Kilder
Kildeintroduktion:
Den 19. april 1782 udsendte Den Kongelige Grønlandske Handel en instruks for driften af Grønland i forsøget på at reorganisere den grønlandske handel. I instruksen med den fulde titel Instrux hvorefter kiøbmændene eller de som enten bestyre handelen eller forestaae Hvalfanger-Anlæggene i Grønland, i Særdeleshed, saavelsom og alle de der staae i handelens Tieneste i almindelighed, sig for fremtiden have at rette og forholde blev der fastsat regler for bl.a. europæiske mænds omgang med grønlandske kvinder. Instruksens anden post "Om Giftermaal", der er gengivet nedenfor, satte klare rammer for ægteskaber, der blev indgået i Grønland mellem personer af blandet etnisk herkomst. Der blev med instruksen udstedt et forbud mod ægteskab mellem danske mænd og grønlandske kvinder samt grønlandske mænd og danske kvinder. Ægteskab mellem danskere og dansk-grønlændere var tilladt. Danskere behøvede ikke nogen særlig tilladelse for at blive gift indbyrdes, udover at manden skulle sikre kvinden gennem indbetalinger til en enkekasse, hvis han døde.
Instruksen opstillede en række punkter, der fx behandlede varebestillinger, handelspolitik med grønlænderne, kristendom og mission, strafferet samt ægteskab. Et hovedformål med instruksen var at fastholde grønlænderne til deres traditionelle fangst og levevis, så de fortsat kunne levere flest muligt af de produkter, som danskerne i 1700-tallet byttede og fra 1800-tallet købte af grønlænderne. Instruksens forskellige anvisninger var mere eller mindre gyldige indtil 1950.
I 1776 var Den Kongelige Grønlandske Handel blevet tildelt monopol på handel i Grønland. I årene forinden havde flere handelsselskaber kæmpet med at holde liv i den grønlandske handel, men de havde alle kørt med underskud, og det betød, at de alle på sigt blev lukket. Derfor var det afgørende, at den grønlandske handel blev reorganiseret med klare administrative, merkantile og juridiske bestemmelser, der kunne optimere driften i Grønland.
Instruks for Grønland om giftemål, anden post, side 8-10. Klik på billedet for at se det i en større version.
Anden Post
Om Giftermaal.
§. 1.
Naar Handelens Betiente, efter indgiven Ansøgning, skulle blive tilladt at indtræde i Ægteskab med Europæiske Fruentimmer, have de forud at indsætte saa meget i Enke-Kassen, at Enken efter Mandens Død aarlig kan nyde 60 Rdlr.[1] Pension; Dog vil man isaa Fald see Indskudet paa sædvanlig Maade lettet.
§. 2.
Ægteskab med virkelige Grønlænderinder tillades ikke; men naar Giftermaal med Fruentimmer af blandet Ægteskab, efter derom given Ansøgning til Inspecteuren, indvilges, haver Betienten inden Brylluppet, at indskyde saadan Sum i Enke-Kassen for sin Kiereste, at hun efter hans Død, i det mindste kan nyde 40 Rdlr. aarlig Pension. Og binder dette Giftermaal ham ikke til Landet.
§. 3.
Betientere, gifte eller ugifte, som udsættes af Handelens Tieneste, tilstædes ikke derefter at boe i Landet; men gaae hiem med første Skib.
§. 4.
Hvad Bødker, Tømmermand og andre Kolonister angaaer, da tillades dem ikke at indtræde i Ægteskab med Europæiske Fruentimmer eller virkelige Grønlænderinder; men naar Inspecteuren, efter indgiven Ansøgning om Giftermaal med Fruentimmer af blandet Ægteskab, finder at Supplicanten[2] besidder de udfordrende gode Egenskaber[3], samt evne til at underholde[4] en Familie, kan Ægteskabet vel bevilges, dog paa Vilkaar, at der indsættes i Enke-Kassen saadan Sum, at Bødkerens eller Tømmermandens Enke kan efter Mandens Død nyde 25 Rdlr. Pension, og Arbeidskarlens 20 Rdlr. Skulle de ikke strax kunne udbetale den fulde Sum med Recognition[5], da maae de vel for det resterende efter Fundatzens[6] Forskrivt give Obligation[7] til Enke-Kassen; men derhos for Kapital og Renter stille saa antagelig Caution[8], at Directionen kan paategne deres Obligation til udbetaling efter en bestemt Tid.
