Transskription:

- En vågen ungdom har altid interesseret sig stærkt for de problemer, der er fremme i tiden, og ingen steder kommer disse interesser vel så stærkt til udtryk som netop i en gymnasieforening. Vi er netop samlede i sådan en ungdomsdiskussionsklub, hvor en række unge gymnasiaster er kommet sammen i aften for at drøfte nogle af de problemer, der er fremme i tiden. Det er de store verdensproblemer, selvfølgelig, der er under debat.

… slår vor tænkeevne næppe til, når det drejer sig om for eksempel en anden skæbne. De fascistiske partier har jo også enkelte socialistiske programpunkter. Men de drukner helt i de nationalistiske. Det er jo ulige lettere at holde brandtaler end at afskaffe den kapitalisme, der er grundlag for nationalismen. Men vi kan vel tage kampen op og gøre os klart, at vor modstander er den mest internationale af alle internationale institutioner: kapitalismen, og skal kampen være nogenlunde lige, må den føres på international basis. ’Danmark for folket’-marxisme og de øvrige tredje standpunkter fører efter min mening ikke til målet.

[Tilråb, klappen]

Hjort har ordet.

Du forsøgte i den ret negative indledning at feje enhver tale om nationalisme væk ved at komme med et umotiveret angreb på kapitalismen. Og det regner jeg for at være et ret løst grundlag. Når der er tale om nationalisme, kan der kun være et standpunkt, enten for eller stik imod. Det danske Socialdemokrati har valgt slet ikke at tage noget standpunkt, eller jeg vil snarere sige [at] tage to standpunkter.

Fy! Fy!

Snart er det nationalt, eller lader i det mindste, som om det er det, og snart det diametralt modsatte. Den form for nationalisme, som de dyrker, og som finder sin kulmination i, at socialdemokraten flager på Hans Majestæt Kongens fødselsdag og valdemarsdagen, den giver jeg ikke meget for.

Hørt! Hørt!

En nation er en helhed, og nationalismen må gå ud på at gøre denne helhed stærk, og det først og fremmest kulturelt set. Den kultur, der gennem årene er bygget op på dansk grundlag, må bevare og udbygge. Og derfor må man tage skarpt afstand fra de kulturfabrikanter, der under påberåbelse af frisind rakker ned på alt og alle!

[Tilråb, klappen]

Henning Møller har ordet.

Spørgsmålet nationalisme og internationalisme er et enten-eller, siger I. Prøv så at se på glosen internationalisme. ’Inter’ betyder ’mellem’, ’natio’ – ’folkestamme’. Alene ordets sproglige sammensætning peger hen på et både-og. Den rationelle løsning af problemet bliver derfor at organisere de nationale stater i et internationalt samarbejde. Fortsættes og udvikles den påbegyndte spærring af grænserne, vil det betyde en alvorlig hindring for det nationale liv, som altid må hente impulser udefra. Ja, selv den moderne nationalfølelse, som den foregående konservative taler gik ind for, er jo opstået uden for Danmarks grænser, bl.a. omkring Den Franske Revolution. Den, der kommer sandheden nærmest, er uden tvivl den store franske socialdemokrat Jean Jaurès med ordene: ”Lidt internationalisme fører bort fra fædrelandet, megen internationalisme fører tilbage dertil igen.”

[Tilråb, klappen] 

- Men gymnasieforeninger bestiller også andet end at diskutere. Her står f.eks. en formand for en gymnasieforening i en helt anden kant af landet. Hvad laver De på Deres møder?

Vi har først og fremmest foredrag, som regel af aktuel karakter. Jeg kan nævne, vi har haft et foredrag om svangerskabslovgivningen og bagefter en livlig diskussion. Vi har haft et foredrag på tysk, [der] slår vi to fluer med et smæk, vi får både sproget og så indholdet af selve foredraget. Og efter foredragene er der oplæsning af forskellig slags. Det er nemlig sådan, at medlemmerne sender bidrag ind til vores redaktør …

- Hvad er det for bidrag?

Ja, det er af forskellig karakter, der er naturligvis lyriske digte, kærlighedsdigte, måneskin og mørke, og der er humoristiske digte, der er småbegivenheder på skolen og i det hele taget. Den slags.

- Får vi noget af det at høre på Deres møde i aften?

Ja, vi har netop i aften digte af begge slags. Det sidste, de hører derinde, er et lyrisk digt, og det første er et humoristisk digt, det er bygget over så lille en begivenhed, som at nogle elever ude i byen har mødt en lærer på en restaurant, og … ja, nu kan De høre, hvad det er blevet til derinde.

- Jamen, lad os så gå derind.

[Klappen]

Det næste digt, vi skal læse, handler om en af vores kære lærere, hr. Nielsen.

Og det var sig hr. Nielsen,
til øl og mjød fik han trang;
thi gik han sig på det værtshus ind,
hvor så fager en terne sang.

Og det var sig hr. Nielsen,
han tog sig ved bordet sæde;
ak, sangerindens forførende kvad,
det voldte ham en stor glæde.

Og det var den sangerinde,
hun skued’ hans kælne blik;
thi akslede hun sit fagre skind
og hen imod hannem gik.

Thi så hun hannem i øjnene ind
alt på sin forførende vis
og sang dertil sligt uhøvisk kvad:
”Bli’r det os to en nat i Paris?”

Ak, tvende af Nielsens disciple,
de havd’ og der deres sæde;
de stirrede på den lærers kval
alt med så dulgt en glæde.

Og det var sig hr. Nielsen,
han rødmed’ på stand så brat;
thi skød han kvinden væk
og red’ sig bort i den stille nat.

Vist højt bør prises hans adfærd,
thi han modstod den falskes blikke;
men for at blive en smule til grin
han slipper alligevel ikke.

Thi råder jeg hver en lærer,
der rigtig vil slå til søren:
Se grundigt efter lokalet først,
at der ikke er skolebørn.

[Klappen]

Og nu skal jeg læse et digt, der hedder ”Nattens gode feer”.

Har du mærket deres sang nogen nat
som en lyd af klokkeklang, blød og mat,
når den bløde, lyse skare
svæver ind for at bevare
dig fra alle skjulte farer
i den mørke nat?

Skaren kommer med det blege måneskin,
stiller rundt sig om dit leje i en ring;
synger sagte, mens den dysser
dig i søvn og drømme drysser
over dig og ofte kysser
blidt din kind.

Aldrig dog du får at se deres leg,
vågner du, da flygter de bort fra dig;
deres vinger ud de breder,
flyver bort til andre steder,
og det nytter ej, du leder,
for de er der ej.

 [Klappen]