bevis sendes af Skolens Leder til den Skole, i hvilken Barnet efter Angivelsen fremtidig skal undervises; saafremt Skolen ikke kan angives, eller Barnet agtes undervist hjemme, sendes Afskriften til Skolekommissionen paa det paagældende Sted ? i København Skoledirektionen.

2)     Det paahviler den for Barnets Undervisning ansvarlige senest 8 Dage efter Udmeldelsen enten at lade Barnet indskrive i Undervisning i en Folkeskole elle en anerkendt Privatskole eller at afgive den i § 45, Stk2, omhandlede Erklæring til Skolekommissionens Formand i den Kommune, hvori han er hjemmehørende i København Skoledirektionen; det i nærværende Paragraf, Stk. 1, omhandlede Bevis afleveres samtidig til henholdsvis Skolens Leder og Skolekommisssinens Formand i København til Skoledirektionen.

3)     Finder saadan Anmeldelse ikke Sted, drager Skolekommissionen i den Kommune, hvortil Flytning er sket ? i København Skoledirektionen, Omsorg for, at Barnet opføres paa Forsømmelseslisterne fra 8de Dagen efter dets Udmeldelse af den tidligere Skole at regne, forsaavidt Folkeregisteret paa Forespørgsel bekræfter, at Barnet er tilflyttet Kommunen. Viser det sig, at Barnet ikke er tilflyttet Kommunen, tilbagesendes Beviset til den paagældende Skoleleder i Fraflytningskommunen, der indberetter Sagen til Skolekommissionen.

Kapitel 2.

Andre Bestemmelser.

§ 50.

1)     En Kommune inddeles som Regel i Skoledistrikter, der kan være større for Hovedskoler og Mellemskoler end for Forskoler og Grundskoler. Det skal i saa Henseende tilstræbes, at Børnene som Regel i Forskolen og Grundskolen ikke faar mere end 2½ Km til Skole og i Hovedskolen og Mellemskolen, ikke mere end 3½ Km. Skolekommissionen kan med Kommunalbestyrelsens Samtykke tillade, at Børn søger Skolen i et andet Distrikt end det, hvortil de hører.

2)     Naar de i Stk. 1 anførte Afstande overskrides, kan Skoledirektionen forlange, at Kommunen drager Omsorg for, at fjernereboende Børn ved Ruteautomobil eller paa anden Maade befordres til Skolen. Indrettes saadan Befordring derefter paa en af Skoledirektionen godkendt Maade, tilskyder Skolefonden Halvdelen af de dertil medgaaende Udgifter; af dette Beløb refunderer Statskassen Halvdelen.

§ 51.

1)     Det paahviler Kommunen at drage Omsorg for, at alle undervisningspligtige Børn, hvis forældre ønsker dem indskrevet i folkeskolen, kan faa fyldestgørende Undervisning.

2)     Drejer det sig om enkelte Børn fra fjerntliggende og svagt befolkede Dele af Kommunen, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, og Børnene ikke med rimelighed kan henvises til bestaaende Skoler i Kommunen, maa Kommunalbetyrelsen drage Omsorg for, at Børnene paa anden Maade faar fyldestgørende Undervisning. Hvis der i saadanne Tilfælde er en Skole i en Nabokommune, til hvilken Børnene med Rimelighed kan henvises, er denne Kommune pligtig at modtage Børnene i Skolen, hvis dette kan ske indenfor Skolens Rammer, uden at Udvidelse eneten med Hensyn til Lærerkræfter eller Lokaler bliver nødvendig. Børnenes Hjemstedskommune skal da til Skolekommunen betale en Afgift, svarende til Skolekommunens gennemsnitlige Udgift pr. Barn i den paagældende Skole; denne Afgift fastsættes af Skoledirektionen forsaavidt angaar Købstadkommunerne udenfor de sønderjydske Landsdele af Undervisningsministeriet. Kan en saadan Ordning ikke træffes, drager Kommunen efter Forhandling med Forældrene Omsorg for den fornødne Særundervisning for det paagældende Barn. Naar denne Ordning er godkendt af Skoledirektionen ( Undervisningsministeriet), bidrager Skolefonden med 1/3 af de dertil medgaaende Udgifter; af dette Beløb refunderer Statskassen Halvdelen. Samme Regel følges, naar der paa Grund af et Barns Svagelighed af en Kommune maa indrettes Særundervisning for Barnet. For Københavns Vedkommende afholdes Udgiften med ½ af Kommunen og ½ af Statskassen. Medfører Barnets Helbredstilstand, at det maa tage langvarigt Ophold til Behandling udenfor sin Hjemstedskommune, afholdes Udgiften til Særundervisning af Hjemstedskommunen med Tilskud af Skolefonden efter de ovenfor givne Regler.

§ 52

1)     Naar et Barn tilhører Folkekirken, kan dets Forældre ved et Skoleaars Begyndelse skriftligt til Skolekommissionen i København skoledirektionen erklære at de ønsker selv at sørge for Barnets Undervisning i Kristendomskundskab, og Barnet fritages da for Skolens Kristendomsundervisning, naar en af Folkekirkens Præster erklærer, at han overtager Tilsynet med Barnets Undervisning i Kristen domskundskab. Samlever Forældrene i Ægteskab, skal Erklæringen om Barnets Fritagelse for Kristendomsundervisning i Skolen være underskrevet af dem begge i Forening.

2)     Børn, der ikke tilhører Folkekirken, skal, naar Forældrene forlanger det, fritages for Deltagelse i Skolens Kristendomsundervisning, og Tilsynet med deres religiøse Opdragelse paahviler derefter, naar Børnene tilhører et Trossamfund udenfor Folkekirken, dette Trossamfund. Det paahviler dog Forældre eller Værge at drage Omsorg for, at Barnet, hvad enten det tilhører et Trossamfund eller ikke, ikke savner Oplysning om de almindelige Regler for Livet i et ordnet Samfund. Forsømmes Barnet i saa Henseende, maa Skolen give det den fornødne Undervisning.

§ 53.

Hvis en fastansat Lærer eller Biskolelærer, hvem det paahviler at undervise i Kristendomskundskab, ønsker sig fritaget for at meddele denne Undervisning og derom indsender motiveret Andragende til Skolekommissionen i København Skoledirektionen, skal denne, hvis Sagen ikke kan ordnes paa tilfredsstillende maade ved Ombytning af Timer mellem Skolens Lærere, overdrage Kristendomsundervisningen til en af Skoledirektionen for Købstæder udenfor de sønderjydske Landsdele af Kommunalbestyrelsen godkendt Person for et Honorar, der skal svare til Lærerens samlede Lønning pr. Undervisningstime. Honoraret udredes af Læreren.

§ 54.

Med Hensyn til Børn af Medlemmer af Trossamfund udenfor Folkekirken, hvis Lære gør Afvigelser fra de i denne Lov indeholdte Bestemmelser til en Samvittighedssag for Forældrene, kan Undervisningsministeren efter indhentet Erklæring fra de stedlige Skolemyndigheder tillade Afvigelser fra Lovens Bestemmelser om Undervisningens Ordning paa nærmere fastsatte Betingelser. For Københavns Vedkommende træffes saadan Bestemmelse af Skoledirektionen efter nærmere af Undervisningsministeren given Regler.

§ 55.

Tiden for Konfirmationsforberedelsen fastsættes udenfor København ved Forhandling mellem Skolekommissionen og Præsterne i Kommunen, I København ved Forhandling mellem Skoledirektionen og Provsterne. I denne Forhandling deltager alle Lederne af offentlige og private Skoler i Kommunen. Den fornødne Tid til Konfirmationsforberedelse skal sikres denne, og ved Fastlæggelse af Tiden bør det iagttages, at Sklens Arbejde lider mindst muligt Afbræk.

§ 56.

1)     Ved enhver Skole, der underviser Børn over 12 Aar, skal der inden 5 Aar efter denne Lovs Ikrafttræden være indrettet en Gymnastiksal med tilhørende Omklædningsværelser og Badeindretning, hvorhos enten Legepladsen skal udvides til en saadan Størrelse, at den kan anvendes til Boldspil, eller Adgang paa anden Maade skaffes Børnenetil at øve Idræt; Planer og Tegninger til Gymnastiksale skal forelægges Undervisningsministeriet til godkendelse.

2)     Før Undervisningen i Gymnastik ? Skolestuegymnastik dog undtagen ? skal hvert Barn i Hovedskolen, Mellemskolen eller de dertil svarende Klasser af den udelte Landsbyskole foretage Omklædning, og Øvelserne skal foregaa i Gymnastikdragt. En saadan skal som Regel anskaffes, renholdes og vedligeholdes af Forældrene, men skal stilles til raadighed af Kommunen for de Børn, hvis Forældre forlanger det.

3)     I enhver Kommune skal der inden 5 Aar efter denne Lovs Ikrafttræden ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning udlægges en bekvemt beliggende større Plads til Lege og Boldspil samt anden Idræt for Skolerne og den voksne Ungdom; Pladsen skal have en til Formaalet passende Form og være tilbørlig afvandet og planeret.

