Middelalderbyen

Oplandet var stort og frugtbart, og byen blev i middelalderen både bispesæde og sæde for Sysseltinget. Det er uvist, hvornår Hjørring blev købstad, men byen var med sikkerhed møntsted i 1100-tallet, og af et privilegium fra 1243 fremgår det, at byen allerede da havde købstadstatus. Ved middelalderens slutning blev Sysseltinget dog nedlagt, og med reformationen mistede byen sin status som kirkeligt centrum. Bispesædet blev senere flyttet til Aalborg.

Købstaden 1536-1850

Byen formåede dog at fastholde en del handel i 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Grundet Hjørrings status som indlandsby benyttedes flere ladepladser ved den nærliggende Vesterhavskyst som udskibningshavne. Herfra foregik en del eksport til især Norge, men byen kæmpede med en omfattende ulovlig skudehandel fra flere uautoriserede handelspladser, og i løbet af 1600-tallet blev det stadigt sværere for Hjørring at fastholde handelen. I begyndelsen af 1800-tallet fik Englandskrigene imidlertid bremset en stor del af den ulovlige kysthandel, og Hjørring fik i årene efter krigen opbygget en god eksport til England.

Industrialisering og byvækst

I 1840'erne blev det vendsysselske vejnet udbygget med Hjørring som knudepunkt, og et opsving satte ind. Flere lette industrivirksomheder skød op, og Løkken blev efterhånden fast udskibningshavn for Hjørring. I 1871 åbnede jernbaneforbindelsen til Aalborg og Frederikshavn, og industrialiseringen tog til. Hovederhvervene var i slutningen af det 19. århundrede stadigt handel, håndværk og jordbrug, men også noget industri var efterhånden kommet til byen, herunder tekstil- og maskinindustri. Omkring århundredeskiftet var et dampvæveri med cirka 80 ansatte således byens største virksomhed. Hjørring havde med sit store opland en temmelig betydelig handel, og indførslen af varer foregik for størstedelen over Frederikshavn. I løbet af det 19. århundrede tidobledes indbyggertallet, fra 750 til 7.900 indbyggere, et tal der fortsatte med at stige støt indtil slutningen af 1970'erne, hvor tilvæksten fladede ud.

Hjørring blev i anden halvdel af 1800-tallet og især i løbet af 1900-tallet en betydelig industriby, der ikke blot producerede til hjemmemarkedet, men også eksporterede til udlandet. I dette klip fra en portrætfilm om Hjørring fra 1937 skildres produktionen af garn og tekstiler på De forenede Klædefabriker minutiøst, og produkternes vej forbi direktørens kontor og ud til kunderne i butikkerne i Strømgade og Østergade følges. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut 

Industribyen 1900-1970

Flere af byens virksomheder blev efterhånden ganske store og producerede til det internationale marked, og Hjørrings betydning som handels- og industriby for resten af Vendsyssel øgedes. Især næringsmiddelindustrien var i vækst i det 20. århundrede. Således udviklede kiksefabrikken Oxford, Nordisk Nestlé (begge grundlagt i 1920'erne) og et svineslagteri sig snart til byens tre største private virksomheder. Hjørring blev desuden det vigtigste center for jernbane- og landevejstrafik i Vendsyssel, og indtil Kommunalreformen i 1970 var byen administrativt centrum for Hjørring Amt.

Efter industrien 1970 til i dag

Det private erhvervsliv i byen er stadig stort og dynamisk, men Hjørring bærer også præg af at være tidligere amtshovedstad med en anseelig mængde offentlige institutioner – herunder en række uddannelsesinstitutioner, mens Hjørring Hospital med sine cirka 1.300 ansatte er byens største arbejdsgiver. 57 procent af byens arbejdsstyrke var i 2002 beskæftiget inden for administration og service. I 2004 boede der knap 25.000 mennesker i byen.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.