Kilder
Kildeintroduktion:
Riffelloven af 5. maj 1885 blev udstedt, fordi Højreregeringen uder ledelse af konseilspræsident J.B.S. Estrup frygtede, at landets mange skytteforeninger ville bruge deres våben i en eventuel opstand. Derfor forbød loven at indføre våben og våbendele, og den forbød våbenanvendelse, som ikke skete i embeds medfør. Det blev altså forbudt for almindelige mennesker at anvende skydevåben. Regeringens frygt for opstand skyldtes opløsningen af Rigsdagen og udstedelsen af den provisoriske (foreløbige) finanslov 1. april 1885. Den provisoriske finanslov markerede begyndelsen på provisorieårene.
Provisorieårene var perioden 1885-1894, hvor Estrups regering hvert år udstedte enslydende provisoriske finanslove. Regeringen havde én gang tidligere, i 1877, benyttet sig af muligheden for at udstede provisoriske love. De provisoriske finanslove gav regeringen bemyndigelse til at afholde "de til Statsstyrelsens forsvarlige Førelse nødvendige Udgifter". Dermed mente regeringen, at den var bemyndiget til at bevilge midler til Københavns befæstning. Befæstningen var i 1880'erne det store politiske stridspunkt mellem Højre, som dominerede Landstinget, og Venstre, som dominerede Folketinget.
Den politisk spændte situation særligt efter udstedelsen af den provisoriske finanslov fik regeringen til at frygte for demonstrationer og uroligheder. I tillæg til de provisoriske finanslove udstedte Estrups regering derfor flere provisoriske love i 1885 og 1886. Det betød, at Rigsdagen måtte opløses flere gange, da provisoriske love kun kunne udstedes, når Rigsdagen ikke var samlet.
5. maj udstedte regeringen den såkaldte riffellov, som indskrænkede retten til at anskaffe og benytte våben.
Efter et mislykket attentat på Estrup 21. oktober 1885 blev der udstedt yderligere tre love, som var inspireret af de relativt vidtrækkende provisoriske love, der var udstedt i Tyskland efter to attentatforsøg mod kejseren. I 1886 blev de sidste to provisorielove udstedt.
Eftertiden har haft tendens til at tro, at Riffelloven blev indført som følge af attentatet på Estrup, men det fandt først sted 21. oktober 1885, så det er altså ikke tilfældet. Loven blev, som det kan ses nedenfor, ophævet igen i 1887, da regeringen mente, at faren for uroligheder var drevet over.
Foreløbig Lov Nr. 64.
5te Mai.
Angaaende Forholdsregler for at hindre Misbrug af den uindskrænkede Adgang til at anskaffe Vaaben og øve sig i disses Brug.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt: At da det maa befrygtes, at den hidtil stedfindende uindskrænkede Adgang til at anskaffe Vaaben og til at øve sig i disses Brug vil blive misbrugt til at forstyrre eller true den ofentlige Orden, have vi fundet det nødvendigt i Henhold til Grundlovens § 25 ved foreløbig Lov at træffe de Foranstaltninger, som ere nødvendige for at hindre saadant. Thi byde og befale vi som følger:
§.1
Enhver, der vil indføre Vaaben eller færdige Dele til saadanne, som skulle forblive i Toldterritoriet, skal, forinden Indklarering deraf kan finde Sted, gjøre anmeldelse til Politimesteren paa det Sted, hvor Indklareringen ønskes, og nøiagtigt angive Forsendelsens Mærker og Indhold samt give fornøden Forklaring om Vaabnenes eller Vaabendelenes Bestemmelse.
Finder Politimesteren intet at erindre imod Indførselen, giver han skriftligt Tilladelse til Indklareringen, der paaberaabes i Specialangivelsen til Toldvæsenet og vedlægges denne.
Finder Politimesteren derimod, at Indførselen af de ommeldte Vaaben eller Vaabendele ikke bør tilstedes, underretter han Anmelderen herom med Paalæg om at sørge for, at de ommeldte Vaaben eller Vaabendele udsendes af Riget inden en vis Frist og under saadanne Forholdsreglers Iagttagelse, som af ham findes betryggende, samt med Tilkjendegivelse af, at forsaavidt dette Paalæg ikke nøiagtigen følges, ville de paagjældende Forsendelser blive tagne under politiets Bevaring. Om denne Afgjørelse bliver Toldvæsenet at underrette, og forsaavidt Varerne ikke udsendes af Riget i Overensstemmelse med Paalæget, blive de paa Politimesterens Rekvisition og imod hans Kvittering at udlevere Politiet til Bevaring.
§ 2.
Anskaffelse eller Uddeling af Rifler eller andre Krigsvaaben og Indøvelse i Brugen af slige Vaaben forbydes, forsaavidt saadant ikke sker i Embeds- eller Bestillings Medfør eller ifølge vedkommende Myndigheders Paabud eller Tilladelse. Overtrædelse heraf straffes med Fængsel (almindelig borgerlig Straffelovs § 25) eller Bøder, ikke under 50 Kr., forsaavidt ikke høiere Straf er forskyldt efter Lovgivningens almindelige Regler. De ulovligt anskaffede saavel som de ulovligt til Øvelse benyttede Vaaben konfiskeres til Fordel for Statskassen. Paa Meddelagtighed i eller Forsøg paa Overtrædelse af ovennævnte Forbud komme almindelig borgerlig Straffelovs Grundsætninger til Anvendelse.
§ 3.
Den i forrige Paragraf omhandlede Tilladelse meddeles, naar Omstændighederne tale derfor, af Amtmanden, i Kjøbenhavn af Politidirektøren. Den kan til enhver Tid tilbagekaldes.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 5te Mai 1885.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)[1]
J. Nellemann
Foreløbelig Lov Nr. 68.
15de April
Om ophævelse af foreløbig Lov af 5te Mai 1885 angaaende Forholdsregler for at hindre Misbrug af den uindskrænkede Adgang til at anskaffe Vaaben og øve sig i disses Brug.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt: At da det ikke længere anses fornødent, at opretholde de Indskrænkninger, som ved foreløbig Lov af 5te Mai 1885 ere fastsatte i Henseende til Adgangen til at anskaffe Vaaben og øve sig i disses Brug, saa ville Vi i Medfør af Grundlovens § 25 have befalet som følger:
Den foreløbige Lov af 5te Mai 1885 angaaende Forholdsregler for at hindre Misbrug af den uindskrænkede Adgang til at anskaffe Vaaben og øve sig i disses Brug ophæves.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet i Vor Residentsstad Kjøbenhavn 15de April 1887.
Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)
J.Nellemann
Ordforklaringer m.m.
[1] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering.