Niels Kjeldsens liv og død

Niels Kjeldsen blev født som barn af en bondefamilie. Han aftjente sin værnepligt ved Dragonregimentet i Itzehoe i Holsten fra sommeren 1863, og kort inde i krigen i 1864 kom han i kamp og faldt syd for Vejle, 28. februar. Under en rekognoscering var Niels Kjeldsen sammen med fem andre blevet overrasket og forfulgt af en ni mand stor gruppe preussiske husarer. Da Niels Kjeldsen flere gange havde nægtet at overgive sig, var han under flugt blevet skudt i baghovedet, mens han fægtede med sin sabel. 

Niels Kjeldsen-myten

Skønt Vejle Amts Avis allerede dagen efter Niels Kjeldsens død omtalte hans tapperhed, var det først i 1881, en egentlig heltemyte opstod, da bladet Vort Forsvar i sit første nummer berettede om Niels Kjeldsens kamp. Heri blev det hævdet, at Niels Kjeldsen ikke var flygtet, men havde taget kampen op på stedet; at han havde besejret tre fjender i tvekampe med sabel, hvorefter han fejt blev skudt ned bagfra; og at hans kamp efterfølgende var blevet anerkendt fra preussisk side, mens hans drabsmand var blevet afskediget i vanære. Det var en fortælling, der i miniformat gengav den heroiske fortælling om de danske soldaters kamp ved Dybbøl, hvor kun numerisk og materiel underlegenhed havde ført til nederlaget, og preusserne efterfølgende anerkendte den danske tapperhed. I modsætning til Dybbøl-fortællingen gav Niels Kjeldsen-myten imidlertid også mulighed for en personkult, som endda havde en bondesoldat i centrum – en trumf i propagandaen over for bønderne i partiet Venstre, der var modstandere af Københavns befæstning.

Under tidens brændende politiske strid mellem højreregeringen og venstreoppositionen var det Vort Forsvars erklærede formål at vække befolkningens interesse for forsvarssagen og fæstningsvæsenet, og her kunne historien om Niels Kjeldsen således bruges. Den blev i de følgende år gengivet og kanoniseret i en lang række digte, tekster og billeder, der gjorde Niels Kjeldsen til et nationalt symbol på dansk forsvarsvilje.

Niels Kjeldsen-fejden 1902

I 1901 fik maleren Frants Henningsen (1850-1908) udstillet maleriet En Helt fra 1864, der både ved sit motiv og gennem den ledsagende katalogtekst gengav myten om Niels Kjeldsens heltedåd. Dette blev anledningen til, at forfatteren Karl Larsen (1860-1931) året efter tog spørgsmålet op i en pjece. Gennem opsporing af samtidige kilder og interviews med endnu levende øjenvidner kunne Karl Larsen afvise myten: Niels Kjeldsen var død under flugt uden at uskadeliggøre nogen fjender, og hans drabsmand var blevet hædret for sin indsats.

Pjecen blev modtaget anerkendende af faghistorikere, men i dagspressen førte den til en bitter polemik. En lang række aviser, med ideologisk tilknytning til både Højre og Venstre, gik til modangreb på Karl Larsen og forsøgte at påvise forskellige fejl i hans undersøgelse. Angrebet på myten blev opfattet som et angreb på dansk nationalfølelse. Kun Socialdemokratiets og den radikale fløj af Venstres aviser støttede Karl Larsen og historikerne, da de kunne bruge undersøgelsen i deres kamp mod dansk militarisme.

Frants Henningsens maleri ”En helt fra 1864” startede i 1902 fejden om Niels Kjeldsen. Motivet viser dragonen med front mod de overtallige preussiske husarer, som en efter en rider frem mod ham, der såret må holde sablen i venstre hånd, men alligevel har formået at besejre den sidste udfordrer. Husaren til højre i billedet er på vej om bag Niels Kjeldsen med en revolver i hånden. Maleriet blev i 1912 fjernet fra Det Nationalhistoriske Museum, men hænger i dag i dragonkasernen i Holstebro, hvor også Niels Kjeldsen Eskadronen har hjemme. Fra: Wikimedia Commons

Niels Kjeldsen i nutiden

I dag har Karl Larsens og historikernes aflivning af Niels Kjeldsen-myten sejret langt hen ad vejen. Niels Kjeldsen er ikke længere et nationalt symbol, men han lever videre i den lokale erindring. En kampvognseskadron er således opkaldt efter ham, og i Give, hvor han blev født og ligger begravet, bruges han kommercielt i markedsføringen af byen, og der holdes årlige mindehøjtideligheder på hans dødsdag. I disse sammenhænge lever dele af legendedannelsen videre.

Rasmus Christiansens maleri fra 1931 giver en realistisk skildring af Niels Kjeldsens sidste kamp under flugt fra de preussiske husarer (der i modsætning til på Frants Henningsens maleri bærer de rigtige uniformer). En detalje som træernes størrelse og det snedækkede landskab skaber også en mere virkelighedstro ramme for fægtningen i 1864. Foto: Leif Ernst, Museet på Koldinghus