[1862 – Tjeneste på Dronning Maria]

Den 1ste Mai 1862 mælte jeg mig i Kjøbenhavn paa Logiskibet Dronning Maria, hvor vi strax bliv synet af en Doctor, og bliv givet Nommer, jeg kom i 4de Bakke, under Kanonernes Magasinrum og fik Nommer 45.

Paa Logiskibet var jeg 10 Uger, og gik bestandigt[1] til exerciis[2]. Kl. 3 Qvarter til 4 bliv vi purret ud[3] hver Morgen, og op for at stuve dem i Sinkementet, og der efter vadske vi os saa blev der pebet til Frokost og hente The og Smør. Naar Kl slog 6 blev der pebet til at stille op paa Broen, der blev vi efterseet om vi vare reene, vi maatte da tage vores Halstørklæde af, og opknappe Skjorden, og Underofficererne gik omkring og eftersaa os i Hovedet og paa Halsen, om vi der vare reene før Mdtør. Derefter gik vi enten til Kanoneksercits eller til Gymnastik, Geværeksercits, til Kl 10 da skrig vi ud med Exercisen, og gik Ombord i Logiskibet for at faa vores Øl og Brød. Saa havde vi Frihed til Kl 1 saa Exerciis igen til Kl 4, saa gik vi atter der ombord for at spise til Midag.

3 Gange om Ugen havde vi Landlov fra Kl 5 Eftermidag til Kl 7 ved sidste Klokkeslæt fik vi Thevand. Kl 8 blev der pebet til Køierne og hver Mand tog da sin Køie og gik ned paa Banierne[4] og bandt den op, og siden gik vi paa Dækket til Kl 9 da skulle vi alle være til køies. Da de 10 Uger vare forbi bleve mønstrede for Flaade Enspectøren, henne paa Valdemar have vi Kanonexerciis og ine i Assingnalet paa Holmen, Geværexerciis, han roste os meget for vores Exerciis, men han sagde ogsaa at vi ikke havde lært det halve af det som vi skulle lære endnu.

(…)

[1864 – Fregatten Jylland og slaget ved Helgoland]

Den 9de Mai [1864] om Morgenen Kl 7 besloge vi vores Seil[5], og gik allene for Damp, da vi kunde see 4 Dampere inde ved Øen, Niels Juul som hele Tiden har gaaet foran os, lod stoppe i Maskinen, saa baade vi og Heimdal kom den paa Siden, og Amralen preide os til os[6], og sagde at han haabede nok at hver Mand ville staa ham bi, og gjøre sin Pligt, ligesom Eders Kammerater til Lands.

Amralskibet gik igjen foran os, og bagefter kom Heimdal. Saasnart vi havde Skaffet til Middag blev der blæst Klart Skib, og denne Gang kunde vi see at det skulde blive Alvor af vor klart Skib, de gik lige imod os, viste de der opstillede ved Kanonerne. Alle parate til at sende ham Skud saasnart som vi kunde række ud til ham. Først kom der 2 store Frigatter, omtrint som vores, imod os, det ene var Amral-Skib, disse 2 Frigatter gik os ganske nær. Vi beskjød dem med de riflede Kanoner, latte med Granater med røde og gule Hoveder, siden kom der 4 Damp-Kanonbaade til Hjelp, vi pase godt paa dem at saasnart at de var inden for Skudvidde, beskjød vi dem baade med Kugler og Granater, som rimmeligviis gjorde megen Skade, da de snart trak sig tilbage uden for vores Kugle-Rækker.[7] De fjendelige Frigatter gav os flere Kugler og Granater, som dræbte og saarede mange af os, saaledes kom end Granat og gik ind igjennem Skibssiden, imellem Kanonerne Nommer 9 og 10 om Styrbord, og slog et stort Jern-Knæ[8], paa end 4 Tommers Tykkelse i 2 Stykker, og i det samme sprande Granaten og Stumperne flod til alle Sider, og slog 5 Døde og det af Nommer 9 Mandskab saaredes, ikke en bliv fri for Saar, ligeledes ved Kanon Nommer 10 hvor jeg er Komandør, bliv 5 saaret og 1 Døde strax jeg selv bliv saaret af en Granat-Stump i den venstre Side og paa det venstre Laar, dette Saar vil jeg vist snart forvinde igjen, da det er ikke saa farlig som jeg strax troede. Denne Granat udbrede megen Jammer og Skrigen ved disse 2 Kanonbesætninger, ved Kanonen Nommer 4 falt 2 og 3 saaredes og maatte heises ned paa Banjerne, Fartøierne som stode paa Dækket, gik en Kugle igjennem dem alle 3 og splintrede hele Forstævnen paa dem. Klokken blev ogsaa slagen helt itu, saa vi ikke nu kan slaae Glas. Midsands-Masten bliv skudt halv over, ovenfor Krydsmærs[9]. Stormasten bliv ogsaa striffet[10] af en Kugle ja flere Kugler sidder endnu inde i Skibssiden og kuns gaaet halvt igjennem. Vi satte 2 Gange Ild i Amralskibet i Rigningen[11], og meget stærk men bliv dog igjen slukket, ja ogsaa denne Frigat var ogsaa synkefærdig, da Maskinen og Banjerne vare fylde med Vand, saa den maatte den anden Frigat, efter 2½ Timmers heftig Skydning, maatte de fjendelige Skibe trække sig tilbage ind under Land ved Øen med et langt større Tab end os, vi havde, 12 Døde og 29 haart Saarede og flere mindre let Saarede, den engelske Frigat laa hele Tiden ved Øen Helgoland, og Øievidne til den hele Batailie[12]. Fjenden havde et Tab paa 174 Døde og Saarede, den 10de Dag efter Kampen, bliv der holdt Bøn eller Gudstjeneste ombord i vores 3 Skibe i Anledning af Kampen som vi havde Dagen iforveien, vi gik da under Damp[13] til Christianssand, hvor vi ankom til den 11te Kl 11 Formiddag og lagte os der til Ankers.

