Kilder
Kildeintroduktion:
2. verdenskrig medførte ikke kun en modstand og et had mod nazismen og det nazistiske styre i Tyskland. Hele det tyske folk blev lagt for had af store dele af de europæiske befolkninger. Denne Gallup-meningsmåling fra 1967 undersøgte danskernes syn på det tyske folk. Meningsmålingen var en gentagelse af en tilsvarende fra 1947, hvilket gav Gallup mulighed for at se, hvordan synet på tyskerne havde udviklet sig i perioden. Forventeligt nok var konklusionen, at danskerne havde et mere positivt syn på det tyske folk i 1967 end i 1947. Gallup opdelte også svarene efter alder. Det mest iøjnefaldende ved denne del af undersøgelsen er, at 'venligheden' i synet på tyskerne ser ud til at falde proportionalt, jo ældre danskere man spurgte.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
TYSKERHADET SNART GLEMT
Men det kniber lidt med dem, der kan huske
Blandt de emner, Gallup Instituttet i artikelserien "20 år efter" har taget op for at se om den forløbne tid siden krigen har ændret vor indstilling, hører naturligt nok befolkningens syn på det tyske folk.
Straks efter krigens afslutning var stemningen over for tyskerne og deres danske håndlangere af indlysende grunde stærkt oppisket. Man befandt sig tilsyneladende på en stemningsbølge i forhold til hvilken det efter danske forhold hårde straffelovstillæg var en næsten mådeholden reaktion.
I januar 1947 - godt halvandet år efter krigens afslutning - gennemførte Gallup Instituttet en undersøgelse til belysning af, hvorledes befolkningen på dette tidspunkt anskuede tyskerne, og man stillede alle voksne følgende spørgsmål:
"Er Deres syn på det tyske folk som helhed idag venligt eller uvenligt?"
Dette spørgsmål har man nu, 20 år efter, gentaget, og i nedenstående tabel ses besvarelserne for de to undersøgelser:
| 1947 | 1967 | |
| % | % | |
| Venligt | 40 | 61 |
| Uvenligt | 32 | 8 |
| Ligegyldigt | 21 | 22 |
| Ved ikke | 7 | 9 |
| I alt | 100 | 100 |
Henimod to tredjedele (61 %) betragter tyskerne med venlige øjne, en betragtelig stigning fra de 40 % i 1947. Endnu mere markant er nedgangen i antallet med direkte uvenlige følelser fra 32 til 8%. Hvad man har kaldt tyskerhadet, må således siges at være stærkt på retur. Imidlertid, ved et problem som det foreliggende er det nærliggende at tænke sig, at generationsskiftet må tillægges særlig betydning, og man har derfor i nedenstående oversigt for den sidste undersøgelse fordelt svarene efter de adspurgtes alder:
| Venligt | Uvenligt | Lige- gyldigt | Ved ikke | I alt | |
| % | % | % | % | % | |
| Alder: | |||||
| 15 - 17 år | 79 | 3 | 8 | 10 | 100 |
| 18 - 24 år | 74 | 4 | 18 | 4 | 100 |
| 25 - 30 år | 69 | 3 | 21 | 7 | 100 |
| 31 - 40 år | 67 | 11 | 18 | 4 | 100 |
| 41 - 50 år | 59 | 11 | 21 | 9 | 100 |
| 51 - 60 år | 58 | 8 | 23 | 11 | 100 |
| 61 år eller derover | 47 | 9 | 30 | 14 | 100 |
Som det fremgår af oversigten, er der en klar sammenhæng mellem de adspurgtes alder og deres syn på det tyske folk. De venlige følelser aftager således kendeligt med svarpersonens alder og årsagen hertil kan antageligvis kun være erindringer fra besættelsestiden. Da endvidere antallet af dem, der svarer ligegyldigt, stiger med de adspurgtes alder, vil det altså sige, at disse godt 20 % giver udtryk for en reserveret holdning over for tyskerne mere end det modsatte. Det ses endvidere, at denne reserverede holdning allerede gør sig gældende fra 18 års alderen, og da denne aldersgruppe ikke kan have oplevet besættelsen, må dens holdning siges at være et efterslæb fra besættelsestiden med overførsel af de negative indtryk, denne tid efterlod via de tidligere generationer, dog næppe fra skolen.