Kilder
Kildeintroduktion:
I marts 1753 blev der fastsat en række betingelser og forpligtelser ved indgåelse af ægteskab i Grønland mellem dansk-norske mænd og grønlandske kvinder. Det Almindelige Handelskompagni havde i 1750 overtaget monopolet på handlen med Grønland. En af kompagniets opgaver var at udforme en politik for de dansk-grønlandske ægteskaber, der var blevet mere populære siden midten af 1740’erne. På det tidspunkt havde enkelte dansk-norske kolonister i Qasigiannguit (Christianshåb) fået tilladelse til at indgå ægteskab med grønlandske kvinder. Tilladelsen skyldtes to hensyn. På den ene side sikrede ægteskaberne, at der var nok dansk arbejdskraft i landet. Det var vigtigt, når der skulle anlægges nye kolonier i Grønland. Og på den anden side skabte ægteskaberne nye forbindelser til de meget selvstændige grønlandske familiegrupper, der levede en halvnomadisk tilværelse langs kysten. Det var vigtigt at give grønlænderne lyst til at samarbejde med danskerne, så de ikke solgte deres varer til de hollandske hvalfangere, der var en stor konkurrent for danskernes handel. Ægteskaber kunne hjælpe med at bryde isen og skabe nye alliancer.
I begyndelsen af 1750’erne steg presset på Det Almindelige Handelskompagni, da flere arbejdsmænd fra Qasigiannguit og Ilulissat (Jakobshavn) krævede at blive gift som deres derboende kolleger. Ellers ville de simpelthen rejse hjem, og så ville kompagniet mangle mandskab. Kompagniet var nemlig ved at udvide sine besiddelser med fire nye kolonier og nogle mindre udsteder, dvs. handelspladser. Projektet krævede mandskab, og mandskabet krævede til gengæld ægteskab. Dilemmaet ses tydeligt i kilden, hvor kompagniet, der er afsender på brevet, skrev til Missionskollegiet, fordi det havde ansvaret for den grønlandske kristenmission. Kompagniet bad kollegiet om – om nødvendigt - at tvinge sine missionærer til at acceptere de dansk-grønlandske giftermål. Hele koloniprojektet risikerede at kollapse.
Missionskollegiet accepterede de dansk-grønlandske ægteskaber, som kompagniet ønskede. Efter nogle forhandlinger kom begge myndigheder frem til de betingelser, der skulle gælde for de tre ansøgere, der konkret havde søgt om tilladelse til at blive gift. Betingelserne opstillede nogle klare regler for, hvad der skulle til for at opnå ægteskabstilladelse. Den dansk-norske mand skulle være arbejdsom, ædruelig og en god husfader, mens den grønlandske kvinde kunne nøjes med at få samtykke fra forældre eller værge til at indgå ægteskabet. Som en selvfølge skulle parret leve som kristne, og de skulle opdrage fælles børn i kristendommen. De nye husholdninger skulle også være klar til at opføre nye kolonier, blive i Grønland på livstid, fremme handelen og sprede kristendommen. Samtidig fik de forbud imod privathandel med importerede varer, og de skulle sværge på deres loyalitet og underskrive betingelserne. Til gengæld ville kompagniet støtte dem med de varer, som de havde brug for. Målet var at skabe nye mønsterværdige familier, der skulle sørge for, at den dansk-norske indflydelse og tilstedeværelse blev forstærket.
I de følgende år kom betingelserne til at gælde for alle de dansk-grønlandske ægteskaber, der blev indgået indtil 1774. Idealerne måtte dog vige for realiteterne. Flere fordrukne og voldelige dansk-norske kolonister fik ægteskabstilladelser på trods af de skrappe regler. Hensynet til at etablere nye kolonier for at konkurrere med hollænderne var vigtigere. I 1760’erne opstod der kritiske røster imod de dansk-grønlandske ægteskaber. I 1774 valgte kompagniet reelt at suspendere ægteskabspolitikken, da det bestemte, at alle danskere, der efterfølgende giftede sig med en grønlænder, ville blive fyret. Ændringen gjaldt imidlertid ikke børn af dansk-grønlandske forældre, dvs. den første generation efter 1753, der giftede sig med en grønlænder eller andre med den samme baggrund. Muligheden for at indgå dansk-grønlandske ægteskaber blev genindført med Instruksen af 1782.
Til det Høylovlige Missions Collegium
Høy og Velbaarne Herr Geheime Raad og Greve samt Høy ædle og Velbaarne og Høyærværdige Herrer!
