Adelsfejder i senmiddelalderen, 1340-1523

Film

I denne film kan du tage med historiker Jeppe Büchert Netterstrøm til nogle af brændpunkterne i senmiddelalderens blodige, østjyske adelsfejder. Adelsfejder var ofte voldelige og væbnede konflikter mellem adelige slægter og grupperinger, der udsprang af økonomiske og politiske modsætningsforhold. I Østjylland i årtierne efter 1450 lå den adelige Rosenkrantzslægt i fejde mod både Jens Iversen Lange, den magtfulde biskop i Aarhus, og Eske Brock, der var herremand på Estrup. Se filmen og find ud af, hvilken part der gik sejrende ud af fejden.

Filmen er en del af Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie.

Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.