Et internationalt stenhus

Bebyggelsen i 1600-tallets danske byer bestod primært af borgerhuse og købmandsgårde i bindingsværk, men i år 1623-1624 skete der noget helt nyt i Aalborg. I løbet af dette år opførte købmanden Jens Bang et prægtigt stenhus i fem etager udsmykket med sandstensrelieffer, figurer og groteske masker. Bygmestrene kendes ikke, men alt tyder på, at der har været tale om hollandske eksperter, som Jens Bang har indkaldt til lejligheden.  Med husets svungne gavle, sandstensbånd og stenmasker under vinduernes bueslag er Jens Bangs Stenhus et eksempel på det ypperligste i hollandsk renæssancearkitektur.

Med rette er Jens Bangs Stenhus blevet betegnet som et bygningsværk af international klasse, og i en nordeuropæisk sammenhæng er det ganske enestående. Stenhuset er ofte blevet beskrevet som en adelig herregård, hvilket ikke er korrekt. I modsætning til herregårdenes hovedbygninger, hvis primære formål var beboelse, og hvor lade- og avlsgårdenes bindingsværksbygninger dannede rammen om kvægstalde og kornlader, var Jens Bangs Stenhus helt anderledes funktionelt indrettet med privatbolig, købmandsforretning og varelager samlet i én og samme bygning. Jens Bang havde desuden indrettet stenhusets øverste etager som kornmagasiner og udstyret dem med hejseluger ud imod gaden, mens der i stueetagen var indrettet butik og adskillige lagerrum. I modsætning til renæssancens herregårde var Jens Bangs Stenhus helt bevidst designet til at danne rammen om og basen for en stor, alsidig og internationalt orienteret købmandsforretning.

Skønt valgt med omhu var byggestedet mindre heldigt. Grunden var nemlig blød og med ca. 10-12 meter ned til fast bund. At pilotere så dybt var ikke muligt i 1600-tallet, så Jens Bang valgte at stabilisere grunden med et vandret lag af brede planker. Restaureringer af og ombygninger på Jens Bangs Stenhus har løbende fundet sted siden 1600-tallet, men i begyndelsen af 1900-tallet hang stenhusets eksistens i en tynd tråd, da det gamle træfundament var undermineret af grundvandet. Derfor blev der i 1904 iværksat en omfattende restaurering under ledelse af arkitekten Harald Lønborg. Lønborg erstattede træunderlaget med betonpiller og stenhusets stærkt medtagne sandstensdekorationer blev afstøbt og erstattet med kopier. Først i 1933 var restaureringsarbejdet færdigt og stenhuset sikkert bevaret for eftertiden.

Jens Bangs Stenhus. Copyright: Nordjyllands Historiske Museum. Foto: Jan Slot-Carlsen.

Privatboligens indretning på Jens Bangs tid

Privatboligens indretning kendes fra den registrering og vurdering af Jens Bangs ejendomme og ejendele, der blev foretaget ved hustruens død i 1639. Jens Bang og hans hustru boede på første sal, som man fik adgang til via en stentrappe fra Østerå. Efter at være trådt igennem en imponerende sandstensportal stod man i Jens Bangs forstue. Her var der borde og stole, så gæster og forretningsforbindelser kunne afvente husherrens ankomst, og herfra sikrede døre forbindelsen til etagens øvrige rum. Gik man igennem døren til venstre kom man ind i Jens Bangs soveværelse. Her stod hans store udskårne himmelseng med gult omhæng, syv dyner og fire puder. Her var også en række solide egetræsmøbler i form af et stort skab, flere borde, en kiste fyldt til randen med håndklæder og pudevår, nogle små skrin og en læderbetrukken stol. Langs soveværelsets vægge var der vægfaste bænke med grønne hynder.

Til højre for forstuen lå dagligstuen. Her sørgede en jernkakkelovn for varmeforsyningen og ligesom i soveværelset var her borde, stole og vægfaste bænke med farvestrålende hynder. Dagligstuens vægge var beklædt med egetræspaneler malet i stærke farver, mønstre og figurer. I dagligstuen hang der blandt mange andre billeder to malede portrætter af Jens Bang og Maren Jørgensdatter. På en hylde langs væggen stod opmarcheret 18 solide stenkrus, hvoraf de to var med sølvlåg. Flere af Jens Bangs tunge sølvfade og vinkander har sikkert også været udstillet her. Endelig var det i dagligstuen, at Jens Bang havde sit private bibliotek, der bestod af en religiøs andagtsbog, en lille tysk bibel og fem andre bøger. Titlerne kendes desværre ikke, men det er nærliggende at forestille sig, at der har været tale om lovsamlinger, atlas og søfartsbøger. Fra dagligstuen var der desuden forbindelse bagud i stenhuset til køkkenet og bryggerset.

 Åbnede man dagligstuens nordligste dør, kom man til den sidste stue på første sal. Her stod endnu en himmelseng, flere egetræsmøbler samt en brandsprøjte af kobber, så Jens Bang kunne sikre hus og ejendele, hvis der skulle udbryde ildebrand. Fra førstesalen kunne man desuden træde ud på en svalegang af træ på stenhusets bagside. Herfra kunne Jens Bang overskue og dirigere arbejdet på sin gårdsplads. I bygningerne og kældrene omkring gårdspladsen havde Jens Bang opmagasineret korn, salt, vin og hamp. Her lå hans kontor, og her var der hestestald og sovekamre til hans tjenestefolk.

Aalborgstuen, et af Danmarks fornemste borgerlige renæssanceinteriører, blev opført i 1602 og udgjorde oprindeligt forstuen og modtagelsesværelset i rådmand Niels Christensens købmandsgård ved Østerå i Aalborg. Også Jens Bang havde i sit stenhus indrettet sig med sådanne udsmykkede panelstuer og tunge egetræsmøbler. Aalborgstuen befinder sig i dag på Aalborg Historiske Museum, hvor stuen vidner om den velstand, komfort og kvalitetssans, der kendetegnede borgerstanden i 1600-tallets Danmark. Copyright: Nordjyllands Historiske Museum. Foto: Jan Slot-Carlsen.  

Fra købmandsforretning til apotek

Efter Jens Bangs død i februar 1644 blev stenhuset overtaget af hans mange kreditorer, men i 1665 indrettede apoteker Johannes Frederik Friedenreich (1642-1690) byens Svaneapotek i Jens Bangs gamle butik i stueetagen. I 1671 havde Friedenreich råd til at købe hele stenhuset. Mens de øverste etager med tiden blev indrettet til lægeklinikker og lejligheder forblev Svaneapoteket i Jens Bangs Stenhus frem til 2013.

Jens Bangs slette eftermæle illustreres bedst med denne vrængemaske fra sydgavlen på hans stenhus. I henhold til lokalhistorikeren Svend B. Olesen er dette tungerækkende ansigt Jens Bangs selvportræt, som han sammen med karikaturer af sine uvenner havde ladet opsætte på stenhuset for at gøre nar af magistraten, der holdt til i rådhuset på den anden side af gaden. Anledningen til denne fornærmelse skulle være, at Jens Bang ikke måtte blive borgmester i Aalborg. I 1988 påviste museumsinspektør Viggo Petersen, at de pågældende vrængemasker først er blevet flyttet om på gavlen engang i 1700-tallet, ligesom det har været ganske normalt at udsmykke mure og gavle med sådanne vrængemasker. På trods af at Jens Bangs provokation altså er at betragte som et falsum, tages historien om vrængemasken stadigvæk for gode varer i mange bøger og turistbrochurer. Copyright: Nordjyllands Historiske Museum. Foto: Jan Slot-Carlsen.