Heimdal gik ind i Havnen for at tage Kul ombord. Om Aftenen kom 9 af de mest haart Saarede paa Sygestuen der i Byen. Den 12te henimod Aften kom Daineren ud til os med Kranser til at pynde de Dødes Kister med, som næste Morgen tidlig, Den 13de skulde lægges i Kister, de blev med alle deres Klæder paa sammensyet hver i sin Køie. Kl 2 Eftermiddag kom vi iland som skulde bære dem til Graven. Kl 5 kom de iland, da de gik fra Skibet blev der skodt et Skud, for hver Lig der blev ført ud af Porten, vi stod da opstillet paa Broen for at tage imod dem og bære dem heldt igjennem Byen til Kirkegaarden, det var omtrint en Fjerding Vei[14] dertil, og hilt igjennem Byen og udenfor den til Kirkegaarden stod Soldaterne og Borgerne opstillede med Geværer, med 3 Skridt imellem hver Mand, sortklætte Damer med Kurve fyldte med Grønt, som de strøtte paa Gaderne som paserte, en stor Mængde Damer og Herrer fulde vores Døde til deres sidste Hvillested. Der var i alt 15 Lig, 12 fra Jylland og 3 fra Niels Juul, som bliv jordet i en Grav, over dem holdt 2 Præster en smuk og herlig Tale som rørte mange et Herte. Kl 8 kom vi atter ombord, og en Timme efter lætte og gik ud af Fjorden, den 14de lagte vi os til Ankers i den Bugt der gaar ind til Halmstad i Sverrig, der laa vi til om Morgenen Kl 4 da lætte vi, gik til Kjøbenhavn det var Pintsedag.

Kl 9 kom vi til Helsingør hvor vi blev modtaget af en stor Deel af Byens Indbyggere som hilste os med musik og Hurraraab, der laa vi et Øieblik stille, siden gik vi smaat efter Kjøbenhavn, hvor vi ankre Kl 12 Middag tilligemed Juul og Heimdal, af den forsamlede Menneske Masse som stod paa Toldboen og ud af Langelinie, og ligeledes fra de mange Skibe som formedelst den indtrufne Vaaben-Stilstand, ere komne hertil, og ligger paa Rheden. En Timme efter kom hans Majestæt Kongen ud for at besee sine Skibe, han gik først ombord i Sjælland som var Amral-Skib for den østersøske Exkorte, de modtog ham med Konge-Salut, 27 Skud, derpaa gik han ombord i Niels Juel, Amral-Skib, for den nordsøske Exkorte, der ligeledes gav Salut, derfra gik han ombord hus os, men vi gav ikke Salut formendelst vores mange Syge, som vi havde ombord, fra os gik han til Heimdal, hans Besøg i Skibene, varede 1½ Timme, alle Skibenes Mandskab stod hele Tiden paa Ræerne og i vores bedste Sømands Dragt og der blev raabt 9 Gange Hurra, da han forlod os, og igjen givet Salut. Om Eftermidagen fik vi Landlov til Kl 9 Aften.

(…)

Et afskrift af kilden er venligst udlånt af Ringe Lokalarkiv.