Studenterkravene om medindflydelse i pagt med tiden.

Forståelse i befolkningen for studenternes krav, men der må trækkes en grænse.

I maj måned vedtog konsistorium ved Københavns Universitet universitets og Mogens Fogs anordningsforslag til imødekommelse af studenternes ønske om øget medindflydelse på universitets forhold. Efter forslaget, der blev vedtaget med stor majoritet, vil studenterne få en trediedel's medindflydelse i alle besluttende organer og 50 %' s medindflydelse i studienævnene. Forslaget blev ikke velvilligt modtaget af universitets øvrige professorer og efter et krav fra det medicinske fakultet der stillede sig særlig negativt, blev anordningsforslaget sendt til "vejledende" afstemning blandt samtlige professorer, med det resultat at det kun opnåede et knebent, men dog et flertal.

Universitets ledelse er således et stykke "foran" det samlede professorkollegium, "foran" forstået som mest imødekommende overfor studenternes ønsker om øget medbestemmelsesret.

Kravet om øget medbestemmelsesret falder i tråd med en udvikling, der også på andre områder i samfundslivet kræver øget demokratisering, f.eks. og vel først og fremmest på arbejdspladsen, og Gallup Instituttet har derfor søgt at vurdere den almindelige indstilling til kravene på universitetsområdet, der i tilstrækkelig grad er et fælles samfundsanliggende - eller i hvert fald er blevet det - til, at kendskabet til denne indstilling, må siges at være af interesse. Selvom forholdene på universitetet og herunder også forskningens vilkår, er af speciel natur og ikke et "folkeligt" anliggende, må universitetsanliggender set udfra et samfundsmæssigt trivselssynspunkt, også falde i tråd med udviklingen uden for egentlige universitetskredse.

Med udgangspunkt i nævnte anordningsforslag, blev et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning stillet først følgende spørgsmål:

"Det diskuteres i øjeblikket livligt om studerende bør have medindflydelse på Universiteterne. Må jeg høre Deres mening, mener De studenterne bør have en vis medindflydelse på Universiteternes anliggender på forskellige områder?"

Spørgsmålet gav følgende svar fordelt på forskellige befolkningsgrupper:

Som det fremgår, finder flertallet i befolkningen (55 %) studenternes krav om øget medindflydelse berettiget. Kun knapt hver tredie (30 %) svarer "nej" og det er ikke uinteressant, at relativt få (15 %) ikke mener at kunne tage stilling til spørgsmålet. Som også en tidligere undersøgelse har vist, omfatter befolkningen Universitets- og studenterforhold med en ikke ringe interesse.

Det fremgår klart af oversigten at hovedstadsbefolkningen er betydeligt mere "progressiv" i dette spørgsmål end befolkningen i provinsen, men en lige så vigtig faktor som urbaniseringsgraden er alderen. Dette er heller ikke overraskende, men bortset fra den højeste aldersgruppe er det værd at bemærke at i alle øvrige aldersgrupper går flertallet ind for øget medbestemmelsesret til studenterne.

Også  uddannelsesniveauet spiller en væsentlig rolle og blandt de højst uddannede er støtten til medbestemmelseskravet lige så stærkt som blandt de unge selv, der er under uddannelse.

En ting er imidlertid, at studenterne skal have medindflydelse, men nok så kontroversielt er det hvor stor indflydelse. Som nævnt gav det af konsistorium vedtagne anordningsforslag en trediedel's medbestemmelsesret i de besluttende organer og 50 % i studienævnene. Studenterne havde ønsket 50 % også i de besluttende organer men er indforstået med anordningsforslaget. Til belysning af dette spørgsmål spurgte man dernæst alle der sagde "ja" til øget medindflydelse, som følger:

"Det er blevet foreslået at studenterne skal have 50 % medindflydelse. Hvad mener De, bør studenterne have 50 % medindflydelse, mere end 50 % eller mindre end 50 %?"

Svaret var fordelt på de samme befolkningsgrupper:

Som man ser, er der ikke i befolkningen baggrund for at tildele studenterne den reelle magtstilling, 50 % medindflydelse vil give. Er der således i befolkningen en udstrakt good-will for medbestemmelseskravet - men som en tidligere undersøgelse har vist, bestemt ikke overfor studenternes voldelige og udemokratiske metoder - så trækkes grænsen der, hvor studenterne får det afgørende ord, hvad de vil få såfremt de vil få mulighed for at forhindre vedtagelser. 37 % af de
adspurgte og 20 % af hele befolkningen vil gå så vidt.

Det er ikke uinteressant at se hvorledes svarene fordeler sig i de forskellige befolkningsgrupper på dette spørgsmål i modsætning til det første. Urbaniseringsgraden synes uden betydning, hvorimod generationskontroversen slår klart igennem. Indtil aldersgruppen 20 - 24 år ønsker flertallet mindst 50 % medindflydelse, hvorefter procenten falder indtil 21 % i den højeste aldersgruppe.

Ser man imidlertid på sådanne grupper som højere funktionærer eller de højst uddannede, vil man se at netop disse grupper der viser størst forståelse for medbestemmelseskravet samtidig er de grupper, der klarest og stærkt vender sig imod 50 %'s medbestemmelse. Dette er vel værd at notere sig, da disse grupper på forhånd må formodes at have et større erfaringsgrundlag og detailkendskab at basere deres vurdering og stillingtagen på.

Alt i alt må man konkludere, at studenterkravet møder forståelse i befolkningen, men at der ikke i denne er gehør for krav, der går ud over hvad anordningsforslaget imødekommer - og endelig som før nævnt i forbindelse med en tidligere undersøgelse skal tilføjes, at studenternes voldsmetoder ikke er egnede til at øge forståelsen for deres krav, så meget mere som de opfattes som en klart gruppe i forhold til den øvrige befolkning.