4)     Fritagelse for Opfyldesen af de i denne Paragraf, Stk. 1 og 3, nævnte Pligter kan kun indrømmes en Kommune, naar Kommunalbestyrelsen overfor Undervisningsministeren godtgør, at der paa anden Maade er sikret Skolernes Elever og den voksne Ungdom Adgang til en passende Gymnastiksal eller Idrætsplads.

§ 57.

1)     Intet skolepligtigt Barn maa anvendes til erhvervsmæssigt Arbejde forud for Skoletiden paa de Dage, det skal gaa i Skole.

2)     Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt efter Forhandling med Skolekommissionen, Forældreraadene ved Kommunens Skoler og Fælleslærerraadet udfærdige en Vedtægt, der fastsætter Regler for Anvendelse af skolepligtige Børn til erhvervsmæssigt Arbejde efter de i Lov Nr. 145 af 18. April 1925 § 13 givne Regler.

3)     Ved erhvervsmæssigt Arbejde forstaas i denne Lov Arbejde med Vederlag udenfor Barnets Hjem.

4)     Overtrædelse af de i denne Paragraf fastsatte Bestemmelser behandles som Skoleforsømmelser i Overensstemmelse med Reglerne i § 48.

§ 58

1)     Omrejsende Personer, der ønsker at give Forestillinger eller udøve nogen anden Virksomhed, hvortil Politiets Tilladelse udkræves, og som medfører Børn i den undervisningspligtige Alder, skal for Politimesteren femlægge en ikke over et Aar gammel Bevidnelse fra Skolekommissionen for København Skoledirektionen paa deres Hjemsted om, at de paagældende Børn modtager en efter deres Alder forsvarlig Undervisning: forelægges en saadan Bevidnelse ikke Politimesteren, sender denne Meddelelse herom til Skolekommissionen paa Hjemstedet.

2)     Har en saadan Person ikke noget fast Hjemsted, eller drejer det sig om andre omrejsende, skal de ved Skoleaarets Begyndelse overfor Skolekommissionen paa det Sted, hvor de opholder sig, gøre Rede for Børnenes Undervisnigsforhold.

§ 59.

1)     I enhver Skole skal der inden 2 Aar efter denne Lovs Ikrafttræden være indlagt Vand med Haner til Haandvask.

2)     Skoledirektionen kan efter Forhandling med Sundhedsstyrelsen paabyde foretaget saadanne Ændringer ved Skolernes Toiletter, at disse kommer i en sundhedsmæssigt tilfredsstillende Stand; det skal i saa Henseende tilstræbes, at der, samtidig med at det i Stk. 1 omhandlede Vandindlæg finder Sted, indrettes Vandklosetter.

3)     Det kan forlanges, at Børnene benytter Skiftesko i Undervisningstimerne; det paahviler Kommunen at anskaffe Skiftesko til de Børn, hvis Forældre ønsker det.

4)     Er der til Kommunens Skolevæsen knyttet Skolelægeordning, Skoletandpleje, Skolebespisning eller Skolebadning, optages de nærmere Bestemmelser herom paa Skoleplanen.

§ 60.

1)     Benyttelse af en Skoles Lokaler til andet Formaal end Skolens Undervisning maa kun ske i det Omfang, hvori det er foreneligt med Skolens Tarv. Bestemmelse i saa Henseende træffes af Kommunalbestyrelsen efter Indstilling af Skolekommissionen, der forinden skal indhente Lærerraadets Erklæring; opstaar der Spørgsmaal om, hvorvidt Brugen af Skolelokaler strider imod Skolens Tarv, skal Sagen forelægges Skoledirektionen, forsaavidt angaar Købstadkommunerne udenfor de sønderjydske Landsdele Undervisningsministeriet, til endelig Afgørelse.

2)     Alle Lokaler, til hvis Opførelse der er givet Statstilskud i Henhold til nærværende Lovs § 63, skal af Kommunalbestyrelsen stilles til Raadighed for Undervisning ag Oplysning, der tilbydes Kommunens Beboere, efter Regler, der fastsættes af Undervisningsministeren.

§ 61.

1)     De til Opførelse af Skolebygninger, Gymnastikhuse og Lærerboliger samt til Anlæg af Haver for Lærerne, Lege- og Gymnastikpladser, Idrætspladser og Skolehaver fornødne Grundstykker kan erhverves ved Ekspropriation, hvor der i en Kommune endnu findes uudskiftet Fællesjord, kan de fornødne Arealer heraf fordres udlagt uden Vederlag.

