Middelalderbyen

Skagen fik købstadsprivilegier i 1413 og var i 1400-tallet og 1500-tallet en ret stor by med betydelig fiskeeksport til både ind- og udland. Det var dog en usædvanlig købstad, idet den hverken havde gader eller torv, men bestod af spredt bebyggelse dels i Skagen, dels i Højen.

Købstaden 1536-1850

Fra slutningen af 1500-tallet blev Skagen voldsomt raseret af storme og oversvømmelser, og i 1600-tallet indtraf en nedgang i fiskeriet. Byen havde ikke nogen oplandshandel og måtte klare sig med fiskeri til eget forbrug samt indtægten fra strandingsgods. Agerdyrkningen blev efterhånden helt ødelagt af sandflugt i 1600-tallet og 1700-tallet, og byen blev meget fattig. I 1600-tallet mistede Skagen i perioder desuden retten til udenrigshandel, der for det nordjyskes vedkommende nu blev koncentreret i Aalborg. Under Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet tjente skagboerne en del på at kapre fjendtlige handelsskibe, og sandflugten blev efterhånden bremset noget med beplantning af klitterne syd for byen. Dette skabte et mindre opsving, selvom byen trafikalt fortsat var meget isoleret fra resten af Vendsyssel.

Industrialisering og byvækst

Netop den afsondrede beliggenhed tiltrak imidlertid i 1870’erne en kunstnerkoloni, som banede vejen for den første turisme. Vejen til Skagen blev herefter bygget, og jernbanen fra Frederikshavn åbnede i 1890. Byen begyndte at ligne en købstad med bebyggelse langs nyanlagte gader samt fremkomsten af et handelsliv, men trods tilkoblingen til det jyske jernbanenet var håndværk, industri og handel på tærsklen til det 20. århundrede stadig hæmmet af den isolerede beliggenhed. Byen domineredes fuldstændigt af den 150 bådes store fiskerflåde, landets største, der dog stadig blev trukket op på stranden ved den havneløse by. Over halvdelen af de cirka 2.300 skagboer havde i 1890 fiskeri som hovedindtægtskilde.

Industribyen 1900-1970

Fra 1904-07 anlagde staten endelig en havn, der fra starten først og fremmest var en fiskerihavn. For at give plads til den stadigt voksende fiskeflåde (og den tilknyttede industri) blev havnen udbygget ad flere omgange. Den største befolkningstilvækst oplevede Skagen fra omkring 1930 til midten af 1960’erne, hvor indbyggertallet skød i vejret fra knap 4.000 til 11.500, og i løbet af den periode begyndte turismen i højere og højere grad at konkurrere med fiskeriet som byens vigtigste erhvervssektor.

Den 22. januar 1913 fejrede Skagen sit 500 års byjubilæum. I festlighederne deltog Christian 10. og hans dronning Alexandrine, der i denne film blandt andet ses besøge byens sømandshjem og skole pr. hestevogn. Derudover fremvises Skagens "nye" og gamle fyr, og byens ældste vippefyr demonstreres. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.

Efter industrien 1970 til i dag 

Skagen har adskillige museer og hoteller, men trods en stigende turisme stagnerede byens indbyggertal efter 1970, og fra midten af 1980’erne begyndte det sågar at falde jævnt, så det i 2004 lå på lige under 10.000 indbyggere. I 2007 mistede Skagen ved Strukturreformen sin status som kommunesædeby, da Skagen Kommune blev slået sammen med Frederikshavn og Sæby. Administrationen af den nye kommune blev henlagt til Frederikshavn.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.