Sæby

Artikler

Man ved ikke meget om Sæbys historie i middelalderen. Dens beliggenhed tyder dog på, at den har været oplandsby for den del af Vendsyssel, der lå øst for den jyske ås, og som eneste havneby på Vendsyssels østkyst fik den ret stor betydning. Der oprettedes i 1475 et kloster i byen, og klostret og undertiden også byen benævntes Mariested. Byen fik købstadsprivilegier i 1524, men den har formentlig det meste af middelalderen fungeret som sådan. Efter reformationen kaldtes byen konsekvent Sæby.

Købstaden 1536-1850

Sæby havde i 1500-årene et indbringende sildefiskeri og en ret god handel med både ind- og udland. Men mod 1500-tallets slutning blev tilsanding af havnen et stadigt større problem, og samtidig opstod en omfattende ulovlig handel ved Fladstrand længere oppe ad kysten. I 1600-tallet blev konkurrencen med Fladstrand skærpet, idet man der havde langt bedre havneforhold og fik visse handelsrettigheder uden tilsvarende beskatning, dog var Fladstrand i 1672 blevet pålagt at svare konsumtion. Desuden var silden søgt mod andre kyster, og det indbringende fiskeri var forsvundet. Med etableringen af et citadel ved Fladstrand i 1675 var Sæbys skæbne beseglet, og byen blev sejlet agterud. I 1700-tallet gik Sæby yderligere tilbage, og flere af dens borgere valgte ligefrem at tage konsekvensen heraf og flytte til nabobyen mod nord. I 1818 blev Fladstrand formelt købstad under navnet Frederikshavn, og den nye købstad fik væsentlig større andel af den generelle fremgang i 1800-tallet, end Sæby gjorde.

Industrialisering og byvækst

En egentlig havn blev anlagt i midten af det 19. århundrede, men det var stadig kun en bådehavn, og på tærsklen til det 20. århundrede var Sæby en udpræget fiskerby. Således blev 1?4 af byens indbyggere primært brødfødt af fiskeri. Størstedelen af fangsten gik til udlandet over Frederikshavn. Sæby blev først i 1890 koblet på jernbanenettet, hvad Frederikshavn var blevet 19 år forinden, og de få industrielle virksomheder, der fulgte i kølvandet, var forholdsvis små.

Industribyen 1900-1970

I 1900-tallet opstod flere industrivirksomheder, men som industri- og handelsby forblev Sæby forholdsvis lille og kun af lokal betydning. Derimod formåede den i 1900-tallet at tiltrække en ganske betydelig turisme. Sæby oplevede sin største vækst fra slutningen af 1950’erne til slutningen af 1970’erne, hvor byen fordoblede sit indbyggertal fra knap 4.000 til 8.000 indbyggere.

Efter industrien 1970 til i dag

I løbet af det 20. århundrede mistede erhvervsfiskeriet betydning. Industri og turisme overtog efterhånden rollen som byens vigtigste erhverv, og da havnen i 1980 blev udvidet kom det derfor først og fremmest de mange lystsejlere til gode. I 2004 boede cirka 8.500 mennesker i byen, der også i det nye årtusinde har mange beskæftiget inden for handel, håndværk og industri (45 procent i 2002). Byen mistede ved strukturreformen i 2007 sin status som kommunesæde, da Sæby Kommune blev slået sammen med Frederikshavn og Skagen Kommuner.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk