Kilder
Kildeintroduktion:
Kongekost er samlebetegnelsen for hele det ceremoniel, der i Grønland blev udført på den siddende konges fødselsdag. Kongekost blev første gang uddelt i 1770’erne, og den omfattede en beskeden uddeling af madvarer til grønlænderne. I forbindelse med uddelingerne overværede grønlænderne flaghejsning, kanonskud og gudstjeneste.
Fra 1782 var alle assistenter i Grønland forpligtet til at føre en dagbog over, hvad der dagligt skete i kolonierne. En assistent var en lavere embedsmand, der bistod de ledende embedsmænd, typisk købmændene, med at handle, føre regnskab og lave forefaldende arbejde. Fra 1780’erne findes derfor mange dagbøger, der giver indblik i dagliglivet i kolonierne. Assistent Immanuel Arøe (1758-1834) fra Holsteinsborg (Sisimiut) fortæller i uddraget fra sin dagbog, der er gengivet nedenfor, om, hvordan Christian 7.s fødselsdag blev fejret i kolonien 29. januar 1788.
Arøe fortæller om uddeling af madvarer, udskænkning af brændevin til det dansk-grønlandske mandskab samt fremvisning af kolonimagtens styrke ved flag, kanoner og formaninger. Brændevin var ellers forbudt for den grønlandske befolkning at drikke, men her synes at være gjort en undtagelse for grønlændere i dansk tjeneste. Alt sammen bidrog til at gøre fejringen af kongens fødselsdag særlig.
Koloniassistent Arøes dagbogsnotat i forbindelse med fejringen i Holsteinsborg (Sisimiut) af Christian 7.s fødselsdag den 29.januar 1788.
Eftersom det var i Dag hans Mayestæt Kongens hoÿe Födsels Dag, blev Grönlænderne tildeelt Brød, Grÿn og kasserede hviide Erter, harpuneererne[1] og Stÿrerne[2] blev desuden skiænkede med Brændeviin, derefter blev de alle erindrede om den Lÿdighed og Fliid, de særdeles i henseende til Fangstens Drift var hans Maÿestæt Kongen og deres höÿe Øvrigheder skyldige, til erindring af Kongens Geburts-Dag blev der hiidset Flag og adskillige Kanonskud affÿrede.