2)     Ekspropriation foretages i Landkommunerne efter de Regler, som maatte indeholdes i Kommunens Bygningsreglement eller Vejvedtægt om Afstaaelse af Grund til Veje. I Landkommuner, for hvilke ingen saadanne Bestemmelser er stadfæstet, foretages Ekspropriationen af en Landvæsenskommission, der i Overværelse af et Medlem af Skoledirektionen træffer Afgørelse af, hvilke Grundstykker Ekspropriationen skal omfatte; forsaavidt Forlig om disses Afstaaelse ikke kan opnaas, skal Erstatningen fastsættes af de i Henhold til Lov Nr. 108 af 3. April 1925 § 22 beskikkede Jordboniteringsmænd efter de i den nævnte Lovs §§ 24 ? 26 og 28 i øvrigt indeholdte Regler om Vurderingers Foretagelse og om Omvurderinger.

3)     For Københavns Vedkommende foretages Ekspropriationen efter de i Lov om Gader, Veje og Vandløb i København af 14. December 1857 § 10, jfr. Lov Nr. 85 af 31. Marts 1926 § 2 givne Regler.

4)     I Købstadkommuner foretages Ekspropriationen efter Reglerne i § 23 i Købstadkommunalloven af 25. Marts 1933, dog at Ekspropriationen i Købstæder, for hvilke der ikke er stadfæstet Vedtægtsbestemmelser om Taksation ved Afstaaelse af Grunde til Gader og Veje, foretages efter de foran  for København angivne  Regler, men saaledes, at 2 Medlemmer af Vurderingskommissionen udnævnes af Retskredsens Civildommer i Stedet for af Præsidenten i Københavns Byret.

§ 62.

Alle med Skolevæsenets Ordning og Drift forbundne Udgifter afholdes af Kommunen, forsaavidt der ikke i Henhold til Lovgivningen er udtrykkelig Hjemmel for, at Udgiften helt eller delvis paahviler Staten, Skolefonden eller andre.

§ 63.

1)     Til hjælp til Dækning af de aarlige Udgifter, i Medfør af nærværende Lov matte blive paaført Kommuner udenfor København, Frederiksberg og Gentofte til Forrentning og Afbetaling af Laan i Anledning af Opførelse af nyee ller Tilbygning til ældre Skolebygninger, giver Staten Tilskud af indtil Halvdelen af den aarlige Ydelse, dog ikke ud over et samlet Beløb af 900.000 Kr. aarlig. Tilskuddet ydes efter følgende Regler: a)     Til den enkelte Skole gives ikke Tilskud i forhold til et højere Beløb end 35.000 Kr. b)    Tilskuddet gives i Forhold til følgende Beløb efter Byggearbejdets Art og Omfang: Til Gymnastiksal med Inventar ikke over 16.000 Kr. -         Idrætsplads ikke over 1500 Kr. -         Sløjdlokale med Inventar ikke over 6000 Kr. -         Skolekøkken med Inventar ikke over 6000 Kr. -         Skolelokale med Inventar ikke over 5000 Kr. -         Skolehave ikke over 500 Kr.

2)     Det er en Betingelse for disse Tilskud, at Arbejdet er paabegyndt efter 1. December 1936 og fuldført inden 1. April 1946.

3)     De Laan, der optages til Dækning af de i Stk.1 omhandlede Udgifter, skal være afsluttet paa saadanne vilkaar, at de er tilbagebetalt i et Tidsrum af højst 28 Aar og afdrages med 1/28 aarligt.

4)     De nærmere Regler om Tilskuddets Beregning og Udbetaling fastsættes af Undervisningsministeren.

§ 64.

1)     Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1938.

2)     De i denne Lov, §§ 2, 3, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 26, fastsatte Bestemmelser skal gennemføres senest ved den i Aaret 1943 stedfindende Skoleplansrevision, der skal være fuldendt inden 1. April 1948, saaledes at alle Folkeskoler fra dette Tidspunkt at regne opfylder Betingelserne efter nærværende Lov. Undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsætte de fornødne Overgangsbestemmelser.

3)     Denne Lov gælder ikke for Færøerne.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 18. Maj 1937.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R. 

(LS)[1]

Lovtekstens noter.

(I) Udfærdiget gennem Undervisningsministeriet. Se Rigsdagstidende for 1936-37: Folket. Tid. Sp. 1845, 2259, 5667, 5833; Landst. Tid. Sp. 2005, 2486, 2537; Till. A. Sp. 3009; Till. B. Sp. 1733, 2973; Till. C. Sp. 1473, 2109.

Ordforklaringer m.m.

[1] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering. Forkortelsen anvendes på afskrifter for at vise seglets placering på originaldokumentet.