22 Marty 1753.
Af meget ærede Skrivelse under 2. hujus har Vi med Fornøyelse, set vores Tankker om Giftermaalene i Grønland have fundet Deres Høygrevelige Excellencers og Høilærde Herres behagelige Biefald, som og de Præcautioner[1] De eragte nøtig at maa bruget i denne Sag, for alle andre Følger desbedre at modbygge, hvilke Vi saa meget hellere approbere,[2] som de ere aldeeles conform[3] med Vores forudinden tagnede Messures[4]; som behageligst maatte erfares af vedlagde Conditioner[5] og Forpligtelser, hvilke Vi formeene, at være tilstrækkelig ey alleene til at forbinde de udj Ægteskab indtrædende Personer, men med og at soutenere[6] dem herudj.
Om ellers noget derved maatte være at erindre, udbede Vi os samme communicered,[7] og stoele i øvrigt saa meget meere paa Deres Høygrevelige Excellencer og Høilærde Herrers behageligst føynede Foranstaltning, at af Missionairerne ingen Modstand skal vorde giorte, som De selv indseer, hvilken Skade deraf ville flyde, i det de Personer, som man nu giør sig Facit paa, at forblive i Landet, i vidsig Fald paa ingen Maade dertil bliver at overtale, men Compagniet til største fortræd med Skibene vil hiemkomme, og Handelen derover af Maagre paa Folk geraade i fuld U-orden, ja gandske komme til at ligge. For de Os behageligst meddeelte Copier af vedkomne Relationer fra Peder Olsen og Collonien Friderichshaab takke Vi tienest og skyldigst, som og for den vedlagde Specification[8] paa de af Catecheten Bertel Larsen forlangte smaa Sager, som Vi erfare ere saadanne der ey ved Handelen kand haves, og enhver derforre, dog herefter ved Colloniens Kiøbmand herfra maa forskaffes.
Vi forbliver med Consideration[9] og ærbødig Respect. Deres Høygr: Excellences og Gheraad tienstberedvilligste saa og ydmygeste og skyldige Tienere –
C. A. Grv Berckentin.[10] Oluf Black.[11] H. Munch.[12] S. J. Elsegaard.[13]
Conditioner og Forpligtelser
Under hvilcke det tillades de 3de ved Collonien Christianshaab et[14] Jacobshavn værende Mænd Jens Andersen, Lars Lynge et Michel Adamsen, efter giorte Ansøgning at indlade sig i Ægteskab med de Grønlandske Fruentimmer.[15]
1.) Post
Naar disse i Ægteskab indtrædende Personer ey være hengivne til aabenbare grove og forargelige Synder, som Horerie, Tyverie, Sværgen og Gudsbespottelse, Drukkenskab, Dobblen[16] og andre deslige Laster.
2.)
Maae de være friske, stærke, Arbeidsomme og Duelige til Compagniets Tieneste der i Landet, saa de derved som gode Huusholdere baade kunde og uden Ødselhed ville forsørge sig med Kone og Familie, uden nogen Tiid at henfalde til Lad= eller Dovenhed,[17] som er den giæmeste[18] Vey til Armod.
3.)
Forbinde de sig til med Hustrue, Børn og Familie, ikke at ville enten aldeeles forlade Landet eller flutte derfra hid og tilbage, som aldeeles bliver dem forbudet, men stadig og Deres Livstiid at forblive i Landet, og dets beste, tillige deres egne efter Muelighed søge at fremme.
4.)
Maae til saadanne Ægteskaber være begge indtrædende Personers fælleds Samtykke tillige med Samtykke af Piigens eller Konens Forældre eller andre Venner eller og af Missionairen som Værge naar ingen nærmere paa Gomdens side er til stæde, samt af Kiøbmanden, som den der Parternes Forhold best er bekiendt.
5.)
Forpligte de sig til, at ville bestandig føre et Christeligt og skikkeligt Levnet, og med hinanden ej mindre opføre deres Børn til saadant og aldt andet godt; saa de i sin tid kand blive Duelige og skikkede til at tiene Landet baade ved Missionen og Handelen.
6.)
Ligeledes forpligte sig de som egte en Enke med Børn, at ville agte og sørge for saadanne deres Stefbørn lige som for deres egne.
7.)
Naar de forbinde sig til, stedse at forblive i Compagniets Tienneste, og derudj, at lade faa samme Vindskibelighed[19] og Troeskab, som tilforn, og ey paa Collonien at bringe noget til side af Proviant eller andet, for hiemme at føre sig til Nytte, thi det tillades [ikke].
8.)
