Købstaden 1536-1850

Byen havde en god handel i 1500-tallet, men fra omkring 1600 gik det ned ad bakke. Silden forsvandt fra Limfjorden, Nykøbing hærgedes af brandkatastrofer og ramtes desuden hårdt under Svenskekrigene. Samtidig kontrollerede Aalborg hele Limfjordsregionens handel. I 1700-tallet blev udsejlingen fra fjorden besværliggjort af tilsandinger ved både Løgstør og Hals, og frem til 1700-tallet var Nykøbing en lille købstad med under 500 indbyggere og en beskeden handel. Fra slutningen af århundredet havde Nykøbing dog fået etableret en betydelig eksport af korn til Norge via Aalborg. Imidlertid mistede Aalborg grebet om Limfjordshandelen i første halvdel af 1800-tallet, og herefter kom Nykøbing for alvor ind i en vækstperiode. Det hjalp desuden byens skibsfart og handel, at Limfjorden i 1825 brød igennem til Vesterhavet.

Industrialisering og byvækst

Den vestlige udsejling af Limfjorden sandede snart til igen, men med anlæggelsen af Frederik VII’s Kanal ved Løgstør i 1861 blev forudsætningerne for industrien væsentligt bedre. Oplandshandelen tog til, og fra midten af 1800-tallet etableredes de første industrivirksomheder, deriblandt et jernstøberi, som udviklede sig hastigt og kom til at præge byen gennem det meste af 1900-tallet. Fra 1873 var der desuden dampfærgeforbindelse til Glyngøre i Salling, mens jernbaneforbindelsen fra Glyngøre indviedes i 1889. Foruden byens hovederhverv, handel, håndværk og fabriksdrift, var også fiskeri en væsentlig næringsvej, og især det betydelige østersfiskeri i Limfjorden, hvortil Nykøbing var centrum, var af særlig betydning. Industri og handel blomstrede – ikke mindst pga. færgeforbindelsen til Glyngøre – og byen havde efterhånden flere store virksomheder, herunder jernstøberiet N.A. Christensen & Co., der omkring 1900 beskæftigede 240 mand, samt tobaksfabrikken Damborgs med 150 ansatte. Havnen udvidedes flere gange i løbet af det 19. århundrede.

Industribyen 1900-1970

N.A. Christensen & Co. vedblev op i det 20. århundrede med at være byens største virksomhed, men trods en ikke helt ringe industriudvikling var Nykøbing stadig først og fremmest oplandsby for øen Mors. Byen er derfor kun vokset i ringe grad siden en kraftig vækstperiode ophørte i 1920’erne, hvor byen havde tredoblet sit indbyggertal til næsten 8.500 på knap 50 år.

Efter industrien 1970 til i dag

Byens erhvervsstruktur er temmelig alsidig, og om end offentlig service er den største sektor, er handel, industri og håndværk stadig store erhverv i Nykøbing. Færgefarten til Glyngøre ophørte i 1977 med opførelsen af Sallingsundbroen. I 2004 blev indbyggertallet opgjort til 9.315.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.