Artikler
Rolf Krake var et panserbeklædt krigsskib af typen 'panserbatteri'. For den danske flåde var skibet det første, som hovedsageligt var bygget af jern, og hvis hovedbatterier bestod af drejelige kanontårne. Da Rolf Krake blev taget i brug i 1863, var det et af verdens mest moderne krigsskibe, og det gjorde aktiv tjeneste under krigen i 1864, hvor det kom i kamp både ved Egernsund, Dybbøl og Als.
Et af tidens mest moderne krigsskibe
I starten af 1860'erne stod marinekrigsteknologien midt i en overgangsfase fra sejl til dampmotorer, fra træ- til jernskibe og fra glatløbede til riflede kanoner. Den danske flåde var efter nederlaget i Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet blevet kraftigt reduceret, men spillede stadig en central rolle i forsvaret af Danmark. Det danske Marineministerium valgte i denne situation at satse på nogle af de nyeste teknologiske landvindinger og bestilte i august 1862 et pansret krigsskib ved det skotske firma Napier & Sons i Glasgow. Skibet var et skruekrigsskib, fremdrevet af dampmotor, dets sider var beklædt med et ca. 11,5 cm tykt panser, og bevæbningen bestod i 1864 af fire 68-pundige, glatløbede kanoner fordelt på to armerede og drejelige kanontårne.
De moderne roterbare kanontårne var revolutionerende, idet de gjorde det muligt for Rolf Krake at sigte på mål uafhængigt af den retning, skibet selv havde. Skibets dampmotor ydede 700 hk, hvilket gav en fart på 9,5 knob, men for ikke at være fuldstændig forsvarsløs ved et eventuelt motorsammenbrud, var skibet desuden også rigget til med sejl på tre master. Med købet af Rolf Krake fik den danske flåde, ved leveringen i juli 1863, et af de mest avancerede krigsskibe i verden.
Det danske panserskib Rolf Krake afbilledet i slaget ved Egernsund under krigen i 1864. Foto: Det Kgl. Bibliotek
Rolf Krake under krigen i 1864
Under et år efter at Rolf Krake var taget i brug, brød den 2. Slesvigske Krig ud, da blandt andre preussiske og østrigske tropper på vegne af Det Tyske Forbund gik ind i Slesvig den 1. februar 1864. Et skib som Rolf Krake var særdeles velegnet som støtte til operationer på land på grund af sin manøvredygtighed og sit stærke panser. Skibet deltog i flere slag, hvor det skabte respekt og frygt hos de tyske soldater.
Allerede den 18. februar 1864 var Rolf Krake for første gang i ilden, da skibet forsøgte at ødelægge en preussisk pontonbro over Egernsund. På grund af den lave dybde nær Egernsund kunne Rolf Krake dog ikke komme tæt nok på til at få målet i syne, og efter at have afgivet indirekte ild i ca. 1,5 timer, hvor skibet også selv kom under kraftig beskydning, returnerede det til Sønderborg uden at have ødelagt pontonbroen.
Rolf Krake deltog også i forsvaret af Dybbøl, hvor det ydede støtteild til den danske hær under to separate preussiske infanteriangreb hhv. den 28. marts og den 18. april. Under det første angreb fangede Rolf Krakes ild de angribende preussiske soldater i åbent terræn, og skibet var således medvirkende til, at angrebet blev afvist. Ved den afgørende preussiske storm på Dybbølstillingen den 18. april ydede Rolf Krake igen støtteild, men kunne ikke forhindre, at stillingen blev overløbet og gik tabt.
Ved det preussiske angreb på Als den 29. juni var Rolf Krake udstationeret i Alssund og kom derfor igen til at bidrage til det danske forsvar. Preusserne havde samlet flere hundrede landgangsbåde til at overføre tropper til Als, og Rolf Krake indledte en beskydning af bådene. Skibets ordrer var dog uklare, og derudover fejlvurderede Rolf Krakes kaptajn, H.P. Rothe, omstændighederne ved landgangen, idet han troede, at den var lykkedes for preusserne. Derfor sejlede Rolf Krake ud af sundet på et afgørende tidspunkt, hvor det ellers ville være lykkedes skibet at bringe den preussiske landgang til ophør. Han sejlede således ud af sundet for at støtte evakueringen af de danske styrker fra Als, hvorefter preusserne kunne genoptage landgangen.
Efter krigen blev Rothe stillet for en krigsret, men frikendt. Der blev lagt vægt på, at han alligevel ville have været nødt til at forlade Alssund, så snart det blev lyst, da Rolf Krake ikke ville kunne modstå det kraftige preussiske artilleri, der var opstillet langs sundet.
Illustration af panserskibet Rolf Krake. Fra: Nationalmuseet
Efter krigen
Rolf Krake fik også efter krigen en aktiv karriere, og skibet var udrustet adskillige gange. I årenes løb blev artilleriet gradvist fornyet med mere moderne kanontyper, og i 1870'erne blev de oprindelige master til sejl fjernet og udskiftet med to lette signalmaster. I 1893 blev Rolf Krake brugt som testskib, blandt andet til afprøvning af nye kanoner, indtil det udgik i 1907. Samme år blev skibet solgt og ophugget i Holland.
På trods af at skibet gjorde god fyldest under krigen i 1864, er det dog blevet mest kendt for sin utidige tilbagetrækning i Alssund, også selvom det er yderst tvivlsomt, at Rolf Krake kunne havde forhindret invasionen og tabet af Als.