Middelalderbyen

I 1400-tallet havde Nibe udviklet sig til et bysamfund med markedshandel, men Nibe var alligevel tvunget til at søge torv i købstaden Aalborg, selvom man fik visse rettigheder til handel og håndværk. Især betød byens sildesalteri meget, og Nibesilden blev kendt viden om. Nibe var i flere århundreder en torn i øjet på Aalborg, der gentagne gange forsøgte at bevare sin fulde kontrol med sildehandelen i hele Limfjordsregionen. Byen overtrådte gang på gang Aalborgs særrettigheder, og de to byer lå nærmest konstant i konflikt.

Handelspladsen og købstaden 1536-1850

Sildefiskeriet var dog meget svingende, og da Nibe var helt afhængig af silden, gik byen henholdsvis frem og tilbage i samme takt. Efter at silden var udeblevet i en årrække, indtraf en ny opgang for sildefiskeriet fra slutningen af 1600-tallet, og det medførte, at byen fik udstrakte handelsrettigheder og decideret købstadstatus i 1727. Byen fik etableret en mindre oplandshandel, men var dog i den henseende klemt af nabobyen Aalborg. I 1769 lykkedes det dog endeligt de to byer at enes om en deling af oplandet. Silden forsvandt atter i midten af 1700-tallet, og med den var Nibes storhedstid endegyldigt forbi. I 1828 var byens sildefiskeri helt ophørt, men til gengæld voksede byens søfart og oplandshandel noget.

Industrialisering og byvækst

Landevejene til Nibe blev forbedret, og i 1860’erne anlagdes en ny havn. Der oprettedes enkelte mindre industrivirksomheder, og befolkningstilvæksten i perioden var svag. Jernbanen kom først til Nibe i 1899.

Industribyen 1900-1970

Byens største virksomheder var omkring 1900 et væveri og en spritfabrik, men det var en anden virksomhed, J. Petersen’s Beslagfabrik (anno 1867), der med tiden skulle blive byens største (omkring 1960, 220 ansatte). Bortset herfra blev den industrielle udvikling aldrig særlig markant i Nibe, hvor halvdelen af de erhvervsaktive det til trods i 1960 ernærede sig ved industri og håndværk. Alt i alt har udviklingen i byen også i nyere tid været hæmmet af storbyen Aalborgs nærvær, og befolkningen voksede kun i begrænset omfang i det 19. og 20. århundrede.

Efter industrien 1970 til i dag

Den største vækst har byen gennemgået i de sidste 40-50 år, hvor indbyggertallet er vokset fra knap 2.500 i 1960 til 4.300 i 2004. Mens Aalborgs nærvær i århundrederne forinden havde været en hæmsko for Nibe, har byen i dag udviklet sig til en pendlerby, der lukrerer på den korte afstand til Aalborg. I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev Nibe Kommune indsluset i Aalborg Kommune, og byen kan i dag med en vis rimelighed betragtes som en oplandsby til Aalborg.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.