Middelalderbyen

Det er umuligt at sige, hvornår byen første gang fik købstadsprivilegier. Beliggenheden var meget fordelagtig i middelalderen, fordi al trafik ind og ud af Limfjorden foregik mod øst, idet fjordens vestlige udsejling sandede til omkring 1100. Aalborg fik derfor en nøgleposition og kom i løbet af middelalderen til at kontrollere hele Limfjordshandelen. Byen nød især godt af det gode sildefiskeri i fjorden.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet blev de gode tider endnu bedre. Sildefiskeriet nåede nye højder, og samtidig fik Aalborg en lang række privilegier og begunstigelser på bekostning af de øvrige købstæder i området. I 1500-tallet og i begyndelsen af 1600-tallet tjente byens købmænd desuden godt på studeeksport til Tyskland, og Aalborg havde i 1600-tallet i praksis næsten monopol på korneksporten fra hele Vendsyssel og Limfjordsområdet til især Norge. Byens velstand blev stadig mere udtalt, og med mere end 4.000 indbyggere i slutningen af 1600-tallet var Aalborg landets næststørste by. I 1700-tallet var det kraftige opsving dog forbi. Aalborg var stadig en stor by, som tjente godt på korneksporten til Norge, men både sildefiskeri og studeeksport var nu aftaget. Det enevældige styre i København favoriserede ikke længere Aalborg, og byen lå derfor i stigende grad i konflikt med nabobyerne. Med tabet af Norge i 1814 mistede byen et vigtigt korneksportmarked, og med gennembrydningen af Limfjordens vestlige udmunding i 1825 mistede Aalborg desuden sin nøgleposition i Limfjordsregionen

Industrialisering og byvækst

Aalborgs nedgang blev til dels opvejet fra 1830'erne ved etableringen af flere industrier, herunder en tobaksfabrik og en spritfabrik (grundlagt 1841 og forløber for De Danske Spritfabrikker, anno 1881). Den industrielle udvikling tog dog først for alvor fart i sidste halvdel af 1800-tallet og skabte et nyt opsving. Især gav de mange kridtforekomster i undergrunden mulighed for udviklingen af cementindustrien. Jernbanen sydfra kom til Aalborg i 1869, og den første bro over Limfjorden byggedes 1865. Også handel og søfart var igen i fremgang ved det 19. århundredes slutning, men især industrien fik større og større betydning for byen, der efter en kraftig vækstperiode havde knap 30.000 indbyggere ved århundredeskiftet. I perioden fra 1889 til 1913 etableredes i alt fem cementfabrikker, og allerede ved århundredeskiftet beskæftigede industrien 800 mand; den største fabrik, Aalborg Portland, havde alene 450 ansatte. Også tekstilindustrien var stor, og da to virksomheder i 1897 sluttede sig sammen i De forenede Textilfabrikker var mere end 400 mænd, kvinder og børn ansat her. Målt på antallet af ansatte var tobaksvirksomheden C.W Obels Fabrikker med omtrent 600 ansatte (herunder 200 børn) en af landets største virksomheder ved århundredeskiftet.

Industribyen 1900-1970

Den kraftige industrielle udvikling blev ganske udpræget i 1900-tallet, hvor byens havn blev landets næststørste. Op igennem det 20. århundrede fortsatte befolkningstilvæksten, og erhvervslivet prægedes stadig af tunge industrivirksomheder som Aalborg Portland og Dansk Eternit, og byen tog snart sloganet "byen med de rygende skorstene" til sig. I 1960 var omkring halvdelen af byens indbyggere stadig beskæftiget inden for industri og håndværk, men siden 1970'erne har den traditionelle industri dog mistet betydning i byen.

Gadebilleder af hverdagslivet i Aalborg fra 1918. Fra danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut. 

Efter industrien 1970 til i dag

Folketallet, der i 1970'erne og 1980'erme var let faldende, steg igen fra omkring 1990. Den gamle industriby har udviklet sig til en moderne by, der ved årtusindskiftet havde knap 60 procent af arbejdsstyrken beskæftiget inden for service- og uddannelseserhverv, og blandt andet blev Aalborg Universitet oprettet i 1974. Universitetet havde i 2000 ca. 10.000 studerende og 1.500 ansatte. Siden 1970 har Aalborg og Nørresundbys været ét administrativt byområde, og indbyggertallet blev i 2004 opgjort til 121.549, hvilket gør Limfjordsbyen til Danmarks fjerdestørste by.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.