Kilder
Kildeintroduktion:
I den såkaldte oktoberadresse fra den 13. oktober 1918 ytrede en række fremtrædende danske personligheder ønske om, at grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland skulle foregå ved en folkeafstemning. Grænsedragningen var blevet et aktuelt spørgsmål efter 1. verdenskrig, hvor grænserne i det nye Europa skulle fastlægges ved fredsforhandlingerne i Versailles. Der opstod i Danmark et håb om at få de landområder tilbage, som blev tabt i krigen i 1864. Kilden er et udtryk for, hvordan man fra dansk side bestræbte sig på at få indflydelse på, hvor grænsen skulle ligge. Oktoberadressens synspunkt fik den 23. oktober 1918 bred opbakning fra alle partierne i det danske folketing. Retningslinjerne for grænsedragningen blev endeligt fastlagt den 28. juni 1919 i Versaillestraktaten, som fastlagde de internationale fredsbetingelser efter 1. verdenskrig. Der blev det bestemt, at der skulle afholdes folkeafstemninger i Nord- og Mellemslesvig. Afstemningerne gav især i Mellemslesvig, hvor der var en stor tysk befolkningsgruppe, anledning til en intens valgkamp på både dansk og tysk side. Resultatet af folkeafstemningen blev, at Nordslesvig blev dansk, mens Mellemslesvig forblev tysk.
Folkenes nationale Selvbestemmelses-Ret er proklameret som Grundlag for Verdensfreden. Præsident Wilson[1] har paa Ententemagternes[2] Vegne formet Programmet; det tyske Riges Kansler har, støttet til det tyske Folks store Flertal, i Centralmagternes Navn givet det Tilslutning. Der skal nu forhandles om den praktiske Gennemførelse ved en saadan Omlægning af Statsgrænserne, at overalt i Verden Nationernes Haab kan opfyldes.
I dette verdenshistoriske Øjeblik rejser sig hos det danske Folk Tanken om det uløste nordslesvigske Spørgsmaal. Nordslesvig maa genforenes med Danmark i den Udstrækning, dets Befolkning ved en fri Afstemning efter den almindelige og lige Stemmeret maatte kræve.
Det danske Folk ønsker efter Freden at fremme Forstaaelsen mellem Folkene og at bygge Bro mellem tidligere Fjender, ligesom det under Krigen efter Ævne har søgt at læge dens Saar. – Vi vil ikke ved vort Ønske om det danske Nordslesvigs Genforening med Danmark træde det tyske Folk for nær. Vi ønsker kun, at den Befolkning skal komme til Danmark, der taler Dansk, føler dansk og vil være dansk, at hele det danske Nordslesvig, men kun det danske Nordslesvig, intet ud derover, maa forenes med Danmark.
Der vil Nord for den nationale Grænse, spredt i en dansk Befolkning, blive et tysk Mindretal tilbage, selv om man gennem det retfærdigste Afstemningsgrundlag og ved praktiske, humane Foranstaltninger søger at gøre det saa lille som muligt. Der maa i videste Udstrækning ydes dette Mindretal Sikkerhed for dets nationale Rettigheder i den ny Tids Aand.
Vi danske Mænd og Kvinder vender os til det tyske Folk med indtrængende Henstilling om højhjertet og klogt at lade den nationale Retfærdighed ske Fyldest overfor vort Folk.
Danmarks ansvarlige Regering har bevaret Freden for vort Land; det staar nu til den at finde de rette Veje til at fremføre det hele og enige danske Folks Haab og Krav.
(Senere foretoges nogle Ændringer i Adressens Ordlyd. De to sidste Afsnit blev omskrevet til:)
Vi danske Mænd og Kvinder nærer den Forventning, at det tyske Folk vil være rede til at lade den nationale Retfærdighed ske Fyldest overfor vort Folk.
Danmarks ansvarlige Regering og Rigsdag har bevaret Freden for vort Land; det staar nu til Regeringen at finde de rette Veje til at fremføre det hele og enige danske Folks Haab og Krav.
Ordforklaringer m.m.
[1] Thomas Woodrow Wilson (1856-1924): amerikansk præsident fra 1913 til 1920. Fremlagde i januar 1918 14 punkter for genopbygningen af Europa efter 1. verdenskrig, herunder folkenes selvbestemmelsesret.
[2] Ententemagterne: under 1. verdenskrig en alliance, der kæmpede og vandt mod Centralmagterne (Tyskland, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Bulgarien). Alliancen bestod af Storbritannien, Frankrig, Italien (indtrådte i 1915), Rusland (udtrådte i 1917), Japan og USA (indtrådte i 1917).
Temaet er udarbejdet i samarbejde med Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig med støtte fra Sydslesvigudvalget.