Til hvilken Ende en Fierde Deel af deres Gage, eller mere, ligesom det udfordres, aarlig bliver tilbageholdet indtil Obligationen ganske er udbetalt. Hvilken fulde Betaling maae være erlagt inden fire Aar fra den Tid af, da Obligationen blev udstædt. Hvad de behøvende Frieheds Passer[9] og Forlovere[10] angaaer, da maae de selv sørge for at forskaffe sig samme.
§. 5.
Mandspersoner af blandet Ægteskab maae gifte sig saavel med Virkelige Grønlænderinder, som med Blandinger, og forblive i det første Tilfælde bestandig i Landet. Men staae de i Handelens Tieneste, som Kiøbmænd, Assistenter, eller anden Qvalite, hvor de nyde 50 Rdlr. fast Gage, bør de først melde det intenderende[11] Giftermaal for Inspecteuren, og giøre saadant Indskud i Enke-Kassen, som i forestaaende Paragraf for Bødker og Tømmermand er fastsat.
§. 6.
Alle som staae i Handelens Tieneste og allerede ere gifte, men endnu ikke have indsat, eller strax ville indsette en billig, og efter Indspecteurens Skiønsomhed passelig Sum i Enke-Kassen for deres Hustruer, bør aarlig beholde noget tilgode af deres nydende Gage, paa det, naar de ved Døden afgaae, deres efterladte Enke og Børn da ei af Mangel paa nødtørftig Underholdning skulle blive Handelen til Byrde.
Og at man nu heri kan have en Regel at gaae efter, bør der for saadan Kiøbmand aarlig tilbageholdes 14 Rdlr., for en Assistent 10 Rdlr., for en Tømmermand eller Bødker 8 Rdlr., og for en Kok, Baadsmand, eller simpel Kolonist 6 Rigsdaler.
Af den Sum, som det saaledes tilbageholdte er opløben til inden Mandens Død, betales Renterne til den efterladte Enkes og Børns Underholdning; men Kapitalen falder efter hendes Død til Deling imellem deres Børn eller om ingen er, og der ikke heller i levende Live paa lovlig Maade er disponeret derover, da imellem deres andre Arvinger.
Skulle ellers bemeldte tilbageholdte Kapital være saa liden, at Renterne, i ovenmeldte Hensigt, ikke vare nogenledes tilstrækkelige, maae der tages af selve Kapitalen, saalænge den kan rekke.
§. 7.
Paa det Børn af blandet Ægteskab ikke skal blive sig selv og Landet til Byrde, bør de i Almindelighed til Grønlands Handtering oplæres og med National-Proviant underholdes.
Hvad ellers Drengebørnene i Særdeleshed angaaer, da maae de enten anføres til at blive gode Grønlændere og derfor betimelig vænnes til Kajakken; eller oplæres i Landet til Bødker og Tømmermands Professioner, eller tages til Arbeide ved Handelen, eller anføres til Hval- og anden Fiskefangst. Men for alting maae man see derhen, at de ikke unyttig drive Tiden bort, eller forvænnes i Europæernes Kiøkkener og private Tieneste, da saadant allene føder Dovenskab, og giør dem uskikkede til, siden at erhverve sit Brød, enten paa europæisk eller grønlandsk Maade.
Naar Fædrene saaledes tilbørlig anføre og opdrage deres Børn, vil Handelen understøtte deres Bestræbelser, og paa beste Maade forhielpe Børnene.
Ordforklaringer m.m.
[1] Rdlr.: Rigsdaler.
[2] Supliccant: ansøger.
[3] Udfordrende gode Egenskaber: påkrævede gode egenskaber.
[4] Underholde: forsørge.
[5] Recognition: Afgift for den juridiske proces ved oprettelse af enkekassen og ægteskabet.
[6] Fundatz: reglement.
[7] Obligation: skriftlig bevis for gæld.
[8] Caution: sikkerhed, der stilles for en persons gæld.
[9] Frieheds Pas: dokument der frigør værnepligtige eller stavnsbundne personer fra deres forpligtelser.
[10] Forlovere: kautionist eller person der står inde for, at der ikke er hindringer for ægteskabet.
[11] Intendere: planlægge.