Eenhver sig saaledes givtende, om forlanges, foruden den Ham selv tilkommende Portion aparte[20] at nyde ½ Portion til sin Kone og Børn, imod at han derfor kortes 14 rd.[21] udj Hans aarlige Gage; Men skulde ved Familiens Tiltagelse ej dermed kunde haves nødtørftig[22] udkomme skal dem end være tilladt at oppebærge de nødtørftigste Sorter ved den Collonie som de tiene efter den allereede bekiendt giorte Taxt.
Ligesaa 9.)
Lover Compagniet om det maatte blive til sinds at sætte Handlere og Samlere, paa vidt fraliggende Handels Pladser, som ej af Colloniens egne Folck kan befares, at de dertil frem for andre, naar de i saa maade eragtes beqvemme[23] skall være præfererede,[24] ligesom de og derimod paa deres Side og derudj maa findes regjerlige paa de dem i saa fald allereede af Kiøbmændene bekiendt giorte billige[25] Conditioner. Men uden for dette Tilfælde forbydes det dem alvorligen, at foretage nogen Handel eller andet, som kand geraade[26] Compagniet til mindste Skade og indpas,[27] dog tillades dem lige med Grønlænderne efter Landets viis og maade, at ernære sig, som de best viide og kunde. Forsaavidt de dermed ej forsømmer Compagniets Tieneste, hvilket for ingen Deel maa være, saa længe de derudj staar, og hvad de over deres behøvende Nødsind[28] af Landets Producter erhverver, levere de til Collonierne efter den satte Taxt.
10.)
Skal de beviise Kiøbmændene og andre deres Foresatte lige samme Hørig- og Lydighed, som tilforn, som og, om de sig i nogen Maade forser være lige Straf undergivne, som de U=givte, og skal de
11.)
Efter at de disse Conditioner og Forpligtelser haver indgaaet, samme underskrive og med Eed bekræfte ubrødeligen[29] at ville holde og efterkomme, hvorimod
12:
Naar de sig saaledes i alle Maader Skriftelig og Skikkelig opføre, og saa vel i Compagniets Tieneste u-paaklagelig forholder, som efter muelighed stræber for sig og Familie lover Compagniet at ville soutenere og Handthæve[30] dem, som det enten nu eller i tiiden maatte udfordres.
Brev fra Det Almindelige Handelskompagni til Missionskollegiet med ægteskabsbetingelserne fra 1753. På billedet ses fortalen, 1. post og dele af 2. post i betingelserne. Fra: Rigsarkivet
Ordforklaringer m.m.
[1] Præcautioner: foranstaltninger.
[2] Approbere: godkender.
[3] Conform: overensstemmende.
[4] Forudinden tagnede Messures: nuværende foranstaltninger.
[5] Conditioner: betingelser.
[6] Soutenere: understøtte.
[7] Communicered: meddelt.
[8] Specification: præcis og detaljeret beskrivelse.
[9] Consideration: eftertænksomhed.
[10] Geheimeråd Christian August von Berckentin (1694-1758), lensgreve og kongelig embedsmand, fra 1747 præsident for Det Almindelige Handelskompagni.
[11] Justitsråd Oluf Black (1694-1767), hovedrig grosserer med monopol på Finmarkshandelen og handelsinteresser i Dansk Vestindien, fra 1763 direktør for Det Almindelige Handelskompagni.
[12] Grosserer Hans Munch (1698-1760), rådmand i København, handelsinteresser i Island, direktør for Det Almindelige Handelskompagni.
[13] Grosserer Søren Jensen Elsegaard (1696-1757), rådmand i København, direktør for Det Almindelige Handelskompagni.
[14] Et: fransk for ’og’.
[15] Fruentimmer: kvinder.
[16] Dobblen: spil.
[17] Dovenhed: dovenskab.
[18] Giæmeste: sikreste.
[19] Vindskibelighed: præget af flid og arbejdsomhed.
[20] Aparte: derudover.
[21] Rd.: Rigsdaler.
[22] Nødtørftig: som akkurat dækker et behov.
[23] Beqvemme: egnede.
[24] Præfererede: at foretrække.
[25] Billige: godkendte.
[26] Geraade: bringe i en dårlig situation eller tilstand.
[27] Indpas: at der bliver taget markedsandele fra kompagniet.
[28] Nødsind: skønsmæssig nødvendighed.
[29] Ubrødeligen: ubrydeligt.
[30] Soutenere og Handthæve: understøtte med kost og logi.
Transskriptionen, fodnoterne og kildeintroduktionen er udarbejdet af Simon Mølholm Olesen, ph.d.