'Købstaden' 1536-1857

Navnlig i 1500-tallet og 1600-tallet blev færgefarten ganske omfattende, og der opstod en del ulovlig handel og smugkroer ved færgestedet. Sundby blev en stadig større torn i øjet på Aalborg i takt med, at den ulovlige handel tog til i 1700-tallet. Landsbyen fik visse begunstigelser, men den ulovlige handel blev stadigt mere systematisk. I 1825 fik Nørresundby, som byen nu kaldtes, lov til at afholde flere årlige markeder, og den bymæssige udvikling prægede nu for alvor byen, der oplevede en betydelig vækst.

Industrialisering og byvækst

Allerede i 1772 havde en fabrikant fået privilegium på at oprette en pibefabrik i Nørresundby, og senere grundlagdes flere fabrikker i byen. Bedre vejforbindelser forstærkede den industrielle udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet, og i 1865 blev der etableret en pontonbro over fjorden til afløsning for færgeoverfarten. Med Næringsloven i 1857 blev Nørresundby en lovlig handelsplads. Den blev stationsby i 1871, og med jernbanen fik byen fast broforbindelse til Aalborg. Desuden blev havnen moderniseret i 1874 og efterfølgende udvidet adskillige gange. Nørresundby bevarede dermed sin stilling som vigtigste trafikknudepunkt for trafik til og fra Vendsyssel. Maskinfabrikken Gabrielsværk var omkring århundredskiftet byens største virksomhed og havde cirka 60 ansatte.

Industribyen 1900-1970

I 1900 fik Nørresundby formelt status af købstad, og en række store virksomheder etablerede sig, ligesom boligområderne voksede med stor hast. Karakteristisk for befolkningsudviklingen er, at den har været ujævn og ’stødvis’. Således fordobledes indbyggertallet fra 1890 til 1900 (fra knap 1.800 til mere end 3.500), og igen i tiåret omkring 1920, hvor befolkningen steg fra godt 6.000 i 1916 til 12.500 i 1925. I 1950’erne oplevede byen sin hidtil sidste vækstperiode, da den voksede fra 17.000 til 22.500 indbyggere. Ligesom storebroren Aalborg syd for sundet udviklede Nørresundby sig i det 20. århundrede til at være en driftig industriby, og det er først og fremmest i det lys, byens vækst skal ses. Præcis halvdelen af indbyggerne ernærede sig i 1950 ved industri og håndværk. I 1913 opførtes Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik (fra 1987 Kemira), der blev byens største virksomhed. En vejbro over Limfjorden blev indviet i 1933, og få år efter blev jernbanebroen fornyet. I 1969 stod endnu en fast forbindelse færdig, nemlig Limfjordstunnelen, som leder en sekssporet motorvej under fjorden.

Efter industrien 1970 til i dag

I takt med de bedre og bedre trafikale forbindelser over sundet blev Nørresundby og Aalborg tættere og tættere integreret, og med kommunesammenlægningen i 1970 blev det ét administrativt byområde, hvorefter det meste af områdets vækst er sket syd for Limfjorden.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.